Ezekiels Bog 24 – BPH & NIV

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 24:1-27

Lignelsen om den anløbne kobbergryde

1På den tiende dag i den tiende måned i det niende24,1 Jf. 2.Kong. 25,1. år af vores eksil sagde Herren til mig:

2„Du menneske, skriv denne dato ned, for i dag begynder Babylons konge belejringen af Jerusalem. 3Fortæl så mit oprørske folk Israel den her lignelse: Hør, hvad Herren siger: Sæt en gryde over ilden og hæld vand i den. 4-5Læg så kødstykkerne i: bov, nakke og gode ben, alt det bedste af dyret. Læg godt med brænde under og lad det koge, til det hele er mørt.24,4-5 Den rustne jerngryde over ilden er Jerusalem under belejring, plettet af blod, og kødet er byens befolkning.

6Gud Herren siger nemlig: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Den er som en anløben kobbergryde. Tag kødet op af gryden, stykke for stykke uden at gøre forskel. 7Byen er fuld af mordere, og de myrdedes blod blev ikke opslugt af jorden, men ligger synligt på en klippe. 8Det ligger stadig utildækket som en anklage imod byen, og det vækker min vrede, det råber til mig om hævn.

9Derfor siger Herren: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Jeg vil selv samle en stor bunke brænde til bålet. 10Kom med brændet og sæt ild til bålet. Sørg for at koge kødet mørt. Tøm så gryden og brænd benene på bålet. 11Sæt derefter den tomme gryde tilbage på gløderne, så kobberet bliver gloende hedt og grydens urenheder smeltes væk. 12Jeg blev træt af at forsøge at skrabe gryden ren, for det hjalp jo ikke, og derfor var jeg nødt til at sætte gryden på ilden. 13Byens umoral gjorde den uren. Jeg forsøgte at rense jer, men I blev ikke rene. I bliver ikke rensede, før I har været i min voldsomme vredes ild. 14Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt. Jeg fortryder ikke min dom, og standser ikke min straf. I skal få, hvad I har fortjent for jeres handlinger, siger Herren!”

Ezekiels kone dør som billede på templets ødelæggelse

15Derpå sagde Herren til mig: 16„Du menneske, i dag tager jeg din elskede kone fra dig ved en brat død. Men du må ikke holde dødsklage eller græde, 17men må nøjes med at sukke i stilhed. Tag som sædvanlig din turban og dine sandaler på. Du må ikke vise din sorg ved at tildække dit skæg eller spise den mad, dine naboer og venner bringer dig som trøst.”

18Tidligt om morgenen havde jeg givet mit budskab til folket, og allerede samme aften døde min kone. Den følgende morgen gjorde jeg, som Herren havde givet mig besked på.

19Da spurgte folk: „Hvad i alverden skal det betyde? Hvad er det, du prøver at fortælle os?”

20-21Jeg svarede: „Herren sagde til mig, at jeg skulle sige til Israels folk: Jeg vil ødelægge mit elskede tempel, som I beundrer og er så stolte af og længes efter at se igen. Jeres sønner og døtre, som I efterlod i Jerusalem, vil falde i krigen. 22Når I modtager nyheden, skal I gøre, som Ezekiel gør nu. I må ikke tildække jeres skæg eller spise den mad, som andre vil trøste jer med. 23I skal gå med turban og sandaler, som I plejer, og I må ikke græde og klage. I må nøjes med at sukke i stilhed over alle jeres synder. 24Lad Ezekiels opførsel være et forvarsel, siger Herren. I kommer til at gøre som ham, når det sker, og så vil I indse, at jeg er Herren.”

25Herren fortsatte: „Du menneske, jeg tager deres prægtige tempel fra dem, deres stolthed og glæde, som de beundrede så højt og længtes efter at se igen. Jeg tager også deres sønner og døtre fra dem. 26Når det sker, kommer der en flygtning fra Jerusalem til Babylon og fortæller dig om det. 27Da får du igen mund og mæle, så du kan tale. Du skal altså være et forvarsel om det, der skal overgå folket, så de kan indse, at jeg er Herren.”

New International Version

Ezekiel 24:1-27

Jerusalem as a Cooking Pot

1In the ninth year, in the tenth month on the tenth day, the word of the Lord came to me: 2“Son of man, record this date, this very date, because the king of Babylon has laid siege to Jerusalem this very day. 3Tell this rebellious people a parable and say to them: ‘This is what the Sovereign Lord says:

“ ‘Put on the cooking pot; put it on

and pour water into it.

4Put into it the pieces of meat,

all the choice pieces—the leg and the shoulder.

Fill it with the best of these bones;

5take the pick of the flock.

Pile wood beneath it for the bones;

bring it to a boil

and cook the bones in it.

6“ ‘For this is what the Sovereign Lord says:

“ ‘Woe to the city of bloodshed,

to the pot now encrusted,

whose deposit will not go away!

Take the meat out piece by piece

in whatever order it comes.

7“ ‘For the blood she shed is in her midst:

She poured it on the bare rock;

she did not pour it on the ground,

where the dust would cover it.

8To stir up wrath and take revenge

I put her blood on the bare rock,

so that it would not be covered.

9“ ‘Therefore this is what the Sovereign Lord says:

“ ‘Woe to the city of bloodshed!

I, too, will pile the wood high.

10So heap on the wood

and kindle the fire.

Cook the meat well,

mixing in the spices;

and let the bones be charred.

11Then set the empty pot on the coals

till it becomes hot and its copper glows,

so that its impurities may be melted

and its deposit burned away.

12It has frustrated all efforts;

its heavy deposit has not been removed,

not even by fire.

13“ ‘Now your impurity is lewdness. Because I tried to cleanse you but you would not be cleansed from your impurity, you will not be clean again until my wrath against you has subsided.

14“ ‘I the Lord have spoken. The time has come for me to act. I will not hold back; I will not have pity, nor will I relent. You will be judged according to your conduct and your actions, declares the Sovereign Lord.’ ”

Ezekiel’s Wife Dies

15The word of the Lord came to me: 16“Son of man, with one blow I am about to take away from you the delight of your eyes. Yet do not lament or weep or shed any tears. 17Groan quietly; do not mourn for the dead. Keep your turban fastened and your sandals on your feet; do not cover your mustache and beard or eat the customary food of mourners.”

18So I spoke to the people in the morning, and in the evening my wife died. The next morning I did as I had been commanded.

19Then the people asked me, “Won’t you tell us what these things have to do with us? Why are you acting like this?”

20So I said to them, “The word of the Lord came to me: 21Say to the people of Israel, ‘This is what the Sovereign Lord says: I am about to desecrate my sanctuary—the stronghold in which you take pride, the delight of your eyes, the object of your affection. The sons and daughters you left behind will fall by the sword. 22And you will do as I have done. You will not cover your mustache and beard or eat the customary food of mourners. 23You will keep your turbans on your heads and your sandals on your feet. You will not mourn or weep but will waste away because of24:23 Or away in your sins and groan among yourselves. 24Ezekiel will be a sign to you; you will do just as he has done. When this happens, you will know that I am the Sovereign Lord.’

25“And you, son of man, on the day I take away their stronghold, their joy and glory, the delight of their eyes, their heart’s desire, and their sons and daughters as well— 26on that day a fugitive will come to tell you the news. 27At that time your mouth will be opened; you will speak with him and will no longer be silent. So you will be a sign to them, and they will know that I am the Lord.”