Bibelen på hverdagsdansk

Galaterbrevet 4:1-31

1-2Lad mig bruge et eksempel. Tænk på et lille barn, som er arving til al sin fars ejendom. Indtil barnet når den myndighedsalder, som faderen forud har bestemt, har det ingen rettigheder over arven og kan derfor sammenlignes med faderens slaver. Barnet er under opsyn af en værge, og arven er i andres varetægt indtil det rette tidspunkt. 3Sådan er det også med os. Indtil Kristus kom, levede vi som umyndige børn. Vi levede som slaver af religiøse regler og denne verdens tankegang. 4-5Men da den tid kom, som Gud forud havde fastsat, sendte han sin Søn her til jorden, født af en kvinde. Kristus gik ind under den jødiske lovs herredømme for at kunne løskøbe os fra at være slaver af den og give os de fulde rettigheder som Guds sande børn.

6Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far. 7Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn.

Vend ikke tilbage til slaveriet

8Før i tiden var I slaver af afguder og ting, der ikke kommer fra den sande Gud. I kendte ham jo ikke dengang. 9Men nu kender I Gud, ja endnu mere: I er kendt af Gud. Hvorfor vil I så vende tilbage til et liv styret af ineffektive lovregler og nytteløse anstrengelser? Vil I gerne være slaver af dem igen? 10I går højt op i reglerne for de ugentlige, månedlige og årlige jødiske ceremonier og fester. 11Jeg er bange for, at mit arbejde hos jer har været forgæves. 12Kære venner, jeg beder jer inderligt om at leve, som jeg gør—i frihed fra disse ting—for jeg er blevet som jer ikke-jøder—frigjort fra de jødiske lovregler.

I tog så venligt imod mig, da jeg kom til jer første gang. 13I husker jo nok, at det var min fysiske svaghed, der blev anledningen til, at jeg første gang fortalte jer om Jesus. 14Men selvom jeg så ynkelig ud, viste I hverken foragt eller afsky for mig. I tog imod mig som Guds sendebud, ja, som havde jeg været Frelseren Jesus selv. 15I var så glade og lykkelige dengang. Hvor er den glæde henne i dag? Jeg husker jeres kærlighed til mig. I ville endog have revet jeres øjne ud og givet dem til mig, hvis det havde været muligt. 16Mon I nu bliver vrede på mig, fordi jeg siger jer sandheden?

17De mennesker, som ønsker, at I skal følge de jødiske lovregler, gør alt, for at I skal komme over på deres side. De tænker ikke på, hvad der er bedst for jer, men kun på at trække jer væk fra os, så I kan blive lige så ivrige efter at følge reglerne, som de selv er. 18Det er fint at være ivrig, hvis det altså er efter at gøre det rigtige. Det burde I altid være, ikke kun når jeg er hos jer. 19Åh, mine elskede børn, jeg føler en dyb smerte for jer, som om jeg var i fødselsveer. Jeg kæmper for, at I må komme til at ligne Kristus mere og mere. 20Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu, så jeg kunne udtrykke mig klarere og bedre vide, hvad jeg skal sige. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke om jer.

21Sig mig engang, I som så gerne vil følge de jødiske lovbøger, ved I egentlig, hvad der står i dem? 22Der står blandt andet, at Abraham fik to sønner. Den ene blev født af slavekvinden Hagar, den anden af hans kone Sara, den frie kvinde.4,22 Da Abrahams kone, Sara, ikke kunne få børn, foreslog hun, at Abraham fik et barn med slavepigen Hagar. Det gik Abraham med på, og Ishmael blev født. Senere fik Abraham og Sara ved et mirakel en søn sammen, som kom til at hedde Isak. Beretningen findes i 1.Mos. 15–21. 23Slavekvindens søn blev født som følge af menneskelige planer. Den frie kvindes søn blev født som følge af et løfte fra Gud. 24Den historie har en dybere betydning. De to kvinder symboliserer de to pagter mellem Gud og mennesker. Lovens pagt, som Gud oprettede med Israels folk på Sinaibjerget, svarer til slavekvinden Hagar. Den pagts „børn” lever som slaver. 25Sinaibjerget i Arabien symboliserer det jordiske Jerusalem, som er centrum for de jøder, der lever som slaver af loven. 26Den frie kvinde, Sara, er symbol på det himmelske Jerusalem, og hendes „børn” lever i frihed. Hun er „mor” til alle os, som tror på Kristus. 27Der står jo skrevet:

„Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn.

Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer.

Den tilsidesatte hustru får masser af børn,

langt flere end hende, der har manden.”4,27 Citat fra Es. 54,1. Se også 1.Mos. 15,5 om Saras og Abrahams utallige „børn”. Hagar kunne sagtens få børn, blot hun havde en mand, mens Sara blev tilsidesat, da hun ikke kunne få børn. Men i sidste instans fik Sara mange flere åndelige efterkommere, end nogen kvinde har fået fysiske efterkommere.

28I, som er kristne, ligner Saras søn, Isak, idet jeres åndelige fødsel er et resultat af Guds løfte til Abraham. 29Men det samme som skete dengang, sker også i dag. De, som er „født” i kraft af menneskelig tankegang, forfølger dem, som er „født” i kraft af Helligånden. 30Det har Skriften også noget at sige om: „Jag slavekvinden og hendes søn bort, for slavekvindens søn må aldrig få del i den frie søns arv.”4,30 1.Mos. 21,10. 31Altså er vi ikke født til at leve i slaveri, men til at leve i frihed.

New Serbian Translation

Галатима 4:1-31

1Рецимо то овако: док год је наследник малолетан, уопште се не разликује од роба, иако је власник свега. 2Он је под старатељима и управитељима све до дана који је одредио његов отац. 3Тако је и са нама: када смо били малолетни, били смо потчињени силама овога света. 4А када је наступило право време, послао је Бог свога Сина кога је жена родила. Он је живео под Законом, 5да би откупио оне који су под Законом, да постанемо деца Божија. 6А пошто сте деца, посла Бог Духа свога Сина у наша срца, који кличе: „Ава, Оче!“ 7Стога ниси више роб, него син; а ако си син, онда си и субаштиник наследства које је Бог припремио.

8Некада, док још нисте познавали Бога, робовали сте боговима који по својој природи то нису. 9А сада, када сте упознали Бога, у ствари, кад је Бог упознао вас, како можете да се поново враћате немоћним и јадним силама овога света, коме поново хоћете да робујете? 10Ви помно пазите на дане, месеце, годишња доба и године. 11Плашим се да сам се узалуд трудио за вас.

12Браћо, молим вас, будете као ја, јер сам и ја као ви. Ништа ми нисте учинили нажао. 13Знате да сам био болестан када сам вам први пут проповедао Радосну вест. 14Па иако је моје телесно стање било искушење за вас, ви ме нисте ни презрели ни одбацили, него сте ме примили као Божијег анђела, као Христа Исуса. 15Где је, дакле, ваше блаженство? Уверен сам, наиме, да бисте, када би то било могуће, извадили своје очи и дали их мени. 16Зар сам постао ваш непријатељ говорећи вам истину?

17Ти људи показују ревност за вас, али не из добрих намера. Наиме, они желе да вас одвоје од мене, да бисте ви ревновали за њих. 18Добро је да будете ревносни, али за добре ствари, и то увек, а не само кад сам ја код вас. 19О, децо моја! Поново вас с мукама рађам док се Христос не уобличи у вама. 20Како бих хтео да сам сад код вас, па да изменим свој глас, јер не знам шта да радим с вама.

21Сада ми реците, ви што хоћете да се подложите Закону: зар не чујете шта Закон говори? 22Написано је да је Авра̂м имао два сина. Једнога је родила робиња, а другога слободна. 23Али онај којег је родила робиња, рођен је на природан начин, а онај кога је родила слободна, на основу Божијег обећања.

24Све је то сликовито речено, а значи ово: ове две жене представљају два савеза. Први је са горе Синај и он рађа за ропство, и то је Агара. 25Агара представља гору Синај у Арабији, која одговара данашњем Јерусалиму, а он је заједно са својом децом у ропству. 26Али зато је небески Јерусалим слободан, и он је наша мајка. 27Јер је написано:

„Радуј се, нероткињо, која не рађаш,

подврискуј кличући,

ти што муке порођајне не трпиш,

јер више деце има самотна,

него она која има мужа.“

28Ви сте, браћо, попут Исака, деца обећања. 29Но, као што је онај који је рођен на природни начин гонио онога који је рођен на основу обећања Духа, тако је и данас. 30Али, шта Писмо каже:

„Отерај слушкињу и њеног сина,

јер син слушкиње неће делити наследство

са сином слободне.“

31Зато, браћо, нисмо деца робиње, него деца слободне.