Den unge mand:
1„Jeg er kommet til min have, min elskede, min brud.
Jeg nyder din myrra og balsam,
jeg spiser din honning og nektar,
jeg drikker vin og mælk fra din mund.”
Jerusalems unge piger:
„Ja, I der elsker hinanden,
spis og drik så meget kærlighed, I vil.”
Fjerde sang: Frygten for at miste sin elskede
Den unge pige:
2„En nat jeg lå og sov, havde jeg en drøm.
Jeg hørte min elskede banke på døren.
‚Luk op, min elskede, min skat, min due!’ hviskede han.
‚Mit hår og ansigt er vådt af nattens fugtighed.’
3Men jeg svarede: ‚Jeg har allerede taget tøjet af.
Skal jeg nu tage det på igen?
Jeg har vasket mine fødder.
Skal jeg snavse dem til igen?’
4Min elskede stak hånden ind ad hullet i døren
og forsøgte at låse den op.
Mit hjerte bankede af længsel,
5og jeg sprang op for at åbne døren for ham.
Mine hænder dryppede af myrra,
da jeg rørte ved håndtaget.
6Jeg åbnede for min elskede—
men han var der ikke!
Jeg var ude af mig selv, fordi han var forsvundet.
Jeg løb ud for at lede efter ham, men fandt ham ikke.
Jeg kaldte på ham,
men der var intet svar.
7Vægterne fandt mig i den forfatning på deres runde i byen.
De slog mig og rev kappen af mig.”5,7 Det er ikke klart ud fra teksten, hvornår eller om drømmen går over i virkelighed.
8„Jerusalems unge piger, lov mig, at hvis I ser min elskede,
så fortæl ham, at jeg er syg af kærlighed!”
Jerusalems unge piger:
9„Du smukkeste af alle kvinder, sig os,
hvad fortrin har din elskede frem for andre mænd?
Hvad er der særligt ved ham,
siden du beder os fortælle ham om din kærlighed?”
Den unge pige:
10„Min elskede er rødmosset
og har en stærkere udstråling end tusind andre mænd!
11Hans ansigt stråler som det pureste guld,
hans hårlokker er sorte som ravnen.
12Hans øjne er som duer, der bader i en sø af mælk,
omkranset af juveler.
13Hans kinder er som bede med aromatiske planter.
Hans læber er som liljer, der drypper af myrra.
14Hans arme er som guldstænger, oversået med rubiner.
Hans overkrop er som skinnende elfenben, besat med safirer.
15Hans ben er som marmorsøjler med fødder af guld.
Hans fremtoning er majestætisk som Libanons bjerge,
fyrstelig som et cedertræ.
16Hans mund er fuld af sødme,
han er helt igennem vidunderlig.
Sådan er min ven, min elskede.”
Ang Lalaki
1Ania na ako sa akong hardin, mahal kong pangasaw-onon. Nanguha ako sa akong mira ug mga pahumot. Mikaon ako sa akong dugos ug miinom sa akong bino ug gatas.
Mga Babaye sa Jerusalem
Kamo nga nagahinigugmaay, magkaon kamo ug mag-inom.
Ang Babaye
2Natulog ako apan nagmata ang akong hunahuna. Nadungog ko nga nanuktok ang akong hinigugma. Miingon siya, “Pasudla ako, O mahal ko nga labihan katahom. Kay nabasa sa yamog ang akong ulo.” 3Apan miingon ako, “Nahubo ko na ang akong bisti, sul-obon ko pa ba kini pag-usab? Nakapanghimasa na ako sa akong mga tiil, hugawan ko pa ba kini pag-usab?” 4Gikuot sa akong hinigugma ang trangka sa pultahan, ug nagkuba-kuba ang akong dughan sa kalipay. 5Mibangon ako aron ablihan ang pultahan alang kaniya, ug samtang gikuptan ko ang trangka, mitulo gikan sa akong mga tudlo ang mira. 6Giablihan ko ang akong hinigugma, apan wala na siya. Nasubo ako sa iyang pagbiya. Gipangita ko siya, apan wala ko siya makita. Gitawag ko siya, apan wala siya motubag. 7Nakita ako sa mga guwardya samtang nagpatrolya sila sa siyudad. Gikulata nila ako, ug nasamdan ako. Gikuha pa nila ang akong kupo. 8Kamong mga babaye sa Jerusalem, panumpa kamo nga kon makita ninyo ang akong hinigugma, sultihan ninyo siya nga nagsakit ako tungod sa gugma.
Ang mga Babaye sa Jerusalem
9O labing matahom nga babaye, unsa may anaa sa imong hinigugma nga nakapahimo kaniyang mas maayo kaysa uban, nga gipapanumpa mo man gayod kami?
Ang Babaye
10Guwapo ug himsog ang akong hinigugma. Madanihon siya, ug walay sama kaniya sa liboan ka mga kalalakin-an. 11Sama kabililhon sa bulawan ang iyang ulo. Kulot ang iyang buhok ug sama kini kaitom sa uwak. 12Ang iyang mata daw pareha katahom sa mata sa salampati nga daw gatas kaputi, nga anaa daplin sa suba. Ug pareha kini katahom sa mahalong mga bato. 13Ang iyang mga aping humot sama sa usa ka hardin nga puno sa mga tanom nga ginahimong pahumot. Ang iyang mga ngabil daw mga bulak sa liryo diin nagatulo ang mira. 14Ang iyang mga bukton morag mga tubo nga bulawan nga gidekorasyonan ug mahalong mga bato. Ang iyang lawas sama ka hamis sa bangkil sa elepante nga gidekorasyonan ug mga mahalong bato nga safiro. 15Ang iyang mga paa ug batiis daw mga haligi nga marmol nga gipatindog sa tungtonganan nga purong bulawan. Pagkaanindot niyang tan-awon, sama siya sa mga kahoyng sedro sa Lebanon. 16Lami halokan ang iyang ngabil ug makadani gayod siya kaayo. Siya ang akong hinigugma, O mga babaye sa Jerusalem. Siya ang akong amigo.
