Folkets oprør og det fremtidige håb om genoprettelse
1På den tiende dag i den femte måned i det syvende år af vores eksil kom nogle af Israels ledere til mig for at spørge Herren til råds. Da de havde sat sig, 2kom Herrens ord til mig: 3„Du menneske, sig til Israels ledere: ‚Hvor vover I at komme og spørge mig om noget? Jeg forsikrer jer, at jeg ikke har i sinde at lade mig udspørge af jer.’ 4Du menneske, jeg ønsker, at du skal minde dem om al den synd, Israels folk har begået lige fra forfædrenes tid og indtil i dag. 5-6Sig til dem: Da jeg udvalgte Israels folk og åbenbarede mig for dem i Egypten, lovede jeg dem højt og helligt, at jeg ville være deres Gud og føre dem ud af Egypten til det land, jeg ville give dem, det dejligste land i verden, et land, der ‚flyder med mælk og honning’.
7Dengang sagde jeg til dem: Skil jer af med de modbydelige afguder, som I er begyndt at tilbede her i Egypten, for jeg er Herren, jeres Gud. 8Men de hørte ikke efter og gjorde oprør imod mig. De skilte sig ikke af med deres afskyelige afguder, men blev ved med at tilbede de mange egyptiske afgudsbilleder. Det var lige før, jeg lod min vrede gå ud over dem, mens de endnu var i Egypten. 9-10Men jeg holdt igen, for at egypterne ikke skulle få anledning til at håne Israels Gud og hævde, at jeg ikke var i stand til at redde mit folk. Derfor førte jeg dem ud af Egypten og videre ud i ørkenen. 11Der gav jeg dem mine love og forordninger, og de, der overholder alle disse love, vil få livet derved.20,11 3.Mos. 18,5. Rom. 10,5.
12Jeg gav dem sabbatsdagen som et tegn på forholdet mellem mig og dem og for at minde dem om, at de er mit folk, og at jeg er Herren, der gør dem hellige.
13Men Israels folk gjorde oprør imod mig under ørkenvandringen. De adlød ikke mine love, og de forkastede alle mine befalinger, selv om de, som overholder dem, får livet derved. Sabbatsdagen overholdt de heller ikke. Det var lige før, jeg i min vrede udryddede dem derude i ørkenen. 14Men jeg holdt igen af hensyn til mit omdømme blandt de folk, som havde set, hvordan jeg førte dem ud af Egypten. 15Dog svor jeg på, at de, der havde gjort oprør, ikke ville få lov til at komme ind i det land, jeg havde udvalgt til dem, det dejligste land i verden, et land, der ‚flyder med mælk og honning’. 16De havde jo hverken fulgt mine love eller overholdt mine sabbatter. Tværtimod, de havde kun plads for afguder i deres hjerter. 17Alligevel skånede jeg dem, så mit folk ikke blev udryddet i ørkenen.
18Så sagde jeg til deres børn, mens de endnu var i ørkenen: I må ikke gå i jeres fædres fodspor eller dyrke deres afguder, 19for jeg er Herren, jeres Gud. Adlyd mine love og pas på at overholde mine bud. 20Hold sabbatten hellig, for den er et tegn på pagten mellem mig og jer, og det skal hjælpe jer til at huske på, at jeg er Herren, jeres Gud.
21Men børnene gjorde også oprør imod mig. De forkastede mine love, selv om de, som holder mine bud, får livet derved. Mine sabbatsdage overholdt de heller ikke. Da var det igen lige før, jeg i min vrede udryddede dem i ødemarken. 22Dog holdt jeg igen af hensyn til mit omdømme blandt de folkeslag, som havde set, hvordan jeg førte mit folk ud af Egypten.
23-24Mens de endnu var i ørkenen, lovede jeg højt og helligt, at jeg ville sprede dem blandt verdens nationer, fordi de havde forkastet mine love og forordninger. Sabbatten holdt de ikke hellig, og de blev ved med at dyrke deres forfædres afguder. 25Derefter lod jeg dem sejle deres egen sø og følge skikke og love, som i sidste ende ville ødelægge livet for dem. 26Jeg lod dem vanære sig selv med deres afgudsofre. Det endte med, at de brændte deres førstefødte børn som en offergave til deres afguder. Jeg håbede, at de derved ville føle rædsel og lede ved de ting, de gjorde, og komme til erkendelse af, at jeg er den sande Gud.
27-28Du menneske, sig til Israels folk: Jeres forfædre har gang på gang gjort sig skyldige i blasfemi og forræderi imod mig, også efter at jeg førte dem ind i det land, jeg lovede dem. På hver høj og under hvert skyggefuldt træ dyrkede de deres afguder med røgelse og drikofre. 29Da spurgte jeg dem: ‚Hvad er det for en høj, I går hen til?’ og derfra stammer navnet ‚offerhøj’.20,29 På hebraisk bama, som betyder „et højt sted”.
30Hør nu, hvad Gud Herren siger til jer, Israels ledere: Hvor længe vil I fortsætte med at være utro over for mig og dyrke de afskyelige afguder? 31Så længe I bliver ved med jeres afgudsdyrkelse og tilmed ofrer jeres egne børn til dem, kan I ikke forvente, at jeg skal høre på jeres bønner eller hjælpe jer på nogen måde. 32I vil gerne være som alle andre folkeslag på jorden og dyrke guder af træ og sten, men det vil jeg ikke acceptere. 33Så sandt jeg lever, siger Herren: Jeg ønsker at være jeres konge, og jeg vil demonstrere min vældige magt og vrede på jer. 34Jeg vil også demonstrere min magt ved at straffe de ugudelige folkeslag, I bliver spredt iblandt, og føre jer hjem igen.
35Men først måtte jeg sende jer ud i en ørken af fremmede folkeslag, for at jeg personligt kunne holde dom over jer, 36akkurat som dengang jeg personligt straffede jeres forfædre i den bogstavelige ørken efter at have ført dem ud af Egypten. 37Jeg afsagde min dom over jer, som når hyrden skiller fårene fra gederne, og jeg vil føre de lydige tilbage ind under min pagts bestemmelser. 38Men jeg vil skille mig af med de ulydige og oprørske iblandt jer. De bliver fjernet fra jordens overflade i det land, hvor de lever som fremmede, og ingen af dem får lov til at komme tilbage til Israels land. Da vil I forstå, at jeg er Herren.
39Israels folk, hør, hvad Gud Herren har at sige til jer: I, der lever i oprør, kan bare fortsætte med at dyrke jeres afskyelige afguder. Men engang vil mit folk igen adlyde mig og ikke længere bringe skam over mit hellige navn med deres modbydelige afguderi. 40På mit hellige bjerg i Jerusalem skal hele Israel engang tilbede og tjene mig, siger Herren. Dér vil jeg tage imod jer og jeres ofre og gaver. 41Ja, når jeg fører jer hjem fra eksilet i de fremmede lande, skal I være som et vellugtende røgelsesoffer, der bringes for at ære mig, og folkeslagene skal se, at jeg er en hellig Gud. 42Når jeg fører jer hjem til det land, jeg lovede jeres forfædre, skal I indse, at jeg er Herren. 43Da skal I med afsky se tilbage på fortidens synder og føle lede ved jer selv over al den ondskab, I har begået. 44Og når jeg for mit navns æres skyld velsigner jer på trods af jeres ondskab og afskyelige handlinger, vil I indse, at jeg er Herren, jeres Gud.”
以色列人的悖逆
1第七年五月十日，有幾個以色列的長老來到我這裡，坐在我面前。 2耶和華對我說： 3「人子啊，你要告訴他們，主耶和華這樣說，『你們是來求問我嗎？我憑我的永恆起誓，我決不讓你們求問。』 4人子啊，你要審判他們？你要審判他們？要使他們知道他們祖先所做的可憎之事。 5你要告訴他們，主耶和華這樣說，『我揀選以色列那日，曾向雅各家的後裔起誓，又在埃及向他們顯現，告訴他們我是他們的上帝耶和華。 6那日我向他們起誓，要帶領他們離開埃及，到我為他們預備的奶蜜之鄉，世上最佳美的地方。 7我告訴他們要除掉他們祭拜的可憎之物，不可讓埃及的偶像玷污自己，因為我是他們的上帝耶和華。
8「『然而，他們卻背叛我，不聽我的話，沒有除去他們祭拜的可憎之物和埃及的偶像。我本想在埃及向他們發烈怒，傾倒我的怒火， 9但我沒有這樣做，以免我的名在他們寄居的列邦面前被褻瀆。因為列邦親眼看見我向以色列人顯現，把他們帶出埃及。 10於是，我帶他們離開埃及，進入曠野， 11向他們頒佈我的律例和典章，若有人遵守，就必活著。 12我又讓他們遵守我的安息日，作為我與他們之間的記號，好叫他們知道是我耶和華使他們成為聖潔之民。
13「『可是，以色列人卻在曠野背叛我，不遵行我的律例和典章——遵行的人必活著，大肆褻瀆我的安息日。我本想在曠野向他們發烈怒，滅絕他們。 14但我沒有這樣做，以免我的名在周圍列邦面前被褻瀆，因為列邦親眼看見我向以色列人顯現，把他們帶出埃及。 15我在曠野曾向他們發誓，不帶他們進入我賜給他們的那奶蜜之鄉，那世上最佳美的地方， 16因為他們不遵守我的典章，不順從我的律例，褻瀆我的安息日，心戀偶像。 17但我憐憫他們，沒有毀滅他們，沒有在曠野把他們全部滅絕。
18「『我在曠野曾對他們的子孫說，不要效法你們祖先的律例，不要遵守他們的規條，不要拜他們的偶像，以致玷污自己。 19我是你們的上帝耶和華，你們要恪守我的律例，謹遵我的典章， 20尊我定的安息日為聖日，作為我與你們之間的記號，使你們知道我是你們的上帝耶和華。
21「『可是，他們的子孫卻背叛我，不恪守我的律例，不謹遵我的典章——遵守的人必活著。他們褻瀆我的安息日。我本想在曠野向他們發烈怒，傾倒我的怒氣， 22但我沒有這樣做，以免我的名在周圍列邦面前被褻瀆，因為列邦親眼看見我向以色列人顯現，把他們帶出埃及。 23我在曠野起誓要把他們驅散到列國，分散到列邦， 24因為他們不遵行我的典章，棄絕我的律例，褻瀆我的安息日，眼睛戀慕他們祖先的偶像。 25所以，我任由他們效法無用的律例，遵守無法使人活著的規條， 26任由他們把自己的長子燒作祭物獻給偶像，以致玷污自己——好使他們充滿恐懼，這樣他們便知道我是耶和華。』
27「人子啊，你要告訴以色列人，主耶和華這樣說，『你們的祖先背信棄義，褻瀆了我。 28當我引領他們進入我曾起誓要賜給他們的土地時，他們在所見的每一處高山或密林獻祭，焚燒馨香的祭牲，向偶像奠酒，惹我發怒。 29我問他們，你們所去的高處是什麼地方？』從此，那高處一直叫巴麻。
30「所以，你要告訴以色列人，主耶和華這樣說，『你們仍像你們祖先一樣與可憎的偶像苟合，玷污自己嗎？ 31你們至今仍把自己的兒子燒作祭物獻給偶像，玷污自己嗎？以色列人啊，我會讓你們求問嗎？主耶和華說，我憑我的永恆起誓，我決不讓你們求問。
32「『你們說要像外族人一樣去供奉木頭石頭，你們的想法絕不能實現！』
33「主耶和華說，『我憑我的永恆起誓，我要發烈怒，伸出大能的臂膀治理你們。 34我要發烈怒，伸出大能的臂膀把你們從列國中領出來，從你們散居的列邦聚集你們， 35領你們進入外族人的曠野，面對面地審判你們， 36就像我從前在埃及的曠野審判你們的祖先一樣。這是主耶和華說的。 37我要對你們嚴加管教20·37 「對你們嚴加管教」希伯來文是「讓你們在杖下經過」。，使你們遵守我的約。 38我要剷除你們中間叛逆和犯罪的人。雖然我要領他們離開寄居之地，他們卻不能回以色列。這樣，你們就知道我是耶和華。』
39「主耶和華說，『你們以色列人若不聽我的話，就去供奉你們的偶像吧！但將來你們必不再向偶像獻祭物褻瀆我的聖名！』
40「主耶和華說，『在我的聖山，就是以色列的高山上，所有的以色列人都要事奉我，我要在那裡悅納你們，要求你們獻上供物、最好的禮物和一切聖物。 41當我把你們從列國領出來，從你們散居的列邦聚集起來時，你們必如馨香之祭一樣蒙我悅納，我必當著列國的面在你們中間彰顯我的聖潔。 42我要把你們帶回我起誓應許給你們祖先的以色列，這樣你們就知道我是耶和華。 43你們在那裡會想起以往玷污自己的行徑，並因自己的一切惡行而憎惡自己。』 44主耶和華說，『以色列人啊，我為了自己的名，沒有照你們的邪惡行徑懲罰你們，這樣你們便知道我是耶和華。』」
45耶和華對我說： 46「人子啊，你要面向南方，說預言斥責南地的樹林。 47你要對南地的樹林說，『你要聽耶和華的話。主耶和華說，我要在你那裡燃起火來，燒毀你所有的青樹和枯樹。這不熄的烈火要從南到北燒焦一切。 48這樣，世人便知道這烈火是我耶和華點燃的，它絕不會熄滅。』」 49於是我說：「唉，主耶和華啊，他們在議論我說，『這人豈不是在說比喻嗎？』」
