Den livgivende kilde fra templet
1Så førte manden mig tilbage til indgangen til tempelhallen. Og se, der sivede vand ud under den sydlige mur af templets indgangsparti, der jo vendte mod øst. Det løb videre i østlig retning syd om alteret. 2Han førte mig så ud gennem den indre og ydre nordport og rundt til den ydre østport, hvor jeg så en tynd strøm af vand komme ud på sydsiden af østporten. 3Han fulgte derefter strømmen mod øst med sin målestok i hånden, og jeg gik med ham. Da han havde målt 500 m, bad han mig gå ud midt i strømmen. På det sted gik vandet mig til anklerne. 4Så gik vi videre. Efter 500 m mere bad han mig igen gå ud midt i strømmen. Denne gang nåede vandet mig til knæene. 500 m længere fremme bad han mig igen gå ud i strømmen, og vandet nåede mig til hofterne. 5Efter endnu 500 m var strømmen blevet til en rivende flod så dyb, at jeg ikke kunne vade igennem den. Man var nødt til at svømme.
6„Du menneske, hvordan tror du, det skal forstås?” spurgte han. Derpå bad han mig komme op på bredden igen. 7Da jeg var kommet tilbage til bredden, så jeg, at der voksede en mængde træer på begge sider af floden. 8„Floden flyder østpå gennem ødemarken og Jordandalen til Det Døde Hav,” forklarede han. „Når den kommer derned, kommer der liv i Det Døde Hav. 9Overalt, hvor floden kommer hen, kan levende væsener trives. Det skal vrimle med fisk i Det Døde Hav, for når floden strømmer ud i det, bliver vandet forandret. Hvor som helst floden vælder frem, bliver der liv. 10Langs bredden af Det Døde Hav vil der stå fiskere, lige fra En-Gedi til En-Eglajim, og dér vil de lægge deres net til tørre. Det skal vrimle med alle slags fisk i Det Døde Hav ligesom fiskene i Middelhavet. 11Men sumpene og vandhullerne bliver ikke forandret, de er stadig fulde af salt. 12Langs flodbredden skal der vokse alle slags frugttræer. Deres blade falder ikke af, og de holder ikke op med at bære frugt. Hver måned bærer de nye frugter, for floden får sit vand direkte fra templet. Frugterne skal tjene til føde, og bladene til lægedom.”
Landets grænser
13Gud Herren siger: „Det følgende er retningslinierne for, hvordan I skal opdele landet mellem Israels 12 stammer: Josefs stamme (dvs. Efraim og Manasse) skal have to jordlodder. 14Resten af stammerne skal have lige store jordlodder. Jeg lovede højt og helligt at give jeres forfædre landet, og derfor tilhører det jer.
15Landets nordlige grænse skal gå fra Middelhavet mod Hetlon, derpå videre gennem Lebo-Hamat til Zedad; 16fra Zedad videre mod Berota og Sibrajim, som ligger på grænsen mellem Damaskus og Hamat, til den når grænsen til Haurans slette ved Hatzar-Enon.47,16 Eller Hatzar-Hattikon, teksten er sandsynligvis fejlkopieret. 17Den nordlige grænse går altså fra Middelhavet til Hatzar-Enon med Damaskus inden for landets grænse og Hamat uden for.
18Den østlige grænse løber fra Hatzar-Enon i det nordøstlige hjørne til Haurans bjerg, hvorefter den slår en bue mod vest hen til Jordanfloden og videre sydpå til Galilæasøen. Derefter følger den Jordanfloden mod syd, hvor den adskiller Israel fra Gilead, og videre gennem Det Døde Hav til Tamar.
19Den sydlige grænse løber fra Tamar i sydøst til kilderne ved Meribat-Kadesh og følger så bækken, der udgør grænsen til Egypten, helt ud til Middelhavet.
20Mod vest giver grænsen sig selv: Fra landets sydvestlige hjørne følger den Middelhavet mod nord op til et sted, der er på højde med Lebo-Hamat, hvor nordgrænsen begynder.
21Dette område skal I fordele mellem Israels stammer. 22Det er jeres arvelod, som I skal dele med de fremmede, der bor iblandt jer. Hvis de fremmede har boet sammen med jer længe og har stiftet familie, skal de regnes for borgere i landet på lige fod med jer selv. 23Alle disse immigranter skal have krav på jord inden for den stammes område, hvor de nu engang bor.
Ang Tuburan nga Nagailig Halin sa Templo
1Dayon gindala ako sang tawo pabalik sa may puwertahan sang templo, kag didto may nakita ako nga tubig nga nagailig pasidlangan halin sa samputan sang puwertahan sang templo. (Ang templo nagaatubang sa sidlangan.) Dayon nagliko ang tubig patuo, sa bagatnan dampi sang halaran. 2Gindala dayon ako sang tawo sa guwa sang templo. Didto kami nag-agi sa alagyan sa aminhan. Kag ginlibot niya ako didto sa guwa pakadto sa alagyan sa sidlangan. Didto nakita ko ang tubig nga nagailig halin sa aminhan dampi sang alagyan. 3Naglakat kami sang tawo pasidlangan sa higad sang tubig, kag sige ang iya takos. Sang mga 1,700 na ka tapak ang amon nalakat, ginpaubog niya ako sa tubig nga hasta pa lang sa akon bukobuko. 4Nagtakos liwat ang tawo sing mga 1,700 ka tapak kag ginpaubog niya ako liwat sa tubig nga hasta na sa akon tuhod. Nagtakos siya liwat sing mga 1,700 ka tapak kag ginpaubog niya ako liwat sa tubig nga hasta na sa akon hawak. 5Nagtakos pa gid siya sing mga 1,700 ka tapak, pero indi ko na ini maubog kay tama na kadalom. Kinahanglan na ini nga languyon.
6Nagsiling ang tawo sa akon, “Tawo, tandai sing maayo ang imo nakita.” Dayon gindala niya ako pabalik nga nagaagi sa higad sang sadto nga suba. 7Sang nagaagi kami didto, may nakita ako nga madamo gid nga mga kahoy sa magtimbang nga pangpang. 8Dayon nagsiling siya sa akon, “Ini nga tubig nagailig sa kadutaan sa sidlangan padulhog sa Kapatagan sang Jordan47:8 Kapatagan sang Jordan: sa Hebreo, Araba. pakadto sa Patay nga Dagat. Kag ang Patay nga Dagat nangin manami na, kag indi na maasin. 9Bisan diin mag-ilig ato nga tubig, madamo gid nga mga isda kag iban pa nga mga sapat sa tubig ang magakabuhi, kay ginapanami sini ang maasin nga tubig. 10Madamo ang magapangisda sa Patay nga Dagat halin sa En Gedi pakadto sa En Eglaim. Ang baybayon mapuno sang mga pukot nga ginabulad sa init. Magadamo ang nagkalain-lain nga mga isda sa Patay nga Dagat pareho sa Dagat sang Mediteraneo. 11Pero ang mga katubigan sa palibot sini maasin lang gihapon, agod may makuhaan sang asin ang mga tawo. 12Magatubo sa pihak kag pihak sang suba ang nagkalain-lain nga mga kahoy nga nagapamunga. Indi malaya ang ila mga dahon kag indi maubos ang ila mga bunga. Magapamunga ini kada bulan kay ginailigan ini sang tubig nga halin sa templo. Ang ila mga bunga para pagkaon kag ang ila mga dahon para bulong.”
Ang mga Dulunan sang Duta
13Nagsiling pa gid ang Ginoong Dios, “Amo ini ang mga dulunan sang duta nga inyo partidahon sa dose ka tribo sang Israel bilang ila nga palanublion. Hatagan ninyo sang duha ka parte ang tribo ni Jose. 14Dapat palareho ang inyo pagpartida sang duta, kay nagsumpa ako sa inyo mga katigulangan nga ihatag ko ini sa ila kag panublion ninyo. 15Amo ini ang mga dulunan:
“Ang dulunan sa aminhan magasugod sa Dagat sang Mediteraneo pakadto sa Hetlon, sa Lebo Hamat, sa Zedad, 16sa Berota, sa Sibraim nga ara sa dulunan sang Damascus kag Hamat, hasta sa Hazer Haticon nga ara sa dulunan sang Hauran. 17Gani ang dulunan sa aminhan magasugod sa Dagat sang Mediteraneo hasta sa Hazar Enan, nga ara sa dulunan sang Damascus kag sang Hamat sa aminhan. Amo ato ang dulunan sa aminhan.
18“Ang dulunan sa sidlangan magasugod sa dulunan sang Hauran kag sang Damascus pakadto sa Suba sang Jordan (nga nagaseparar sang Gilead kag sang duta sang Israel) pakadto sa Patay nga Dagat47:18 Patay nga Dagat: sa literal, dagat sa sidlangan. hasta sa Tamar.47:18 hasta sa Tamar: Amo ini sa Septuagint kag sa Syriac. Sa Hebreo, magatakos ka. Amo ato ang dulunan sa sidlangan.
19“Ang dulunan sa bagatnan magasugod sa Tamar pakadto sa tuburan sang Meriba Kadesh47:19 Meriba Kadesh: ukon, Meriba sa Kadesh. deretso sa ililigan sang tubig hasta sa Dagat sang Mediteraneo. Amo ato ang dulunan sa bagatnan.
20“Ang dulunan sa nakatundan amo mismo ang Dagat sang Mediteraneo hasta sa lugar nga nagaatubang sa Lebo Hamat. Amo ato ang dulunan sa nakatundan.
21“Partidahon ninyo ini nga mga duta para sa inyo tagsa ka tribo. 22Palanublion ninyo ini kag sang mga indi Israelinhon nga nagaestar upod sa inyo nga ang ila mga kabataan natawo sa Israel. Kabigon ninyo sila nga tumandok nga mga Israelinhon, kag partihan man ninyo sila sang palanublion nga duta sang tribo sang Israel. 23Kon diin sila nga tribo nagaestar, didto man sila partihan sang ila duta. Ako, ang Ginoong Dios, ang nagasiling sini.”
