Bibelen på hverdagsdansk

Galaterbrevet 4:1-31

1-2Lad mig bruge et eksempel. Tænk på et lille barn, som er arving til al sin fars ejendom. Indtil barnet når den myndighedsalder, som faderen forud har bestemt, har det ingen rettigheder over arven og kan derfor sammenlignes med faderens slaver. Barnet er under opsyn af en værge, og arven er i andres varetægt indtil det rette tidspunkt. 3Sådan er det også med os. Indtil Kristus kom, levede vi som umyndige børn. Vi levede som slaver af religiøse regler og denne verdens tankegang. 4-5Men da den tid kom, som Gud forud havde fastsat, sendte han sin Søn her til jorden, født af en kvinde. Kristus gik ind under den jødiske lovs herredømme for at kunne løskøbe os fra at være slaver af den og give os de fulde rettigheder som Guds sande børn.

6Da I nu er blevet Guds børn, har Gud givet jer sin egen Søns Ånd, og det er den Ånd, som gør, at vi kan kalde Gud vores Far. 7Altså er I ikke længere slaver, men børn af Gud. Men når I er børn, er I også retmæssige arvinger til alt, hvad Gud har til sine børn.

Vend ikke tilbage til slaveriet

8Før i tiden var I slaver af afguder og ting, der ikke kommer fra den sande Gud. I kendte ham jo ikke dengang. 9Men nu kender I Gud, ja endnu mere: I er kendt af Gud. Hvorfor vil I så vende tilbage til et liv styret af ineffektive lovregler og nytteløse anstrengelser? Vil I gerne være slaver af dem igen? 10I går højt op i reglerne for de ugentlige, månedlige og årlige jødiske ceremonier og fester. 11Jeg er bange for, at mit arbejde hos jer har været forgæves. 12Kære venner, jeg beder jer inderligt om at leve, som jeg gør—i frihed fra disse ting—for jeg er blevet som jer ikke-jøder—frigjort fra de jødiske lovregler.

I tog så venligt imod mig, da jeg kom til jer første gang. 13I husker jo nok, at det var min fysiske svaghed, der blev anledningen til, at jeg første gang fortalte jer om Jesus. 14Men selvom jeg så ynkelig ud, viste I hverken foragt eller afsky for mig. I tog imod mig som Guds sendebud, ja, som havde jeg været Frelseren Jesus selv. 15I var så glade og lykkelige dengang. Hvor er den glæde henne i dag? Jeg husker jeres kærlighed til mig. I ville endog have revet jeres øjne ud og givet dem til mig, hvis det havde været muligt. 16Mon I nu bliver vrede på mig, fordi jeg siger jer sandheden?

17De mennesker, som ønsker, at I skal følge de jødiske lovregler, gør alt, for at I skal komme over på deres side. De tænker ikke på, hvad der er bedst for jer, men kun på at trække jer væk fra os, så I kan blive lige så ivrige efter at følge reglerne, som de selv er. 18Det er fint at være ivrig, hvis det altså er efter at gøre det rigtige. Det burde I altid være, ikke kun når jeg er hos jer. 19Åh, mine elskede børn, jeg føler en dyb smerte for jer, som om jeg var i fødselsveer. Jeg kæmper for, at I må komme til at ligne Kristus mere og mere. 20Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu, så jeg kunne udtrykke mig klarere og bedre vide, hvad jeg skal sige. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke om jer.

21Sig mig engang, I som så gerne vil følge de jødiske lovbøger, ved I egentlig, hvad der står i dem? 22Der står blandt andet, at Abraham fik to sønner. Den ene blev født af slavekvinden Hagar, den anden af hans kone Sara, den frie kvinde.4,22 Da Abrahams kone, Sara, ikke kunne få børn, foreslog hun, at Abraham fik et barn med slavepigen Hagar. Det gik Abraham med på, og Ishmael blev født. Senere fik Abraham og Sara ved et mirakel en søn sammen, som kom til at hedde Isak. Beretningen findes i 1.Mos. 15–21. 23Slavekvindens søn blev født som følge af menneskelige planer. Den frie kvindes søn blev født som følge af et løfte fra Gud. 24Den historie har en dybere betydning. De to kvinder symboliserer de to pagter mellem Gud og mennesker. Lovens pagt, som Gud oprettede med Israels folk på Sinaibjerget, svarer til slavekvinden Hagar. Den pagts „børn” lever som slaver. 25Sinaibjerget i Arabien symboliserer det jordiske Jerusalem, som er centrum for de jøder, der lever som slaver af loven. 26Den frie kvinde, Sara, er symbol på det himmelske Jerusalem, og hendes „børn” lever i frihed. Hun er „mor” til alle os, som tror på Kristus. 27Der står jo skrevet:

„Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn.

Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer.

Den tilsidesatte hustru får masser af børn,

langt flere end hende, der har manden.”4,27 Citat fra Es. 54,1. Se også 1.Mos. 15,5 om Saras og Abrahams utallige „børn”. Hagar kunne sagtens få børn, blot hun havde en mand, mens Sara blev tilsidesat, da hun ikke kunne få børn. Men i sidste instans fik Sara mange flere åndelige efterkommere, end nogen kvinde har fået fysiske efterkommere.

28I, som er kristne, ligner Saras søn, Isak, idet jeres åndelige fødsel er et resultat af Guds løfte til Abraham. 29Men det samme som skete dengang, sker også i dag. De, som er „født” i kraft af menneskelig tankegang, forfølger dem, som er „født” i kraft af Helligånden. 30Det har Skriften også noget at sige om: „Jag slavekvinden og hendes søn bort, for slavekvindens søn må aldrig få del i den frie søns arv.”4,30 1.Mos. 21,10. 31Altså er vi ikke født til at leve i slaveri, men til at leve i frihed.

Knijga O Kristu

Galaćanima 4:1-31

1Recimo to ovako: dok je nasljednik još dijete, ni po čemu mu nije drukčije nego robu iako sve posjeduje. 2Mora se podrediti skrbnicima i upraviteljima dobara sve do punoljetnosti koju je odredio njegov otac.

3Tako smo i mi, prije Kristova dolaska još malodobni, robovali prirodnim silama ovoga svijeta. 4Ali kad je došlo pravo vrijeme, Bog je poslao svojega Sina rođenoga od žene i pod Zakonom 5da otkupi nas koji smo bili robovi Zakonu i da nas posini. 6I zato što ste Božja djeca, Bog je u vaša srca poslao Duh svojega Sina, koji vapi: “Abba!4:6 Na aramejskome: Oče! Oče!” 7Sada više nismo robovi, nego pravi Božji sinovi i njegovi baštinici.

Pavlova zabrinutost za Galaćane

8Dok još niste poznavali pravoga Boga, služili ste takozvanim bogovima koji po svojoj naravi i nisu bili bogovi. 9Ali sada poznajete Boga (ili bih zapravo trebao reći, Bog poznaje vas). Zašto se onda želite vratiti na staro i postati robovi nemoćnim i bijednim prirodnim silama? 10Brižno se trudite steći Božju naklonost pazeći na određene dane, mjesece, vremena i godine. 11Bojim se za vas! Bojim se da je sav moj trud oko vas možda bio uzaludan.

12Braćo moja, molim vas da živite, poput mene, slobodni od tih stvari—jer i ja sam, poput vas pogana, postao slobodnim. Ničim me niste pozlijedili 13kad sam vam prvi put navijestio Radosnu vijest Isusa Krista, premda sam bio bolestan. 14Iako vam je moje jadno tjelesno stanje bilo velika kušnja, niste me prezreli niti odbacili. Primili ste me, naprotiv, kao anđela s neba, kao Isusa Krista. 15Kamo je nestalo ondašnje blaženo zajedništvo s vama? Tada ste mi bili spremni dati sve—čak i vlastite oči da ste mogli. 16Jesam li vam sada postao neprijateljem propovijedajući vam istinu?

17Ti lažni učitelji, koji se toliko trude da steknu vašu naklonost, ne čine to za vaše dobro. Žele vas odvratiti od mene da biste svoju gorljivost stavili u njihovu službu. 18Dobro je biti gorljiv ako se trudite oko dobrog cilja, pogotovo onda kada ja nisam s vama. 19Ali, djeco moja! Zbog vas opet kao da osjećam porođajne boli koje neće prestati dok se Krist ne oblikuje u vama. 20Tako bih želio sada biti s vama, da vam mogu blaže govoriti. Ali na ovakvu udaljenost ne znam kako to drukčije reći.

Dva Abrahamova sina

21Recite mi vi, koji želite živjeti pod Zakonom: Zar ne razumijete što on zapravo kaže? 22U Svetome pismu stoji da je Abraham imao dvojicu sinova, jednoga s ropkinjom, a drugoga sa slobodnom ženom.4:22 Vidjeti: Postanak 16:15; 21:2-3. 23Ropkinjin je sin rođen po tijelu—kao plod ljudskoga pokušaja da se ostvari Božje obećanje, ali sin slobodne žene rođen je po obećanju—kao Božje ispunjenje tog obećanja.

24Te su dvije žene slikovit prikaz dvaju saveza. Ropkinja Hagara predstavlja goru Sinaj, gdje su ljudi prvi put postali robovima Zakona. 25Sadašnji je Jeruzalem upravo poput gore Sinaja u Arabiji jer robuje skupa sa svojom djecom. 26Ali Sara, slobodna žena, predstavlja nebeski Jeruzalem. Ona je naša prava majka. 27Na to je mislio Izaija kad je prorokovao:

“Raduj se, nerotkinjo,

koja nisi rađala!

Pocikni glasno i radosno,

ti koja ne znaš za trudove.

Jer nerotkinja sada

ima više djece nego udana!”4:27 Izaija 54:1.

28I vi ste, draga braćo i sestre, djeca obećanja poput Izaka. 29Nas koji smo rođeni od Svetoga Duha progone oni koji žele da izvršavamo Zakon, baš kao što je Izaka, sina obećanja, progonio ropkinjin sin Išmael. 30Ali što o tome kaže Sveto pismo?

“Otjeraj tu ropkinju i njezina sina

jer ropkinjin sin ne smije biti baštinikom

skupa sa sinom slobodne žene!”4:30 Postanak 21:10.

31Mi, braćo moja, nismo ropkinjina djeca koja bi se morala držati Zakona. Djeca smo slobodne žene.