Bibelen på hverdagsdansk

Galaterbrevet 3:1-29

Guds accept opnås ved tro, ikke ved at overholde de jødiske love

1I tåbelige galatere, hvordan kunne I komme sådan på afveje? Har nogen forhekset jer? Har vi ikke klart fortalt jer om Kristi død på korset? 2Sig mig engang: Modtog I Helligånden, fordi I var gode til at overholde de jødiske love? Eller var det, fordi I greb om budskabet i tro? 3Er I virkelig så tåbelige? I begyndte jeres kristenliv så godt i Åndens kraft. Vil I nu forsøge at fuldføre det ved jeres egne anstrengelser? 4I har allerede været udsat for megen forfølgelse, siden I blev kristne. Har det hele været til ingen nytte? 5Når Gud giver jer sin Ånds kraft og gør mirakler iblandt jer, er det så, fordi I er gode til at overholde de jødiske love, eller fordi I tror på det budskab, I fik fortalt?

6Tænk på, at Abraham havde tro til Gud, og det var derfor, Gud accepterede ham.3,6 Jf. 1.Mos. 15,6. 7I skal vide, at det er dem, der har tro som Abraham, der er de sande børn af Abraham. 8Skriften har for længe siden gjort det klart, at Gud ville acceptere alle folkeslag på grund af deres tro. Det kan man se af det løfte, Gud gav Abraham, nemlig: „Gennem dig vil alle folkeslag blive velsignet.”3,8 1.Mos. 12,3. 9Derfor vil alle, der har den samme tillid til Gud, som Abraham havde, også opnå den samme velsignelse, som Abraham opnåede.

10Alle, som prøver at blive accepteret af Gud på grundlag af lovgerninger, lever under Guds dom. Der står jo skrevet: „Enhver, som ikke holder fast ved og handler efter alt, hvad der er skrevet i denne lovbog, kommer under Guds dom.”3,10 5.Mos. 27,26 LXX. 11Det skulle være klart for enhver, at ingen opnår det evige liv ved at overholde alle lovene. Der står jo skrevet: „Den retskafne får livet ved sin tro.”3,11 Hab. 2,4. Rom. 1,17. 12Men den jødiske lov bygger ikke på tro, men på overholdelse af alle lovene. Der står jo skrevet: „Den, der overholder alle disse love, vil få livet derved.”3,12 3.Mos. 18,5. Rom. 10,5. 13Nu har Kristus frikendt os fra den dom, som følger af ikke at kunne overholde alle lovene. Det gjorde han ved selv at gå ind under dommen i stedet for at lade dommen ramme os. Da Jesus døde på korset, oplevede han Guds dom, for der står skrevet: „Den, der hænges op på et stykke træ, er under Guds dom.”3,13 5.Mos. 21,22-23. 14Da Jesus døde i stedet for os, nåede den velsignelse, som var lovet Abraham, ud til alle folkeslagene. Det betyder også, at det er ved tro, vi modtager Helligånden, som blev lovet os.

Løfterne til Abraham sammenlignet med lovens pagt

15Lad mig prøve at forklare det for jer ved at bruge et dagligdags eksempel. Når et testamente først er underskrevet og gjort retsgyldigt, kan ingen føje noget til eller trække noget fra. 16Sådan er det også med pagten mellem Gud og Abraham. Guds pagt med Abraham indeholdt et løfte om, at en af hans efterkommere ville blive til stor velsignelse. Skriften siger ikke „og dine efterkommere”, som om det gjaldt mange, men „og en af dine efterkommere”,3,16 Paulus tænker muligvis på udtrykket „i din sæd skal alle jordens folk velsignes” i 1.Mos. 22,18; 26,4 og 28,14. Udtrykket „i din sæd” i 1.Mos. 22,18 er en præcisering af udtrykket „i dig” fra 1.Mos. 12,3, som Paulus citerede i vers 8. Her gøres det klart, at velsignelsen gennem Abraham til alle jordens folkeslag skulle komme gennem en af Abrahams efterkommere. Det er også muligt, at Paulus tænker på andre steder, hvor hele udtrykket „og i din sæd” findes, nemlig 1.Mos. 13,15; 17,8; 24,7; 26,3. I åndelig forstand er Abrahams børn alle, som tror på Kristus, og de får del i de åndelige velsignelser, som hører Guds rige til. Ligesom Israels folk blev et stort folk med et konkret land med den berømte David som konge, således er Abrahams åndelige efterkommere blevet til et stort folk i et nyt åndeligt rige med Davidssønnen Jesus som konge. og det vil sige Kristus. 17Det, jeg mener, er, at det løfte om velsignelse, som pagten med Abraham indeholdt, blev ikke trukket tilbage, da Gud oprettede lovens pagt efter 430 år.3,17 I et fremmed land, Egypten. 18Gud gav et løfte til Abraham på grundlag af sin nåde. Men hvis løftet om velsignelse bliver opfyldt ved, at man overholder loven, så er der ikke længere tale om et løfte, som opfyldes ved Guds nåde.

19Hvad er så formålet med loven? Den blev nødvendig på grund af menneskers ondskab, og den skulle være i kraft, indtil den efterkommer, som løftet talte om, var kommet. Jødernes lov blev givet til Moses med engles hjælp, og Moses var som et mellemled mellem Gud og folket. 20Gud gav ikke sine love direkte til folket. Men da han gav sit løfte til Abraham, skete det direkte, for Gud er ikke afhængig af et mellemled.

Abrahams velsignelse fås ved tro på Kristus, ikke gennem loven

21Er loven da i modstrid med Guds løfter? Selvfølgelig ikke! Havde der eksisteret et sæt lovregler, som kunne give evigt liv, så ville man kunne blive accepteret af Gud ved at overholde de regler. 22Men det kan ikke lade sig gøre, for Skriften siger, at alle mennesker er under syndens magt.3,22 Sl. 14,1-3, Rom. 3,10. Det er kun ved tro på Jesus Kristus, at mennesker kan få del i det evige liv, som Gud har lovet.

23Indtil det at tro på Kristus blev en mulighed, levede vi jøder som i et fangenskab og blev bevogtet af loven. 24Den skulle holde os i skak, indtil Kristus kom, og vi dermed kunne blive accepteret af Gud på grundlag af vores tro på ham. 25Og nu, da vi er kommet til tro, behøver vi ikke længere at blive bevogtet af den jødiske lov.3,25 Eller: „vi er ikke længere under Toraens formynderskab”. Det græske ord henviser til en person, der skulle fortælle mindreårige børn, hvad de skulle gøre, og sørge for, at de blev holdt i skak og ikke kom på afveje. Det samme ord forekommer i vers 24 og i 1.Kor. 4,15.

I er ikke umyndige slaver, men Guds børn

26Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. 27Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. 28Der er opstået en helt ny enhed mellem jøder og grækere, slaver og frie folk, mænd og kvinder. Vi er alle blevet ét på grund af vores fælles tro på Kristus. 29Da I nu tilhører Kristus, er I også åndeligt set børn af Abraham, og I er blevet medarvinger til det, som Gud for længe siden lovede Abraham.

Knijga O Kristu

Galaćanima 3:1-29

Zakon i vjera u Krista

1O nerazumni Galaćani! Tko li vas je to začarao—vas kojima je raspeti Isus Krist bio tako jasno predočen? 2Samo mi jedno recite: jeste li Svetoga Duha primili izvršavajući odredbe Zakona, ili primili ste ga kad ste prihvatili vjeru u Krista? 3Zar ste toliko bezumni da, pošto ste započeli život u Duhu, sada završavate u tjelesnosti—pokušavajući djelima ugoditi Bogu? 4Toliko ste toga pretrpjeli zbog evanđelja! Zar je sve to bilo uzalud? 5Daje li vam Bog Svetog Duha i čini li među vama čuda zato što ste poslušni Zakonu, ili zato što vjerujete poruci o Kristu koju ste čuli?

6Isto je tako “Abraham povjerovao Bogu, i Bog ga je proglasio pravednim zbog njegove vjere”.3:6 Postanak 15:6. 7Prava su Abrahamova djeca dakle svi oni koji iskreno vjeruju u Boga.

8U Svetome pismu naviješteno je da će Bog i pogane opravdati po vjeri. Bog je to odavna navijestio Abrahamu kad je rekao: “Blagoslovit ću kroz tebe sve narode.” 9Svi dakle koji vjeruju u Isusa Krista dijele s Abrahamom blagoslov koji je on primio zbog svoje vjere.

10Ali koji se za opravdanje pred Bogom pouzdaju u Zakon, pod prokletstvom su jer u Svetome pismu piše: “Proklet bio svatko tko ne sluša i ne vrši sve ove zapovijedi zapisane u Božjoj Knjizi Zakona.”3:10 Ponovljeni zakon 27:26. 11Iz toga je jasno da se nitko nikad ne može pred Bogom opravdati vršeći Zakon. Jer u Svetome pismu piše: “Pravednik će živjeti po vjeri.”3:11 Habakuk 2:4. 12Zakon pak ne polazi od vjere, nego za svoje odredbe kaže: “Tko je vrši, u njoj će naći život.”3:12 Levitski zakonik 18:5. 13Krist nas je otkupio od prokletstva Zakona tako što ga je, viseći na križu, preuzeo na sebe—jer u Svetome pismu piše: “Proklet je svatko tko visi na drvetu.”3:13 Ponovljeni zakon 21:23. 14Zato Bog sada može i druge narode blagosloviti istim blagoslovom koji je obećao Abrahamu: da po vjeri prime obećanje Svetoga Duha.

Zakon i obećanje

15Braćo draga, i kad ljudi međusobno sklope savez, on se ne poništava i ne mijenja. 16Bog je dao obećanje Abrahamu i njegovu “sjemenu”, njegovu potomku. To se ne odnosi na više njih, već samo na jednoga njegova potomka—na Krista. 17Želim vam reći ovo: Zakon koji je Bog dao Mojsiju 430 godina poslije nije mogao poništiti valjani Božji savez s Abrahamom. 18Kad bi se baštinikom moglo postati samo držanjem Zakona, onda to ne bi bilo po Božjem obećanju. A Bog je Abrahamu dao baštinu po obećanju.

19Čemu onda uopće Zakon? Pridodan je da se umnoži grijeh. Ali on je trebao trajati dok ne dođe potomak kojemu je dano Božje obećanje. Osim toga, Zakon je ljudima dan preko posrednika—preko anđela i Mojsija. 20Ali kad je Bog dao obećanje Abrahamu, učinio je to sam, bez posredništva anđela ili čovjeka, jer Bog je jedan.

21Proturječi li, onda, Zakon Božjim obećanjima? Nipošto! Kad bi nam Zakon mogao dati novi život, mogli bismo biti opravdani pred Bogom držeći ga se. 22Ali Sveto pismo kaže da smo svi zarobljenici grijeha te da Božja obećanja možemo primiti jedino vjerujući u Isusa Krista.

Vjerom smo postali Božja djeca

23Dok nismo spoznali da se vjerom u Krista možemo opravdati pred Bogom, Zakon nas je čuvao poput zatočenika za tu vjeru. 24Drugim riječima: Zakon je bio poput učitelja i vodiča sve dok nije došao Krist. A sada smo pred Bogom opravdani vjerom u Krista. 25Otkako imamo vjeru u Krista, ne treba nam više čuvar.

26Jer sad smo svi postali Božjom djecom kroz vjeru u Isusa Krista 27i svi koji smo kršteni u Kristu zaodjenuti smo njime. 28Nije više važno je li tko Židov ili poganin,3:28 U grčkome: Židov ili Grk. rob ili slobodan čovjek, pa čak ni muškarac ili žena—jer svi ste jedno u Kristu Isusu. 29Sada kad pripadate Kristu, svi ste prava Abrahamova djeca. Njegovi ste baštinici i sva obećanja koja mu je Bog dao pripadaju i vama.