Den unge mand:
1„Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.
Jeg nyder din myrra og balsam,
jeg spiser din honning og nektar,
jeg drikker vin og mælk fra din mund.”
Jerusalems unge piger:
„Ja, I der elsker hinanden,
spis og drik så meget kærlighed, I vil.”
Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede
Den unge pige:
2„En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm.
Jeg hørte min elskede banke på døren.
‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han.
‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’
3Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af.
Skal jeg nu tage det på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
Skal jeg snavse dem til igen?’
4Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren
og forsøgte at låse den op.
Mit hjerte bankede af længsel,
5og jeg sprang op for at åbne døren for ham.
Mine hænder dryppede af myrra,
da jeg rørte ved håndtaget.
6Jeg åbnede for min elskede—
men han var der ikke!
Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet.
Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke.
Jeg kaldte på ham,
men der var intet svar.
7Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen.
De slog mig og rev kappen af mig.”5,7 Det er ikke klart ud fra teksten, hvornår eller om drømmen går over i virkelighed.
8„Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede,
så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!”
Jerusalems unge piger:
9„Du smukkeste af alle kvinder, sig os,
hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd?
Hvad er der særligt ved ham,
siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?”
Den unge pige:
10„Min elskede er rødmosset
og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!
11Hans ansigt stråler som det pureste guld,
hans hårlokker er sorte som ravnen.
12Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk,
omkranset af juveler.
13Hans kinder er som bede med aromatiske planter.
Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.
14Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner.
Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.
15Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld.
Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge,
fyrstelig som et cedertræ.
16Hans mund er fuld af sødme,
han er helt igennem vidunderlig.
Sådan er min ven, min elskede.”
1« Je viens dans mon jardin, ╵ma sœur, ma mariée,
je récolte ma myrrhe, ╵avec mes aromates,
je mange mon rayon de miel ╵avec mon miel,
je bois mon vin ╵avec mon lait.
Mangez, amis, buvez !
Jusqu’à l’ivresse, ╵les amoureux ! »
Rendez-vous manqué5.2 De 5.2 à 6.3, le rythme de la traduction accentue de nouveau les syllabes paires.
2« Je m’étais endormie, ╵pourtant mon cœur veillait.
J’entends mon bien-aimé frapper :
“Ma sœur, mon amie, ouvre-moi,
toi, ma colombe, ╵toi, ma parfaite,
car j’ai la tête ╵couverte de rosée.
Mes boucles sont trempées ╵des gouttes de la nuit.”
3J’ai ôté ma tunique, ╵comment la remettrais-je ?
Et j’ai lavé mes pieds : ╵comment les salirais-je ?
4Mon bien-aimé avance ╵sa main par l’ouverture,
mon ventre en a frémi
5et je me suis levée ╵pour ouvrir à mon bien-aimé.
De mes mains, goutte à goutte, ╵de la myrrhe a coulé,
de la myrrhe onctueuse ╵a goutté de mes doigts
jusque sur la poignée ╵du verrou de la porte.
6J’ouvre à mon bien-aimé.
Hélas, mon bien-aimé ╵était déjà parti : ╵il s’en était allé,
et son départ5.6 Autre traduction : et ses paroles me rendaient éperdue. ╵me rendait éperdue.
Je l’ai cherché, ╵mais ne l’ai pas trouvé.
Et je l’ai appelé, ╵mais il ne m’a pas répondu.
7Les gardes m’ont trouvée ╵ceux qui font le tour de la ville,
ils m’ont frappée ╵et ils m’ont maltraitée.
Ils m’ont arraché ma mantille, ╵les gardes des remparts.
8O filles de Jérusalem, ╵oh, je vous en conjure :
si vous le rencontrez, ╵mon bien-aimé,
qu’allez-vous donc lui dire ?
Que je suis malade d’amour ! »
Le chœur
9« Qu’a donc ton bien-aimé ╵de plus qu’un autre ?
Dis-le-nous donc, ╵toi la plus belle ╵parmi les femmes,
oui, qu’a-t-il donc ton bien-aimé ╵de plus qu’un autre
pour que tu nous conjures, ╵de façon si pressante ? »
Que tu es beau, mon bien-aimé
10« Mon bien-aimé ╵a le teint clair et rose,
on le distinguerait ╵au milieu de dix mille.
11Sa tête est comme de l’or pur.
Ses boucles sont flottantes
et d’un noir de corbeau.
12Ses yeux sont des colombes
sur le bord des cours d’eau,
ils baignent dans du lait
reposant sur des coupes pleines ╵dans un chaton de bague.
13Ses joues ressemblent ╵à un parterre d’aromates
exhalant5.13 Texte hébreu traditionnel : des tours (de parfum) ; la traduction retenue suppose une modification de la vocalisation du mot hébreu, avec l’appui de l’ancienne version grecque. leurs parfums.
Ses lèvres sont des lis
distillant de la myrrhe, ╵de la myrrhe onctueuse,
14et ses mains, des bracelets d’or
incrustés de topazes5.14 Autre traduction : chrysolithe..
Son corps est d’ivoire poli
émaillé de saphirs.
15Ses jambes sont semblables ╵à des piliers de marbre
sur des socles d’or pur.
Son aspect est pareil ╵à celui du Liban5.15 Aussi majestueux que cette chaîne de montagnes qui se dresse au nord d’Israël.
et d’une beauté sans égale, ╵comme les cèdres.
16Son palais est plein de douceurs
et toute sa personne ╵est empreinte de charme.
Tel est mon bien-aimé, ╵oui, tel est mon ami,
ô filles de Jérusalem. »
