Enhver må bære straffen for sin egen synd
1Herren sagde til mig:
2„I kender ordsproget: ‚Fædrene spiste sure druer, og børnene kom til at lide under det.’ 3Så sandt jeg lever, siger Herren, skal det ordsprog ikke længere gælde i Israel. 4Det er mig, der dømmer alle mennesker, både forældre og børn, og jeg siger: ‚Enhver skal dø for sine egne synders skyld!’
5Alle, der gør, hvad der er godt og ret, skal leve. 6De deltager ikke i afgudsofringer på højene, begår ikke ægteskabsbrud og har ikke samleje i menstruationsperioden. 7De viser barmhjertighed imod dem, de låner penge til, og nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De tilraner sig ikke andres ejendom, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. 8De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre 9og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. De, der handler sådan, er retskafne, siger jeg, Herren, og de skal leve.
10Men retskafne mennesker kan godt have børn, som bliver mordere og gør ting, som forældrene aldrig selv ville gøre: 11Måske ofrer børnene til afguderne, begår ægteskabsbrud 12-13og undertrykker de fattige og hjælpeløse. Måske stjæler de, låner penge ud mod høje renter og giver ikke låneren sit pant tilbage. Måske søger de hjælp hos afguderne og gør andre afskyelige ting. Den slags mennesker skal dø, for de har gjort afskyelige ting og må selv bære ansvaret for deres handlinger.
14Men onde mennesker kan også have børn, som ikke ønsker at følge i forældrenes fodspor, men beslutter sig for at leve et retskaffent og gudfrygtigt liv. 15De deltager ikke i afgudsofringer på højene og begår ikke ægteskabsbrud. 16De viser barmhjertighed imod dem, de låner ud til, og de nægter ikke at give de fattige deres pant tilbage. De stjæler ikke, men giver mad og tøj til dem, der er i nød. 17De yder lån uden at kræve renter. De holder sig fra synd, er fair overfor andre og bestræber sig i det hele taget på at adlyde mine love. Den slags mennesker skal ikke dø på grund af deres forældres synder, men skal få et godt liv. 18Den onde, derimod, som er en røver eller morder, eller som udnytter sin næste, skal dø på grund af sine egne synder.
19‚Hvorfor kommer børnene ikke til at lide for forældrenes synd?’ spørger I. Nej, for de gjorde jo det rigtige og adlød mine love. De får lov at leve. 20Enhver skal dø for sine egne synders skyld. Børnene skal ikke straffes for forældrenes synd, og forældrene skal ikke straffes for børnenes synd. Den retskafne belønnes for sin godhed, og den onde straffes for sin ondskab. 21Men hvis de onde vender sig fra deres ondskab og begynder at adlyde mine love, så de gør, hvad der er godt og ret, skal de leve og ikke dø, 22for deres fortid skal være glemt, og de skal leve, fordi de har valgt at gøre det gode.
23Tror I måske, at det glæder mig, når et ondt menneske bliver straffet med døden? spørger jeg, Herren. Nej, jeg vil meget hellere have, at de vender sig fra deres ondskab, så de kan leve. 24Men hvis retskafne mennesker begynder at synde og gøre alle de afskyelige ting, som de onde mennesker gør, så vil al deres tidligere godhed være glemt, og de skal dø som straf for deres troløshed og synd.
25‚Det er ikke fair!’ siger I. Hør lige her, Israels folk: Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 26Når retskafne mennesker holder op med at handle ret og i stedet vælger at synde, er det så ikke fair, at de må bære straffen for deres synd og dø? 27Og når onde mennesker tager afstand fra deres tidligere synder og i stedet vælger at adlyde min lov, er det så ikke fair, at de redder livet? 28De traf jo det valg at omvende sig fra deres synd. Fortjener de så at dø? Nej, de fortjener at leve.
29Alligevel siger I: ‚Det er ikke fair!’ Åh, Israels folk, tænk jer dog om! Er det mig, der ikke er fair? Er det ikke snarere jer? 30Jeg dømmer jer på grundlag af, hvordan I hver især handler. Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. 31Tag afstand fra synden, og få jer et nyt hjerte og en ny ånd. Åh, Israels folk, hvorfor vil I vælge døden? 32Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve.”
犯罪者必滅亡
1耶和華對我說： 2「你們以色列人為什麼說『父親吃了酸葡萄，兒子的牙酸倒了』這句俗語呢？ 3主耶和華說，我憑我的永恆起誓，你們在以色列必不再用這句話。 4因為所有的生命都屬於我，父和子都屬於我。誰犯罪，誰死亡。
5「倘若有義人秉公行義， 6不在山上的廟宇裡吃祭物，不拜以色列的偶像，不玷污別人的妻子，不親近經期中的婦女； 7不欺壓人，反而退還債戶的抵押品；不搶奪財物，反而給饑餓的人食物吃，給赤身露體的人衣服穿； 8不放債取利，不犯罪作惡，反而公平待人， 9遵守我的律例，順從我的典章——這樣的義人必能活著。這是主耶和華說的。
10「倘若這人生了一個不肖子，兇殘暴戾，殺人搶劫，無惡不作， 11常在廟宇吃祭偶像之物，玷污別人的妻子， 12欺壓貧窮困苦的人，搶奪財物，扣留債戶的抵押品，祭拜偶像，犯罪作惡， 13放債取利，這樣的人還能活著嗎？他必不能活。他作惡多端，必自取滅亡，抵償自己的血債。
14「倘若這不肖子有一個好兒子，他看見父親的所作所為，不願步父親的後塵。 15他不肯在山上吃祭偶像之物，不拜以色列人的偶像，不玷污別人的妻子， 16不欺壓他人，不扣留抵押品，不搶奪財物，反而給饑餓的人食物吃，給赤身露體的人衣服穿， 17不壓榨貧窮的人，不放債取利，反而遵守我的典章，順從我的律例，這人必不因父親的罪惡而死亡，他必活著。 18他父親因肆意欺詐，掠奪同胞，多行不義，必自招滅亡。
19「你們會問，『兒子為什麼不用承擔父親的罪惡呢？』這是因為兒子秉公行義，謹遵我的律例，所以他必活著。 20誰犯罪，誰死亡，兒子不用承擔父親的罪惡，父親也不用承擔兒子的罪惡。義人必有善報，惡人必有惡報。
21「惡人若肯痛改前非，遵守我的律例，秉公行義，就必活著，不致死亡。 22我必不追究他以前所犯的一切罪行，他必因行事正直而活著。 23主耶和華說，我難道喜歡惡人死亡嗎？我豈不是更願他們痛改前非並活著嗎？ 24義人若棄善行惡，與惡人同流合污，這人豈能活著？他從前的義行不會被記念，他必因自己的背信和罪惡而滅亡。
25「你們說，主這樣做不公平。以色列人啊，你們聽著，是我的做法不公平呢？還是你們的做法不公平呢？ 26倘若義人離義行惡，他必因犯罪而死。 27倘若惡人離惡行義，他必救回自己的性命。 28因為他醒悟過來，痛改前非，必能活著，不致死亡。 29以色列人卻說，『主這樣做不公平！』以色列人啊，是我的做法不公平呢？還是你們的做法不公平呢？
30「所以主耶和華說，『以色列人啊，我必按你們各人的行為審判你們。你們要悔改，痛改前非，使你們不致死在罪惡中。 31你們要離棄從前所有的罪惡，洗心革面。以色列人啊！你們何必走向滅亡呢？』 32主耶和華說，『我斷不喜歡任何人死亡，你們要悔改，以便存活。』」
