1Det følgende er Salomons bedste sangskat.
Første sang: Gensidig kærlighed
Den unge pige til den unge mand:
2„Kys mig! Kys mig!
Din kærlighed er bedre end vin.
3Hvor du dufter skønt.
Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.
Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.
4Kom, tag min hånd og lad os løbe!
Før mig til dit kongelige sovekammer!”
Jerusalems unge piger til den unge mand:1,4 Teksten gør det ikke helt klart, hvem der her taler til hvem.
„Også vi fryder os over dig.
Din kærlighed er bedre end vin.”
Den unge pige til den unge mand:
„Tænk, de er alle forelskede i dig!”
Den unge pige til de andre piger:
5-6„Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,
lad være med at stirre sådan på mig,
bare fordi jeg er mørkere end jer.
Jeg er mørk og smuk,
mørk som teltene i Kedars ørken,
smuk som Salomons telte.
Min hud blev brændt i den bagende sol,
fordi mine brødre var skrappe imod mig.
De sendte mig ud for at passe vinmarkerne
i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”
Den unge pige til den unge mand:
7„Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?
Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?
Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig
og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”
Den unge mand:
8„Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,
så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte
og lad dine gedekid græsse der.
9Min elskede, du er vildt bedårende
som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.
10Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,
din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.
11Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”
Den unge pige:
12„Min parfumes vellugt omgiver kongen,
når han ligger ved det festdækkede bord.
13Min elskede er som en pose med myrra,
der hviler imellem mine bryster.
14Min elskede er som hennablomster
fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”
Den unge mand:
15„Du er så smuk, min elskede, så yndig.
Dine øjne er blide som duer.”
Den unge pige:
16„Hvor ser du dejlig ud, min elskede,
som vi ligger her i det grønne græs
17i skyggen af cedertræ og cypres.”
1The song of songs, which is Solomon’s.
2Let him kiss me with the kisses of his mouth: for thy love is better than wine.1.2 thy…: Heb. thy loves 3Because of the savour of thy good ointments thy name is as ointment poured forth, therefore do the virgins love thee. 4Draw me, we will run after thee: the king hath brought me into his chambers: we will be glad and rejoice in thee, we will remember thy love more than wine: the upright love thee.1.4 the upright…: or, they love thee uprightly 5I am black, but comely, O ye daughters of Jerusalem, as the tents of Kedar, as the curtains of Solomon. 6Look not upon me, because I am black, because the sun hath looked upon me: my mother’s children were angry with me; they made me the keeper of the vineyards; but mine own vineyard have I not kept.
7Tell me, O thou whom my soul loveth, where thou feedest, where thou makest thy flock to rest at noon: for why should I be as one that turneth aside by the flocks of thy companions?1.7 as one…: or, as one that is veiled
8¶ If thou know not, O thou fairest among women, go thy way forth by the footsteps of the flock, and feed thy kids beside the shepherds’ tents. 9I have compared thee, O my love, to a company of horses in Pharaoh’s chariots. 10Thy cheeks are comely with rows of jewels, thy neck with chains of gold. 11We will make thee borders of gold with studs of silver.
12¶ While the king sitteth at his table, my spikenard sendeth forth the smell thereof. 13A bundle of myrrh is my wellbeloved unto me; he shall lie all night betwixt my breasts. 14My beloved is unto me as a cluster of camphire in the vineyards of En-gedi.1.14 camphire: or, cypress 15Behold, thou art fair, my love; behold, thou art fair; thou hast doves’ eyes.1.15 my love: or, my companion 16Behold, thou art fair, my beloved, yea, pleasant: also our bed is green. 17The beams of our house are cedar, and our rafters of fir.1.17 rafters: or, galleries
