Bibelen på hverdagsdansk

Galaterbrevet 3:1-29

Guds accept opnås ved tro, ikke ved at overholde de jødiske love

1I tåbelige galatere, hvordan kunne I komme sådan på afveje? Har nogen forhekset jer? Har vi ikke klart fortalt jer om Kristi død på korset? 2Sig mig engang: Modtog I Helligånden, fordi I var gode til at overholde de jødiske love? Eller var det, fordi I greb om budskabet i tro? 3Er I virkelig så tåbelige? I begyndte jeres kristenliv så godt i Åndens kraft. Vil I nu forsøge at fuldføre det ved jeres egne anstrengelser? 4I har allerede været udsat for megen forfølgelse, siden I blev kristne. Har det hele været til ingen nytte? 5Når Gud giver jer sin Ånds kraft og gør mirakler iblandt jer, er det så, fordi I er gode til at overholde de jødiske love, eller fordi I tror på det budskab, I fik fortalt?

6Tænk på, at Abraham havde tro til Gud, og det var derfor, Gud accepterede ham.3,6 Jf. 1.Mos. 15,6. 7I skal vide, at det er dem, der har tro som Abraham, der er de sande børn af Abraham. 8Skriften har for længe siden gjort det klart, at Gud ville acceptere alle folkeslag på grund af deres tro. Det kan man se af det løfte, Gud gav Abraham, nemlig: „Gennem dig vil alle folkeslag blive velsignet.”3,8 1.Mos. 12,3. 9Derfor vil alle, der har den samme tillid til Gud, som Abraham havde, også opnå den samme velsignelse, som Abraham opnåede.

10Alle, som prøver at blive accepteret af Gud på grundlag af lovgerninger, lever under Guds dom. Der står jo skrevet: „Enhver, som ikke holder fast ved og handler efter alt, hvad der er skrevet i denne lovbog, kommer under Guds dom.”3,10 5.Mos. 27,26 LXX. 11Det skulle være klart for enhver, at ingen opnår det evige liv ved at overholde alle lovene. Der står jo skrevet: „Den retskafne får livet ved sin tro.”3,11 Hab. 2,4. Rom. 1,17. 12Men den jødiske lov bygger ikke på tro, men på overholdelse af alle lovene. Der står jo skrevet: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”3,12 3.Mos. 18,5. Rom. 10,5. 13Nu har Kristus frikendt os fra den dom, som følger af ikke at kunne overholde alle lovene. Det gjorde han ved selv at gå ind under dommen i stedet for at lade dommen ramme os. Da Jesus døde på korset, oplevede han Guds dom, for der står skrevet: „Den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom.”3,13 5.Mos. 21,22-23. 14Da Jesus døde i stedet for os, nåede den velsignelse, som var lovet Abraham, ud til alle folkeslagene. Det betyder også, at det er ved tro, vi modtager Helligånden, som blev lovet os.

Løfterne til Abraham sammenlignet med lovens pagt

15Lad mig prøve at forklare det for jer ved at bruge et dagligdags eksempel. Når et testamente først er underskrevet og gjort retsgyldigt, kan ingen føje noget til eller trække noget fra. 16Sådan er det også med pagten mellem Gud og Abraham. Guds pagt med Abraham indeholdt et løfte om, at en af hans efterkommere ville blive til stor velsignelse. Skriften siger ikke „og dine efterkommere”, som om det gjaldt mange, men „og en af dine efterkommere”,3,16 Paulus tænker muligvis på udtrykket „i din sæd skal alle jordens folk velsignes” i 1.Mos. 22,18; 26,4 og 28,14. Udtrykket „i din sæd” i 1.Mos. 22,18 er en præcisering af udtrykket „i dig” fra 1.Mos. 12,3, som Paulus citerede i vers 8. Her gøres det klart, at velsignelsen gennem Abraham til alle jordens folkeslag skulle komme gennem en af Abrahams efterkommere. Det er også muligt, at Paulus tænker på andre steder, hvor hele udtrykket „og i din sæd” findes, nemlig 1.Mos. 13,15; 17,8; 24,7; 26,3. I åndelig forstand er Abrahams børn alle, som tror på Kristus, og de får del i de åndelige velsignelser, som hører Guds rige til. Ligesom Israels folk blev et stort folk med et konkret land med den berømte David som konge, således er Abrahams åndelige efterkommere blevet til et stort folk i et nyt åndeligt rige med Davidssønnen Jesus som konge. og det vil sige Kristus. 17Det, jeg mener, er, at det løfte om velsignelse, som pagten med Abraham indeholdt, blev ikke trukket tilbage, da Gud oprettede lovens pagt efter 430 år.3,17 I et fremmed land, Egypten. 18Gud gav et løfte til Abraham på grundlag af sin nåde. Men hvis løftet om velsignelse bliver opfyldt ved, at man overholder loven, så er der ikke længere tale om et løfte, som opfyldes ved Guds nåde.

19Hvad er så formålet med loven? Den blev nødvendig på grund af menneskers ondskab, og den skulle være i kraft, indtil den efterkommer, som løftet talte om, var kommet. Jødernes lov blev givet til Moses med engles hjælp, og Moses var som et mellemled mellem Gud og folket. 20Gud gav ikke sine love direkte til folket. Men da han gav sit løfte til Abraham, skete det direkte, for Gud er ikke afhængig af et mellemled.

Abrahams velsignelse fås ved tro på Kristus, ikke gennem loven

21Er loven da i modstrid med Guds løfter? Selvfølgelig ikke! Havde der eksisteret et sæt lovregler, som kunne give evigt liv, så ville man kunne blive accepteret af Gud ved at overholde de regler. 22Men det kan ikke lade sig gøre, for Skriften siger, at alle mennesker er under syndens magt.3,22 Sl. 14,1-3, Rom. 3,10. Det er kun ved tro på Jesus Kristus, at mennesker kan få del i det evige liv, som Gud har lovet.

23Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af loven. 24Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af den jødiske lov.3,25 Eller: „vi er ikke længere under Toraens formynderskab”. Det græske ord henviser til en person, der skulle fortælle mindreårige børn, hvad de skulle gøre, og sørge for, at de blev holdt i skak og ikke kom på afveje. Det samme ord forekommer i vers 24 og i 1.Kor. 4,15.

I er ikke umyndige slaver, men Guds børn

26Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.

Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Gálatas 3:1-29

Crishcallamantami Diospaj Espiritutaca chasquinchij

1¡Galacia crijcunalla, upacunamari canguichij! Cancunamanca, chacatashpa huañuchishca Jesucristotaca, entendinallata ricuchishpamari huillarcani. ¿Pitaj chaitaca imahuan cungachircari? 2Cunanca, caillata cutichihuaichij: ¿Cancunaca, Mandashcapi imalla nishcata rurashpachu, mana cashpaca ñucanchij huillashcata uyashpa crishpachu, Diospaj Espiritutaca chasquircanguichij? 3Upacunamari canguichij, ¿Diospaj Espirituhuan callarishca jahuachu cunanca, aichahuan allita rurashpa, alli ricurishun ninguichij? 4¿Yangallachu chai tucui llaquicunataca aparcanguichij? Amalla yanga cashca cachun. 5Espirituta cancunaman cushpa, milagrocunata rurachij Diosca, ¿imamantataj chashna rurashca canga? ¿Mandashcapi nishcata pajtachijpichu, mana cashpaca huillashcata uyashpa crishcamantachu chashna rurarca? 6Illu Abrahamtapish, «Taita Diosca paita crijpimi, ima juchachina illajta rurashpa chasquirca.»

7Caita alli yachaichij. Crijcunamari Abrahampaj huahuacunataj canchij. 8Ñaupallamantajmi Dios Quillcachishcapica, mana israelcunatapish crijllapi Taita Diosca, ima juchachina illajta rurana cashpa Abrahammanca cashna huillashca: «Canmantami, tucui llajtacunapi causajcunaca, allita chasquinga» nishpami, alli huillaitaca ñaupachishca. 9Chaimanta, crijcunallami Taita Dios cushca allicunataca, crij Abrahamhuan chasquinchij.

10Mandashcapi nishcata rurana yuyailla causajcunaca, jatunta llaquichingapaj chʼicanyachishcami. Chaimantami, Dios Quillcachishcapica: «Mandashca libropi tucui imalla quillcashcata mana tucui pajtachijcunaca, jatunta llaquichingapaj chʼicanchishcami» nicun. 11Chaica, chashnatajmari. Mandashcapi nicushcata rurashpaca, pipish mana Taita Diospaj ñaupajpica, ima juchachina illaj ricuri tucunchu. Chaimantami, Dios Quillcachishcapipish: «Ima juchachina illajta rurashca runaca, crishcamantami causanga» nicun. 12Mandashcaca, crinamantaca mana imata ninchu. Ashtahuanpish: «Mandashcapi imalla nishcata pajtachijllami, pi cashpapish Mandashcamantaca causanga» ninllami. 13Cristo ñucanchijpaj randi jatunta llaquita apashpami, ñucanchijtaca Mandashcacuna jatun llaquiman cachana tucushcamantaca, quishpichihuarca. Paimantami Dios Quillcachishcapica: «Millashca runallami, caspipi chacatashca huañun» nishca. 14Pai chashna huañujpimari, Abrahamman Dios cusha nishca allitaca, mana israelcunapish Cristo Jesusllamanta chasquina tucurcacuna. Dios Paipaj Espirituta cusha nishcatapish, crishcallamantami chasquircanchij.

Mandashcacunaca Cristopajman pushajmi

15Huauqui, panicuna, imata ari ninacujcuna ima shina ruraj cashcahuan chʼimbapurashpami, cancunamanca huillasha nini: Maijanpish imata ari nishpaca, mana pʼaquipajtami quillcachin. Chaitaca, pi mana ‘Yangami’ ni tucunchu, mirachinatapish, pi mana imata mirachi tucunchu. 16Chashna cajpica Abrahammanmi, paipaj huahuandijman Diosca cusha nirca. Taucacunaman cusha nishca cashpaca: «Huahuacunamanmi cusha» ninmanmi carca. Chashna ninapaj randica, Diosca: «Cambaj huahuamanmi» cusha nishcami. Cristoman cusha nishpami, chashnaca nishca. 17Chashna cajpimi, caita nisha nini: Taita Dios Cristohuan imata rurana tucushcataca, mana pʼaquipajtami ari nirca. Chaimantami, 430 huata qʼuipa shamuj Mandashcaca, Dios paiman cusha nishcataca mana pʼaqui tucurca. 18Mandashcata pajtachishpalla, Dios imalla charishcacunata japina cajpica, ña mana, Dios ‘Cushallami’ nishcamanta chasquina canmanchu. Ashtahuanpish Abrahammanca, Taita Diosca ‘Cushallami’ nishcamantami curca.

19Shinashpaca Mandashcataca, ¿imapaj alli cana cajpishi curca? Mana caźujcuna cajpimari, chaitapish paltashpa curca. Dios cusha nishcata chasquij “Huahua” shamungacamallami, chai Mandashcataca curca. Chaitaca, angelcuna huillashcallatami, Moisesca chasquishpa yachachirca. 20Runacunamanta Dios-huan rimajca, mana shujllamanta rimanchu. Ashtahuanpish Taita Diosca, Shujllamari.

21Shinashpaca Mandashcaca, Taita Dios cusha nishcataca, ¿jarcacunchu imashi? ¿Maitataj chaitaca rurangari? Chai Mandashca causaita cuipaj cajpica, Mandashcata pajtachijllapimari, ima juchachina illajtaca ruranman. 22Ashtahuanpish Dios Quillcachishcapi huillashca shinaca, Dios cusha nishcataca Jesucristota crishcallamanta chasquichunmi, juchaca tucuicunata preźu charicun.

23Crina manaraj chayamujpica, Mandashcamari ñucanchijtaca preźu charicurca. Crinata ricuchingacamami, ñucanchijtaca huichcashpa charicushcalla. 24Chashnami Mandashcaca, Cristota crijpi ima juchachina illajta rurashca cachun, ñucanchijtaca huahuata huiñachij mama shina, Paipajman pusharca. 25Shina cajpipish crina punllacuna chayamujpica, ña mana chai huiñachij mamapaj maquipi catinchijchu.

Diospaj huahuacunami canguichij

26Ashtahuanpish Cristo Jesusta crishcamantami, tucuicuna Diospaj huahuacuna canguichij. 27Cristohuan shujlla tucungapaj bautiźashcamantaca, cancunaca Cristollatatajmari churanata shina churashca canguichij. 28Cunanca, judio cashpa, griego cashpa, amoyuj cashpa, mana amoyuj cashpa, cʼari cashpa, huarmi cashpapish, Cristo Jesus-huan cashpami, tucuicuna shujlla tucushcanguichij. 29Ña Cristopaj cashcamantaca, cancunapish Abrahampaj huahua huahuacunamari canguichij. Chaimanta cancunaca, Dios cusha nishcatapish chasquijcunamari canguichij.