En klagesang over Tyrus
1Herren sagde til mig: 2„Du menneske, syng følgende klagesang over Tyrus, 3den store havneby, der driver handel med et utal af lande. Hør hvad Herren siger:
Tyrus, du praler af din skønhed,
du ser dig selv som et fornemt skib.27,3 Da Tyrus var bygget på en lille ø tæt ved fastlandet, er sammenligningen med et skib naturlig.
4Du hersker på de store have,
skibstømrerne frembragte et mesterværk.
5Dine planker var af fyrretræ fra Hermonbjerget,
din mast var et cedertræ fra Libanons skove.
6Dine årer blev udskåret af egetræ fra Bashan,
dækket var af buksbom fra Cypern med indlagt elfenben.27,6 Teksten er uklar, og ordet „elfenben” er sandsynligvis indført ved en kopieringsfejl.
7Sejlene var lavet af linned fra Egypten,
vævet i flotte farver og mønstre.
Soltaget var vævet i rødt med kostbart purpur,
hentet fra Elishas land.27,7 Enten Cypern eller det græske ørige, se 1.Mos. 10,4.
8Dine roere kom fra Sidon og Arvad,
men skibsofficererne var dine egne folk.
9Eksperter og bødkere fra Byblos
var parate til at udbedre revner og huller.
Handelsskibe fra hele verden
handlede med deres varer hos dig.
10Folk fra Persien, Lydien og Libyen
tjente i din hær som heltemodige krigere.
Deres hjelme og skjolde var et imponerende syn,
de gav dig berømmelse og ære.
11Folk fra Arvad stod vagt på din mur,
dine egne tapre krigere bemandede fæstningstårnene.
Skjoldene hang i rad og række på muren
og gjorde din skønhed fuldkommen.
12Helt fra Tarshish kom der handelsfolk for at købe dine varer og betale med sølv, jern, tin eller bly. 13Købmænd fra Grækenland, Tubal og Meshek bragte dig slaver og bronzekar. 14Fra Bet-Togarma27,14 Et område i det nuværende østlige Tyrkiet, se også 1.Mos. 10,3. kom arbejdsheste, krigsheste og muldyr.
15Folk fra Dedan transporterede varer fra de mange kystlande, som var dine handelspartnere. De betalte med ibenholt og elfenben. 16Aram sendte handelsfolk for at opkøbe dine varer. De bragte ædelsten, purpurfarver, broderier og fintvævet linned, koralsmykker og rubiner. 17Juda og de byer, som engang udgjorde kongeriget Israel, sendte købmænd med hvede fra Minnit, foruden kager, honning, olie og balsam. 18Folk fra Damaskus kom også og bragte vin fra Helbon samt hvid uld i bytte for mange slags varer. 19Grækere fra Uzal kom med smedejern, kassia og kalmus, 20og fra Dedan kom man med kostbare sadeltæpper.
21Arabere og Kedars stormænd kom med lam, væddere og geder. 22Opkøbere fra Saba og Oman gav krydderier, ædelsten og guld i bytte for dine varer. 23Der kom varer fra Karan, Kalne og Eden, og handelsfolk fra Saba bragte ting fra Ashur og Kilmad: 24smukke purpurfarvede og broderede klæder, kapper og stoffer, farvede tæpper med flettede snore af høj kvalitet. 25Det var de store Tarshish-skibe, der skabte din handel og rigdom.
Du var selv som et tungtlastet skib
midt ude på det store hav.
26Slaverne roede ud i rum sø,
hvor østenstormen knuste dig.
27Du led skibbrud og mistede alting:
dine kostbare varer, al din rigdom,
dine roere og søfolk,
skibstømrere og handelsmænd,
soldater og passagerer.
Alt sank i dybet på ulykkens dag.
28Ved dine sømænds dødsskrig
ryster fastlandet af skræk.
29Alle rorkarle går fra borde,
alle søfolk bliver på land.
30De græder og sørger over din skæbne,
fortvivlet kaster de jord på hovedet,
31i sorg rager de håret af
og klæder sig i sæk og aske.
De klager hjerteskærende,
tynget af sorg og gru.
32De synger en dødsklage over dig:
‚Var der nogensinde en by som Tyrus,
der nu ligger tavs i ruiner?’
33Dine varer blev værdsat af mange nationer,
jordens konger blev rige på grund af dig.
34Men du led skibbrud derude på havet,
både varer og mandskab sank ned i dybet.
35Kystlandene er chokerede over din skæbne,
kongerne græmmer sig og blegner af skræk.
36Alverdens handelsfolk fløjter i forundring
over din totale og endelige udslettelse.”
Tiro Ho Kwadwom
1Awurade asɛm baa me nkyɛn se: 2“Onipa ba, ma kwadwom a ɛfa Tiro ho so. 3Ka kyerɛ Tiro a ɔda po abobow ano, na ɔne aguadifo bebree a wɔwɔ mpoano nkurow so di gua se, eyi ne asɛm a Otumfo Awurade ka:
“ ‘Woka se, Tiro,
“Me ho yɛ fɛ yiye.”
4Wo tumidi wɔ po so akyirikyiri;
wʼadansifo maa wʼahoɔfɛ wiee pɛyɛ.
5Wo nnua a wɔpaee nyinaa
yɛ ɔpepaw a efi Senir.
Wɔde Lebanon sida
na ɛyɛɛ ahyɛn so nnua maa wo.
6Odum nnua a efi Basan
na wɔde yɛɛ wʼatabon;
Kwabɔhɔre nnua a efi Kipro mpoano
na wɔde yɛɛ wʼahyɛn abrannaa, a wɔde asonse asɛw so.
7Misraim nwera papa bi a wɔadi mu adwini
na wɔde yɛɛ wʼahyɛn so mframatam
a ɛyɛɛ wo frankaa nso;
wʼapon ne mfɛnsere ano ntama yɛ abibitam ne beredum ntama
a efi Elisa mpoano.
8Sidonfo ne Arwadfo na wɔhare wʼahyɛn;
wo mmarima anyansafo. Tiro,
na wɔyɛ adwumayɛfo wɔ wʼahyɛn mu.
9Gebal adwumfo adedaw tenaa wʼahyɛn mu
sɛ dua dwumfo a wotuatua ahyɛn no mu ntokuru.
Po so ahyɛn ne wɔn hyɛnmufo nyinaa
baa wo nkyɛn ne wo bedii nsesagua.
10“ ‘Persia, Lidia ne Put mmarima
somee sɛ asraafo wɔ wo nsraadɔm mu.
Wɔde wɔn nkatabo ne dade kyɛw
sensɛn wʼafasu ho,
de hyɛɛ wo anuonyam.
11Arwad ne Helek mmarima
wɛn wʼafasu ho nyinaa
Gammad mmarima
tenaa wʼabantenten mu.
Wɔde wɔn nkatabo sensɛn wʼafasu ho
maa wʼahoɔfɛ dii mu.
12“ ‘Wʼaguade a ɛma wonyaa wo ho bebree nti, Tarsis ne wo dii gua, wɔde dwetɛ, dade, sanyaa ne sumpii sesaa wʼaguade.
13“ ‘Helafo, Tubalfo ne Mesekfo ne wo dii gua, wɔde nkoa ne kɔbere nneɛma sesaa wʼaguade.
14“ ‘Bet Togarma mmarima de adwumayɛ apɔnkɔ, ɔsa apɔnkɔ ne mfurum mma bɛsesaa wʼaguade.
15“ ‘Roda mmarima ne wo dii gua, na mpoano nkurow bebree yɛɛ wʼadetɔfo a wɔde asonse ne duabo nnua tuaa wo ka.
16“ ‘Aram ne wo dii gua esiane wo nneɛma bebrebe a woyɛ nti; wɔde nsrammabo, ntama a ɛberedum, nea wɔadi mu adwinni, nwera pa, nnɛnkyerema ne bota bɛsesaa wʼaguade.
17“ ‘Yuda ne Israel ne wo dii gua; wɔde awi a efi Minit ne brodo, ɛwo, ngo ne ahyehyesrade sesaa wʼaguade.
18“ ‘Damasko ne wo dii gua wɔ nsa a efi Helbon ne nguan ho nwi a efi Sahar mu, esiane nneɛma a woyɛ ne wʼaguade a ama woanya wo ho bebree no nti. 19Danfo ne Helafo a wofi Usal tɔɔ wʼaguade na wɔde dade a wɔaboro, sesadua ne ahunuanyankwa sesaa wʼaguade.
20“ ‘Dedan de apɔnkɔnguasotam ne wo dii gua.
21“ ‘Arabfo ne Kedar mmapɔmma nyinaa yɛɛ wʼaguadifo a wɔde nguantenmma, adwennini ne mpapo ne wo dii gua.
22“ ‘Seba ne Raama aguadifo ne wo dii gua; wɔde nnuhuam ahorow a ɛte apɔw, aboɔden abo ne sikakɔkɔɔ ne wo bedii nsesagua.
23“ ‘Haran, Kan ne Eden, aguadifo a wofi Seba, Asur ne Kilmad ne wo dii gua. 24Wo gua so hɔ, wɔde ntama a ɛyɛ fɛ, nnɛmmatam a ɛyɛ tuntum, adwinne ahorow ne ntama fɛfɛ a ɛwɔ ahosu ahorow a wɔde nhoma a wɔakyinkyim abobɔ no apɔwapɔw na ayɛ ne wo bedii gua.
25“ ‘Tarsis ahyɛn yɛ adwuma
sɛ asoafo ma wʼaguade.
Adesoa duruduru ayɛ wo ma
wɔ po no mfimfini.
26Wʼaharefo no fa wo
de wo kɔ po so akyirikyiri
nanso apuei ahum bebubu wo mu nketenkete
wɔ po no mfimfini.
27Wʼahonya, aguade ne adetɔnnne
wʼahyɛn akwankyerɛfo, wʼahyɛn mufo ne
wɔn a wotuatua wʼahyɛn mu ntokuru,
wʼaguadifo ne wʼasraafo nyinaa,
ne obiara a ɔwɔ hyɛn no mu
bɛmem akɔ po ase tɔnn,
da a wo hyɛn no bɛbɔ.
28Mpoano asase bɛwosow
bere a wo hyɛn mufo no reteɛteɛ mu.
29Wɔn a wokurakura atabon no nyinaa
begyaw wɔn ahyɛn hɔ;
hyɛn akwankyerɛfo ne hyɛn mufo nyinaa
begyinagyina mpoano.
30Wɔbɛma wɔn nne so
asu osu yaayaw ama wo;
wɔbɛpete mfutuma agu wɔn ti so
na wɔayantayantam nsõ mu.
31Wo nti wɔbɛbobɔ tikwaw
na wɔafurafura atweaatam.
Wɔde ɔkra mu ahoyeraw
ne awerɛhow a mu yɛ den
begyam wo.
32Bere a wɔretwa adwo redi awerɛhow no
wɔbɛma kwadwom bi a ɛfa wo ho so se:
“Hena na wama no atɔ mum
te sɛ Tiro a po atwa ne ho ahyia yi?”
33Bere a wʼaguade kɔɔ po ahorow so no
woboaa aman bebree;
Wʼahonyade ne wʼaguade
maa asase so ahemfo nyaa wɔn ho.
34Afei po abubu wo mu nketenkete
wɔ asu no bun mu
wʼaguade ne wʼadwumayɛfo nyinaa
ne wo amem kɔ asu ase.
35Wɔn a wɔtete mpoano nyinaa
ho adwiriw wɔn wɔ wo ho;
ehu ma wɔn ahemfo ho popo
na wɔn anim sinsiam.
36Aman no mu aguadifo bɔ ntwɔm gu wo so
woaba awiei a ɛyɛ hu
na wɔrenhu wo bio.’ ”