Bibelen på hverdagsdansk

Filemonbrevet 1:1-25

1Dette brev er fra Paulus, som sidder fængslet for Jesu Kristi skyld, og fra Timoteus, min medarbejder.

Kære Filemon, min ven og partner i tjenesten, 2hils Apfia2 Ordret: „søsteren Apfia”, formodentligt Filemons kone. og hils Arkippos, der kæmper for Herrens sag, ligesom vi gør. Hils også hele den menighed, der samles i dit hus. 3Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

4Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig, kære Filemon. 5Jeg har jo hørt om din levende tro på Jesus, vores Herre, og om din kærlighed til ham og alle kristne. 6Det er min bøn, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive endnu mere effektivt i tjenesten for Kristus gennem en fuld forståelse af alt det gode, han har givet os del i.6 Teksten er vanskelig at fortolke og kan oversættes på flere måder. 7Jeg har hørt, hvordan du har været til stor hjælp og opmuntring for de kristne der, og det har opmuntret mig meget at høre om din kærlighed til dem. Det har virkelig givet mig en stor glæde.

8-9Fordi jeg kender din kærlighed, kommer jeg med en bøn til dig. Egentlig kunne jeg vel frimodigt i Kristi navn befale dig at gøre det, som bør gøres. Du ville utvivlsomt være lydig over for en gammel mand som mig, der oven i købet er fængslet for Kristi skyld. Men jeg vil hellere appellere til dit gode hjerte. 10Min bøn til dig angår Onesimos, som jeg har vundet for Herren, mens jeg har siddet i fangenskab her. Han er blevet som en søn for mig.

11Før i tiden var Onesimos11 Navnet Onesimos var almindeligt blandt slaver og betyder „en, der er til gavn”. ikke ligefrem til gavn for dig, men nu er han blevet til gavn for os begge to. 12Når jeg nu sender ham tilbage til dig, er det, som om jeg sender mit eget hjerte. 13Jeg ville gerne have beholdt ham her, for han har været mig til stor hjælp, mens jeg har siddet i fængsel på grund af mit budskab om Jesus. Du ville sikkert gerne selv have hjulpet mig, men det gjorde din slave så i stedet for. 14Alligevel vil jeg ikke beholde ham uden dit samtykke, for han er trods alt din slave. Jeg ønsker heller ikke at tvinge dig til at gøre en god gerning. Den slags skal være frivilligt. 15Måske var det nødvendigt, at du skulle undvære ham for en tid for netop at få ham tilbage for evigt, 16ikke kun som slave, men som noget langt bedre, en medkristen som er højt elsket, ikke mindst af mig. Men du vil også selv elske ham højere nu, da I ud over det daglige arbejdsfællesskab også har fællesskab i Herren.

17Hvis du virkelig betragter mig som partner i tjenesten, så tag imod ham, som du ville tage imod mig. 18Hvis han har gjort noget forkert eller skylder dig noget, så skriv det på min regning. 19Jeg vil betale det for ham. Det garanterer jeg for ved min egen underskrift. På den anden side kunne man jo egentlig også sige, at du på en måde skylder mig dit liv.

20Kære kristne ven, vil du ikke nok gøre mig den tjeneste? Giv mig den glæde for Kristi skyld! 21Jeg har skrevet det her brev i tillid til, at du vil gøre, hvad jeg beder dig om. Ja, jeg er overbevist om, at du ville gøre meget mere.

22Samtidig vil jeg også bede dig om at være parat til at tage imod mig som din gæst. Jeg regner nemlig med, at Gud vil svare på jeres bønner og give mig min frihed tilbage, så jeg kan besøge jer.

23Epafras sender jer mange hilsener. Han sidder også i fængsel her for troens skyld. 24Også mine medarbejdere Markus, Aristark, Demas og Lukas sender deres hilsener.

25Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd!

New Serbian Translation

Филимону 1:1-25

1Од Павла, сужња ради Христа Исуса, и од брата Тимотеја, нашем сараднику, вољеном Филимону, 2сестри Апфији, и нашем саборцу Архипу, као и целој цркви која се окупља у твоме дому.

3Милост вам и мир од Бога, Оца нашега, и Господа Исуса Христа.

4Увек захваљујем своме Богу кад те спомињем у својим молитвама. 5Слушам, наиме, о твојој љубави коју имаш према целом Божијем народу и о твојој вери у Господа Исуса. 6Молим се да твоје учешће у заједничкој вери постане делотворно кроз дубље разумевање сваког благослова који имамо у нашем заједништву с Христом. 7Имао сам, наиме, много радости и утехе од твоје љубави, брате, што си окрепио срца светих.

Павлова молба за Онисима

8Стога, имам пуну слободу у Христу да ти заповедим шта си дужан да чиниш. 9Али зато што те волим радије ћу те молити, такав какав сам, старац Павле, а сада и сужањ ради Христа. 10Молим те за моје дете Онисима, коме сам постао духовни отац у тамновању. 11Он ти је некад био некористан, али сада је и теби и мени постао користан1,11 Име Онисим значи користан. Павле је употребио игру речи да нагласи како је одбегли роб постао користан кад је прихватио Христа.. 12Шаљем ти га натраг, њега, срце моје. 13Хтео сам да га задржим код себе да ми уместо тебе послужи за време мог тамновања ради Радосне вести. 14Ипак, нисам ништа хтео да чиним без твога пристанка, да твоје добро дело не буде од морања, него од добре воље. 15Јер можда је баш зато и био одвојен од тебе на кратко, да би га добио заувек, 16али не више као роба, него много више од роба, као вољеног брата. Он је и мени нарочито драг, али је теби дражи, и као човек и као брат у Господу.

17Према томе, ако ме сматраш за друга, прихвати га као мене самог. 18Ако те је оштетио или ти нешто дугује, то стави на мој рачун. 19Ја, Павле, лично потписујем: ја ћу платити; да не помињем да и себе самог дугујеш мени. 20Да, брате, хајде да од тебе имам какве користи ради Господа; окрепи моје срце у Христу.

21Ово сам ти написао уздајући се у твоју послушност, јер знам да ћеш учинити и више од онога што тражим.

22Уједно ми припреми гостинску собу, јер се надам да ћу вам посредством ваших молитава бити дарован.

23Поздравља те Епафрас који је са мном сужањ ради Христа Исуса, 24и моји сарадници Марко, Аристарх, Димас и Лука.

25Милост Господа нашег Исуса Христа са вашим духом.