1Dette brev er fra Paulus, som sidder fængslet for Jesu Kristi skyld, og fra Timoteus, min medarbejder.
Kære Filemon, min ven og partner i tjenesten, 2hils Apfia2 Ordret: „søsteren Apfia”, formodentligt Filemons kone. og hils Arkippos, der kæmper for Herrens sag, ligesom vi gør. Hils også hele den menighed, der samles i dit hus. 3Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.
4Jeg takker altid Gud, når jeg beder for dig, kære Filemon. 5Jeg har jo hørt om din levende tro på Jesus, vores Herre, og om din kærlighed til ham og alle kristne. 6Det er min bøn, at det fællesskab om troen, som du er med i, må blive endnu mere effektivt i tjenesten for Kristus gennem en fuld forståelse af alt det gode, han har givet os del i.6 Teksten er vanskelig at fortolke og kan oversættes på flere måder. 7Jeg har hørt, hvordan du har været til stor hjælp og opmuntring for de kristne der, og det har opmuntret mig meget at høre om din kærlighed til dem. Det har virkelig givet mig en stor glæde.
8-9Fordi jeg kender din kærlighed, kommer jeg med en bøn til dig. Egentlig kunne jeg vel frimodigt i Kristi navn befale dig at gøre det, som bør gøres. Du ville utvivlsomt være lydig over for en gammel mand som mig, der oven i købet er fængslet for Kristi skyld. Men jeg vil hellere appellere til dit gode hjerte. 10Min bøn til dig angår Onesimos, som jeg har vundet for Herren, mens jeg har siddet i fangenskab her. Han er blevet som en søn for mig.
11Før i tiden var Onesimos11 Navnet Onesimos var almindeligt blandt slaver og betyder „en, der er til gavn”. ikke ligefrem til gavn for dig, men nu er han blevet til gavn for os begge to. 12Når jeg nu sender ham tilbage til dig, er det, som om jeg sender mit eget hjerte. 13Jeg ville gerne have beholdt ham her, for han har været mig til stor hjælp, mens jeg har siddet i fængsel på grund af mit budskab om Jesus. Du ville sikkert gerne selv have hjulpet mig, men det gjorde din slave så i stedet for. 14Alligevel vil jeg ikke beholde ham uden dit samtykke, for han er trods alt din slave. Jeg ønsker heller ikke at tvinge dig til at gøre en god gerning. Den slags skal være frivilligt. 15Måske var det nødvendigt, at du skulle undvære ham for en tid for netop at få ham tilbage for evigt, 16ikke kun som slave, men som noget langt bedre, en medkristen som er højt elsket, ikke mindst af mig. Men du vil også selv elske ham højere nu, da I ud over det daglige arbejdsfællesskab også har fællesskab i Herren.
17Hvis du virkelig betragter mig som partner i tjenesten, så tag imod ham, som du ville tage imod mig. 18Hvis han har gjort noget forkert eller skylder dig noget, så skriv det på min regning. 19Jeg vil betale det for ham. Det garanterer jeg for ved min egen underskrift. På den anden side kunne man jo egentlig også sige, at du på en måde skylder mig dit liv.
20Kære kristne ven, vil du ikke nok gøre mig den tjeneste? Giv mig den glæde for Kristi skyld! 21Jeg har skrevet det her brev i tillid til, at du vil gøre, hvad jeg beder dig om. Ja, jeg er overbevist om, at du ville gøre meget mere.
22Samtidig vil jeg også bede dig om at være parat til at tage imod mig som din gæst. Jeg regner nemlig med, at Gud vil svare på jeres bønner og give mig min frihed tilbage, så jeg kan besøge jer.
23Epafras sender jer mange hilsener. Han sidder også i fængsel her for troens skyld. 24Også mine medarbejdere Markus, Aristark, Demas og Lukas sender deres hilsener.
25Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd!
1Paul, a prisoner of Jesus Christ, and Timothy our brother, unto Philemon our dearly beloved, and fellowlabourer, 2And to our beloved Apphia, and Archippus our fellowsoldier, and to the church in thy house: 3Grace to you, and peace, from God our Father and the Lord Jesus Christ.
4I thank my God, making mention of thee always in my prayers, 5Hearing of thy love and faith, which thou hast toward the Lord Jesus, and toward all saints; 6That the communication of thy faith may become effectual by the acknowledging of every good thing which is in you in Christ Jesus. 7For we have great joy and consolation in thy love, because the bowels of the saints are refreshed by thee, brother. 8Wherefore, though I might be much bold in Christ to enjoin thee that which is convenient, 9Yet for love’s sake I rather beseech thee, being such an one as Paul the aged, and now also a prisoner of Jesus Christ. 10I beseech thee for my son Onesimus, whom I have begotten in my bonds: 11Which in time past was to thee unprofitable, but now profitable to thee and to me: 12Whom I have sent again: thou therefore receive him, that is, mine own bowels: 13Whom I would have retained with me, that in thy stead he might have ministered unto me in the bonds of the gospel: 14But without thy mind would I do nothing; that thy benefit should not be as it were of necessity, but willingly. 15For perhaps he therefore departed for a season, that thou shouldest receive him for ever; 16Not now as a servant, but above a servant, a brother beloved, specially to me, but how much more unto thee, both in the flesh, and in the Lord? 17If thou count me therefore a partner, receive him as myself. 18If he hath wronged thee, or oweth thee ought, put that on mine account; 19I Paul have written it with mine own hand, I will repay it: albeit I do not say to thee how thou owest unto me even thine own self besides. 20Yea, brother, let me have joy of thee in the Lord: refresh my bowels in the Lord.
21Having confidence in thy obedience I wrote unto thee, knowing that thou wilt also do more than I say. 22But withal prepare me also a lodging: for I trust that through your prayers I shall be given unto you.
23There salute thee Epaphras, my fellowprisoner in Christ Jesus; 24Marcus, Aristarchus, Demas, Lucas, my fellowlabourers. 25The grace of our Lord Jesus Christ be with your spirit. Amen.
