Den unge mand:
1„Hvor er du yndig, min elskede, hvor er du smuk.
Dine øjne bag sløret er blide som duer.
Dit hår bølger ned som en flok sorte geder
på en bakkeskråning i Gilead.
2Dine tænder er hvide som klippede, nyvaskede får;
hver har sin tvilling, ingen står alene.
3Dine læber er som purpurbånd.
Hvor er din mund dog smuk.
Dine kinder bag sløret er røde
som to halve granatæbler,
4din hals er rank som Davidstårnet,
smykket med tusinde helteskjolde.
5Dine bryster er som to gazelletvillinger,
der græsser mellem liljer.
6Når dagen bliver sval og skyggerne lange,
vil jeg gå til myrrabjerget, til højen med den krydrede duft.
7Hvor er du smuk, min elskede,
aldeles perfekt fra top til tå.
8Forlad dit hjem i Libanon, min brud,
stig ned fra Amanabjergets tinde.
Sig farvel til Hermons4,8 Hermon kaldes også „Senir”, jf. 5.Mos. 3,9. højdedrag,
hvor løver huserer, og leoparder ligger på lur.
9Du har stjålet mit hjerte, min elskede, min brud,
indfanget mig med dit fortryllende blik,
der stråler om kap med perlerne om din hals.
10Hvor er din kærlighed fortryllende, min elskede, min brud,
langt bedre end vin.
Du dufter dejligere end alverdens aromatiske olier.
11Dine kys er som honning, min brud,
fra din tunge flyder mælk og honning.
Duften fra dit tøj er som duften af Libanons cedertræer.
12Min elskede, min brud, du er som en hemmelig have
med en brønd, som kun jeg har lov at drikke af.
13-14Du er som en frugthave med de mest udsøgte frugter
og duftende krydderurter,
med et væld af buske og træer,
med myrra og alverdens aromatiske dufte.
15Brønden i min have er som en kilde med rindende vand,
det klare og friske bjergvand fra Libanon.”
Den unge pige:
16„Vågn op til dåd, du nordenvind!
Kom, søndenvind, og blæs gennem min have,
så dens vellugt fortryller min elskede,
så han kommer ind i sin have og smager dens udsøgte frugt.”
Aberante:
1Wo ho yɛ fɛ, me dɔfo!
Ao, wo ho yɛ fɛ!
Wʼaniwa a ɛhyehyɛ wo nkataanim mu no te sɛ aborɔnoma.
Wo nwi te sɛ mpapokuw a
wɔresian Gilead Bepɔw.
2Wo se te sɛ nguankuw a wɔatwitwa wɔn ho nwi foforo,
a wofi aguaree.
Baako mpo nyeraa ɛ.
3Wʼanofafa te sɛ koogyan hama;
wʼano yɛ fɛ.
Wʼasontɔre a ɛhyɛ wo nkataanim mu
te sɛ ntunkum aduaba fa.
4Wo kɔn te sɛ Dawid abantenten,
a wɔasi no fɛɛfɛ;
na akokyɛm apem sensɛn ho,
a ne nyinaa yɛ akofo kyɛm.
5Wo nufu te sɛ atwemma abien,
atwemma nta a
wodidi wɔ sukooko mu.
6Enkosi sɛ ade bɛkye,
ama honhom aguan no,
mɛkɔ kurobow bepɔw
ne aduhuam nkoko no so.
7Me dɔfo, wo ho yɛ fɛ papa;
wo ho nni dɛm biara.
8Ma yemfi Lebanon, mʼayeforo,
wo ne me mfi Lebanon nkɔ.
Sian fi Amana atifi bra,
fi Senir atifi, Hermon apampam hɔ,
fi gyata buw mu
ne mmepɔw a asebɔ dɛɛdɛɛ hɔ.
9Woagye me koma abɔ so, me nuabea, mʼayeforo;
woagye me koma abɔ so;
wode wʼani a ɛbɔɔ me so,
ne wo kɔnmuade mu ɔbohemaa baako.
10Wo dɔ yɛ anigye, me nuabea, mʼayeforo!
Hwɛ, wo dɔ sɔ ani sen bobesa,
na wʼaduhuam yɛ huam sen pɛprɛ biara.
11Asɛm dɛdɛ fi wʼano sɛ ɛwokyɛm, mʼayeforo;
nufusu ne ɛwo wɔ wo tɛkrɛma ase.
Wo ntade mu hua te sɛ Lebanon de.
12Wote sɛ turo a wɔato ano pon mu, me nuabea, mʼayeforo;
woyɛ asuti a wɔagye ho ban, asubura a wɔasɔw ano.
13Wo nnua yɛ nnuabafuw so ntunkum
a ɛsow aba pa,
ahuahaa ne nnuannua,
14nnuannua ne mmetire,
osiko ne sinamon,
a ohuamfufu nnua ahorow,
kurobow ne dupapo
ne pɛprɛ papa ahorow nyinaa ka ho.
15Woyɛ asubura turo,
abura a nsu sen fi mu
a ɛsen fi Lebanon.
Ababaa:
16Sɔre, atifi fam mframa!
Bra, anafo fam mframa!4.16 Mframa a ɛbɔ fi atifi fam no mu dwo enti ɛma nnuaba yɛ foforo daa. Mframa a ɛbɔ fi anafo fam no mu yɛ hyew na ɛma nnuaba no bere. Ne abien ka bɔ mu a, ɛma mframa a ɛyɛ huam fa turo no mu.
Bɔ fa me turo mu,
sɛnea ɛbɛyɛ a ne hua no begyigye afa baabiara.
Ma me dɔfo mmra ne turo mu
na ɔmmɛka ne nnuaba papa no nhwɛ.
