1„Spis nu den her bogrulle,” sagde han, „og forkynd derefter mit ord for Israels folk.” 2Så åbnede jeg munden, og han puttede bogrullen i munden på mig, 3idet han tilføjede: „Spis hele bogrullen. Lad den fuldstændigt fylde dit indre.” Så spiste jeg den, og den smagte sødt som honning.
4„Jeg sender dig til Israels folk med et budskab fra mig,” fortsatte han. 5„Jeg sender dig ikke til et fremmed folk, hvis sprog du ikke forstår. 6Hvis jeg gjorde det, ville de i det mindste lytte til dig. 7I stedet sender jeg dig til Israels folk, og de vil ikke lytte mere til dig, end de lytter til mig, for de er stivnakkede og egenrådige i bund og grund. 8Men se, jeg gør dig hård og ubøjelig som dem, så du kan holde stand imod dem. 9Jeg gør dig hårdhudet og stærk som en klippe, så du ikke bliver såret af deres vrede blikke. Husk på, at det er et oprørsk folk. 10Hør godt efter alt, hvad jeg siger til dig, og lad budskabet blive en del af dig selv. 11Gå derefter rundt til folket, der bor i eksil, og forkynd dem mit ord, uanset om de hører efter eller ej.”
12Så løftede Ånden mig op og førte mig bort. Bag mig hørte jeg en buldrende røst, som lovpriste Herrens herlighed, 13og jeg hørte lyden af de levende væseners vinger, der rørte ved hinanden, og en voldsom rumlen fra hjulene, der fulgtes med dem.
14Efter at Ånden havde løftet mig op og ført mig bort, vandrede jeg om med forpint sjæl og oprørt indre, og Herrens kraft var stadig over mig. 15Så kom jeg til judæerne, som boede i Tel-Abib ved Kebarfloden. Der satte jeg mig tavs ned og stirrede lamslået frem for mig i syv dage.
Ezekiel kaldes til at være en vagtpost for folket
16Da de syv dage var gået, sagde Herren til mig:
17„Jeg har udvalgt dig til at holde udkig og stå vagt for Israels folk. Når du får et budskab fra mig, skal du straks give advarslen videre. 18Hvis jeg siger om nogle, at de skal dø som straf for deres ondskab, så skal du advare dem, så de har en chance for at ændre deres liv og undgå straffen. Hvis du ikke advarer dem, og de derfor ikke ændrer deres liv, så skal de dø for deres ondskab, men du skal også dø, for jeg vil holde dig ansvarlig for deres død. 19Hvis du derimod advarer dem, og de bliver ved med at synde uden at omvende sig, så skal de dø for deres ondskab, men du redder livet.
20Hvis retskafne mennesker bliver onde, og jeg derfor må straffe dem, så er det deres egen ondskab, der er skyld i deres død. Alle deres tidligere gode gerninger kan ikke redde dem. Og hvis du undlader at advare dem, bliver du også straffet. 21Men advarer du dem, så de holder op med deres ondskab, redder du både dig selv og dem.”
22Da mærkede jeg Herrens kraft over mig igen, og han sagde til mig: „Rejs dig og gå ud i dalen. Der vil jeg tale til dig.” 23Så rejste jeg mig og gik derud, og jeg så Herrens herlighed, som jeg tidligere havde set ved Kebarfloden, og jeg kastede mig ned med ansigtet mod jorden.
24Åndens kraft kom over mig og rejste mig op. „Gå hjem og luk dig inde i dit hus,” sagde han. 25„Der vil du blive bundet, så du ikke kan gå uden for din dør. 26Og jeg vil lade din tunge klæbe til ganen, så du ikke af dig selv kan anklage mit oprørske folk. 27Men når du får et budskab fra mig, vil jeg løse din tunge og lade dig tale, så du kan advare dem. ‚Hør hvad Gud Herren siger til jer!’ skal du sige. Nogle vil lytte til dig, men andre nægter at høre efter, for det er et oprørsk folk.”
1Nagsiling pa gid ang tingog sa akon, “Tawo, kauna ining linukot nga kasulatan, kag maglakat ka kag maghambal sa katawhan sang Israel.” 2Gani nagnganga ako, kag ginpakaon niya sa akon ang linukot nga kasulatan. 3Nagsiling siya sa akon, “Sige, kauna ina hasta nga mabusog ka.” Kag sang ginkaon ko na, pareho ini katam-is sang dugos.
4Nagsiling siya dayon sa akon, “Tawo, lakat na sa katawhan sang Israel kag ihambal ang akon mensahi para sa ila. 5Wala ko ikaw ginapadala sa katawhan nga lain ang ila lingguahe kag mabudlay intiendihon, kundi sa katawhan sang Israel. 6Kon ipadala ko ikaw sa katawhan nga lain ang ila lingguahe kag mabudlay intiendihon, sigurado nga mamati sila sa imo. 7Pero ang katawhan sang Israel indi magpamati sa imo, kay indi sila gusto magpamati sa akon. Tanan sila mga matig-a sing ulo kag batinggilan. 8Pero himuon ko ikaw nga mas matig-a kag mas kabalan sang sa ila, 9pareho katig-a sang bato nga bantiling. Gani indi ka gid magkahadlok sa ila. Mga rebelde gid man sila nga katawhan.”
10Nagsiling pa gid siya sa akon, “Tawo, pamatii sing maayo kag hupti sa imo tagipusuon ang tanan nga ginasiling ko sa imo. 11Karon, magkadto ka sa imo mga kasimanwa nga kaupod mo nga mga bihag, kag isugid sa ila ang mensahi nga halin sa akon, ang Ginoong Dios. Himua ini bisan mamati man sila ukon indi.”
12Dayon gin-alsa ako sang Espiritu, kag may nabatian ako sa akon likod nga tingog nga nagadaguhob nga nagasiling, “Dalayawon ang gamhanan nga presensya sang Ginoo sa langit!” 13Kag nabatian ko man ang huni sang mga pakpak sang buhi nga mga tinuga nga nagasag-iranay, kag ang gahod sang mga rueda sa tupad sini nga daw sa nagadaguhob. 14Gin-alsa ako sang Espiritu kag gindala palayo. Akig ako kag nagalain ang akon buot, pero ginkontrolar ako sang Ginoo.
15Nakaabot ako sa Tel Abib, sa higad sang Suba sang Kebar nga sa diin nagaestar ang mga bihag. Nagpabilin ako didto sa ila sa sulod sang pito ka adlaw. Indi ako mapahamtang sa sadtong mga butang nga akon nakita.
Ginhimo sang Dios si Ezekiel nga Manugbantay sang Israel
(Eze. 33:1-9)
16Pagkaligad sang pito ka adlaw, nagsiling ang Ginoo sa akon, 17“Tawo, ginhimo ko ikaw nga manugbantay sa katawhan sang Israel. Gani kon ano man nga paandam ang mabatian mo sa akon isiling mo sa ila. 18Kon magsiling gani ako nga ang isa ka malaot nga tawo mapatay gid, pero wala mo siya ginpaandaman nga magbiya sa iya malaot nga pagginawi agod maluwas siya, mapatay ang amo nga malaot nga tawo tungod sa iya sala, kag sukton ko ikaw sa iya kamatayon. 19Pero kon ginpaandaman mo siya kag wala siya magbiya sa iya malaot nga pagginawi, mapatay siya tungod sa iya sala, pero wala ka sing salabton sa akon. 20Kon ang matarong nga tawo magtalikod sa matarong nga kabuhi kag pabay-an ko lang siya sa paghimo sina, mapatay siya. Kon wala mo siya ginpaandaman, mapatay siya tungod sa iya sala, kag indi ko pagdumdumon ang maayo niya nga mga binuhatan. Pero sukton ko ikaw sa iya kamatayon. 21Pero kon ginpaandaman mo siya nga indi na magpakasala, kag nag-untat siya sa pagpakasala, indi siya mapatay kag wala ka sing salabton sa akon.”
22Gin-gamhan ako sang Ginoo kag nagsiling siya sa akon, “Magkadto ka gilayon sa patag, kay didto may ihambal ako sa imo.” 23Gani nagkadto ako gilayon sa patag, kag nakita ko ang gamhanan nga presensya sang Ginoo nga pareho sang nakita ko sa higad sang Suba sang Kebar, kag nagluhod ako. 24Dayon gin-gamhan ako sang Espiritu kag ginpatindog, kag ginsilingan, “Pauli ka kag magpanirado sa imo balay! 25Didto, gapuson ka sang lubid agod indi ka makapakig-upod sa imo mga kasimanwa. 26Paapaon ko ikaw agod indi ka makapaandam sa sining rebelde nga katawhan. 27Pero sa tion nga magpakighambal ako sa imo, makahambal ka na. Kag isugid mo sa ila ang mensahi nga halin sa akon, ang Ginoong Dios. Ang iban sa ila mamati, pero ang iban indi, kay mga rebelde sila nga katawhan.”
