Ezras reaktion på de blandede ægteskaber
1Kort tid efter kom Judas ledere til mig og fortalte, at folket og endda nogle af præsterne og levitterne ikke havde holdt sig adskilt fra de kana’anæere, hittitter, perizzitter, jebusitter, ammonitter, moabitter, egyptere og amoritter, som boede i landet, og at de havde antaget nogle af deres afskyelige skikke. 2Judæiske mænd havde indgået ægteskab med kvinder fra disse gudløse folkeslag, og de havde tilladt deres sønner at gifte sig med piger fra disse folk. Derved var Guds hellige folk blevet urent, og lederne havde oven i købet været de første til at være utro mod Herren.
3Da jeg hørte det, flængede jeg i fortvivlelse mit tøj, rev mig i håret og skægget og satte mig ned, stum af sorg og smerte. 4De, som havde dyb respekt for Israels Guds befalinger til sit folk, og som frygtede Guds straf på grund af den synd, som var begået, kom og sad hos mig. Sådan sad vi overvældet af sorg, indtil det var tid at bringe aftenofferet. 5Så rejste jeg mig i mit flængede tøj, og skamfuld vendte jeg mig til Herren. Jeg faldt på knæ, løftede hænderne til Herren, min Gud, 6og råbte: „Åh min Gud, jeg skammer mig over at løfte mit ansigt til dig, for vi står i synd til halsen, vores synd er himmelråbende. 7Vores folks historie er fra ende til anden en sørgelig beretning om synd og frafald, og derfor blev vi og vores konger og præster konstant overfaldet, plyndret, sendt i eksil og hånet af ugudelige konger lige til i dag. 8Men nu har vi oplevet din nåde, idet du har ladet den lille rest, der er tilbage af os, undslippe slaveriet og endnu engang bosætte os i det hellige land. Du har tændt håbets lys i vores øjne og givet os nyt mod efter vores slavetilværelse. 9Selvom vi var slaver, svigtede du os ikke, men gjorde de persiske konger venligt stemt over for os. Du gav os kræfter til at genopbygge templet og opnå din beskyttelse i Jerusalem og Judas land.
10Men hvad skal vi nu gøre, Herre? Endnu en gang har vi vendt os bort fra dig og har overtrådt dine befalinger. 11Profeterne advarede os på forhånd om, at det land, vi skulle tage i besiddelse, var forurenet af den tidligere befolknings afskyelige skikke og fuldt af ugudelighed fra ende til anden. 12Du advarede os imod at lade vores børn indgå ægteskab med deres børn, og imod at lade os besnære af deres form for velstand. Du lovede, at hvis vi adlød dig, ville vi blive en stærk nation, og vi og vores efterkommere ville for altid få lov at blive boende i landet og nyde dets goder. 13Du har straffet os for vores ulydighed, dog ikke så hårdt som vi fortjente, for du har i din nåde ladet en rest af os overleve og vende hjem. 14Men nu har vi igen overtrådt dine befalinger ved at gifte os med folk, som praktiserer afskyelige ting. Vil du nu i din vrede tilintetgøre os fuldstændigt, så der ikke bliver nogen rest tilbage? 15Åh Herre, Israels Gud, du er en god og retfærdig Gud. Vi står her i dag for dit ansigt som en rest, der har overlevet. Men vi står med en stor synd og kan ikke forvente andet end din straf.”
以斯拉的祷告
1这些事以后，众首领来告诉我说：“以色列民众、祭司和利未人还没有与当地各族分开，他们仍随从迦南人、赫人、比利洗人、耶布斯人、亚扪人、摩押人、埃及人和亚摩利人的可憎行为。 2他们为自己和自己的儿子娶这些人的女儿为妻，使圣洁的民族与当地的人混杂。首领和官员是这种不忠之事的罪魁。” 3一听到这些，我便撕裂衣服和外袍，拔掉头发和胡须，惊惧地坐下。 4听了以色列上帝的话而战抖的人都聚集在我周围，因为流亡归来的人不忠。我惊惧地坐在那里，直到献晚祭的时候。
5献晚祭的时候，我满怀忧伤地起来，穿着那撕裂的衣服和外袍，双膝跪下，向我的上帝耶和华伸出双手， 6说：“我的上帝啊，我羞愧难当，不敢抬头看你，因为我们的恶行灭顶，我们的罪恶滔天。 7从我们的祖先开始到现在，我们罪恶深重。由于我们的罪恶，我们、我们的君王和祭司都落在外邦君王的手中，被他们杀害、俘虏、抢掠和羞辱，如同今天的光景。 8但如今我们的上帝耶和华暂且施恩于我们，为我们存留一些余民，使我们安然住在这圣洁之地。你使我们眼睛明亮，在我们受奴役时赐给我们一点生机。 9虽然我们是奴隶，我们的上帝却没有离弃受奴役的我们，祂在波斯众王面前施恩于我们，使我们复兴、得以重建毁坏的上帝的殿，让我们在犹大和耶路撒冷有护墙。
10“如今，我们的上帝啊，事已至此，我们还能说什么呢？因为我们背弃了你的诫命， 11就是你借着你的仆人——众先知给我们的吩咐，‘你们将要占领的那片土地被当地人的污秽玷污，他们的可憎行径使那里充满污秽。 12所以不要让你们的女儿嫁给他们的儿子，也不要让你们的儿子娶他们的女儿。永不可为他们谋求平安和好处。这样，你们就可强盛，吃那里的美好出产，也可将那地方留给你们的子孙作为永久的产业。’
13“虽然因为我们的恶行和大罪，这一切事情临到我们，但我们的上帝啊，你给我们的惩罚比我们该受的轻多了，你还施恩给我们留下这些余民。 14我们岂能再违背你的诫命，与这些行为可憎的人通婚？若我们这样行，你岂不发怒毁灭我们，使我们无一幸免吗？ 15以色列的上帝耶和华啊，你是公义的，所以我们这些余民今天才得以幸存。看啊，我们在你面前身负罪恶，因而无人能在你面前站立得住。”
