1Kristus har sat os i frihed, for at vi skulle blive ved med at leve i frihed. Derfor skal I stå fast på jeres frihed og ikke lade jer skubbe tilbage til en slavetilværelse.
At blive omskåret betyder at blive afskåret fra Kristus
2Hør hvad jeg, Paulus, siger til jer: Hvis I lader jer omskære for at få Gud til at acceptere jer, så gavner Kristi død jer ikke. 3Jeg vil sige det helt klart til ethvert menneske, som lader sig omskære for at blive som jøderne: Så er du også nødt til at overholde alle de jødiske lovregler! 4I, der søger at blive accepteret af Gud ved at følge de jødiske love, har afbrudt forbindelsen med Kristus. I har sagt nej til Guds nåde! 5Vi, der tror på Kristus, ser med stor forventning og forvisning frem til at blive accepteret af Gud på grund af vores tro. Den overbevisning har vi fra Helligånden. 6For os, der tilhører Jesus Kristus, gør det ingen forskel, om et menneske er omskåret eller ej. Det eneste, der betyder noget, er den tro, der leves ud i kærlighed.
7Det gik ellers så godt med jeres liv som kristne. Hvem har overtalt jer til at forlade sandheden? 8En sådan overtalelse kommer bestemt ikke fra ham, der kaldte jer til at leve i nåden. 9Pas på! En smule surdej kan gennemsyre hele dejen! 10Men jeg tror nu alligevel på, at I vil være enige med mig. Så megen tiltro har jeg til Herren. Og de, der skaber forvirring iblandt jer, vil komme til at bøde for det, hvem de end er.
11Kære venner, hvis jeg stadig forkyndte, at man skulle omskæres for at blive accepteret af Gud, så ville jøderne straks holde op med at forfølge mig. Så behøvede jeg heller ikke at forkynde det budskab om korset, der er dem så meget imod. 12Gid de, der forvirrer jer med deres snak om omskærelse, ville lemlæste sig selv.
Opfyld kærlighedsbudet—i Helligåndens kraft
13Kære venner, I er kaldet til et liv i frihed fra lovgerninger. Men misbrug ikke friheden. Gør den ikke til en undskyldning for at handle selvisk. Nej, I skal tjene hinanden i kærlighed. 14Hele loven er samlet i én befaling, nemlig kærlighedsbudet: Du skal elske din næste som dig selv.
15Hvis I altid kritiserer og bagtaler hinanden, så ender det med, at I ødelægger hinanden. 16Nej, I skal leve jeres liv efter Helligåndens vejledning, siger jeg. På den måde kan I undgå at føre jeres selviske tilbøjeligheder ud i livet. 17Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger. 18Men hvis I virkelig er ledt af Helligånden, behøver I ikke loven til at holde styr på jer.
19-21Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.
22-23Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.
24De, som lever deres liv med Kristus som Herre, har korsfæstet det gamle liv med dets egoisme og begær. 25Da Guds Ånd har givet os et nyt liv, må vi også følge Åndens vejledning.
26Lad os ikke være selvglade. Det provokerer og skaber misundelse.
Ahofadie Wɔ Kristo Mu
1Ahofadie enti na Kristo ama yɛade yɛn ho no. Monnyina pintinn. Mommma ho ɛkwan mma wɔmmfa mo nnyɛ nkoa bio.
2Montie! Me Paulo, meka mekyerɛ mo sɛ, sɛ moma ho ɛkwan ma wɔtwa mo twetia a, na ɛkyerɛ sɛ Kristo ho amma mfasoɔ biara amma mo koraa. 3Mebɔ mo kɔkɔ bio sɛ obiara a ɔbɛma ho ɛkwan ama wɔatwa no twetia no, na ɛsɛ sɛ ɔdi Mmara no nyinaa so. 4Mo a mopɛ sɛ wɔde Mmara no bu mo bem no ate mo ho afiri Kristo ho. Adom no nni mo so bio. 5Nanso yɛfiri gyidie mu nam Honhom no so twɛne tenenee a yɛn ani da soɔ no. 6Kristo Yesu mu no, twetiatwa ne momonotoyɛ ho nni mfasoɔ. Deɛ ɛho hia ne gyidie a ɛnam ɔdɔ so da ne ho adi.
7Na anka moresi mmirikakan no yie! Na hwan na ɔtwintwanee mo anan mu ma mogyaee nokorɛ no tie? 8Saa nnaadaa no mfiri deɛ ɔfrɛ mo no. 9“Mmɔka kakra bi na ɛma mmɔre no nyinaa tu.” 10Mewɔ anidasoɔ wɔ Awurade mu sɛ morennwene adwene foforɔ bi. Onipa ko a ɔde sakasakayɛ reba mo mu no, wɔbɛtua ne so ka. 11Anuanom, sɛ megu so ka twetiatwa ho asɛm a, adɛn enti na wɔda so taa me? Na sɛ ɛno na ɛyɛ nokorɛ a, anka mʼasɛm a meka fa Kristo asɛnnua ho no renkɔfa ɔhaw mma. Ɛnneɛ na anka asɛnnua no ho suntidua biara nni hɔ bio. 12Sɛ ɛkaa me nko a, anka wɔn a wɔha mo no atwa wɔn ho atwitwa wɔn ho wɔn ho.
13Me nuanom, mo deɛ, wɔfrɛɛ mo sɛ mommɛde mo ho. Nanso, mommma saa ahofadie yi mmɔ ɛkwan mma bɔne; mmom, momfa ɔdɔ nsom mo ho mo ho. 14Ɛfiri sɛ, Mmara no nyinaa tiawatwa ne sɛ, “Dɔ wo yɔnko sɛ wo ho.” 15Na sɛ mokeka na momemene mo ho mo ho a, ɛnneɛ monhwɛ yie na moansɛe mo ho mo ho.
Honhom Mu Asetena
16Na mese, montena ase wɔ Honhom mu, na moremma honam akɔnnɔ ho kwan. 17Ɛfiri sɛ, deɛ honam pɛ no tia deɛ Honhom no pɛ; saa ara nso na deɛ Honhom no pɛ no, honam no tia. Ne mmienu no bɔ abira, enti ɛnsɛ sɛ moyɛ deɛ mopɛ. 18Sɛ mo nante Honhom mu a, na monnhyɛ Mmara ase.
19Dwuma a bɔnesu di no da adi pefee. Yeinom ne adwamammɔ, efi, ahohwie, 20abosonsom, adutoɔ, ɔtan, akayɛ, ahoɔyea, abufuo, apereapereɛ, kunsunkunsun, mpaapaemu, 21nitan, nsãborɔ, agobɔne, ne nneɛma a ɛtete saa. Mebɔ mo kɔkɔ sɛdeɛ mabɔ mo bi dada no sɛ, wɔn a wɔtena ase saa no renkɔ Onyankopɔn Ahennie no mu.
22Na Honhom no aba ne ɔdɔ, anigyeɛ, asomdwoeɛ, abodwokyɛreɛ, ayamyɛ, papayɛ, gyidie, 23ɔdwoɔ ne ahohyɛsoɔ. Mmara biara nni hɔ a ɛtia yeinom. 24Na wɔn a wɔyɛ Kristo dea no abɔ wɔn nipasu no ne honam akɔnnɔ asɛnnua mu. 25Sɛ yɛte Honhom mu yi, momma yɛnnante Honhom mu. 26Ɛnsɛ sɛ yɛhoahoa yɛn ho, yiyi yɛn ho yɛn ho abufuo, anaa yɛma yɛn ani bere yɛn ho yɛn ho.
