Ezekiels Bog 11 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 11:1-25

Dommen over Jerusalems ledere

1Synet fortsatte, og Ånden løftede mig op og bar mig over til templets østport. Der så jeg 25 mænd, som var ledere blandt folket, deriblandt Ja’azanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn.

2„Det er de mænd, som sidder og trækker i trådene,” sagde Ånden. „Det er dem, som er ansvarlige for den voksende lovløshed i byen. 3De siger: ‚Det er ikke tiden nu at bygge huse. Jerusalem er som en gryde over ilden, og vi sidder her som kødet.’ 4Fordi de siger sådan, skal du profetere imod dem.”

5Da kom Herrens Ånd over mig, og jeg modtog følgende budskab: „Israels folk, hør, hvad Herren siger: Jeg ved, hvad I tænker. 6I har dræbt eller undertrykt utallige mennesker i denne by. 7Derfor siger jeg, Herren: Ja, byen er som en gryde, men det er dem, I har dræbt, der er kødet i gryden. I, derimod, vil blive drevet ud af byen! 8I er bange for at blive hugget ned med sværdet, men det er det, der vil ske med jer, siger Gud Herren. 9Jeg vil slæbe jer ud af byen og overgive jer til fremmede, som vil udføre min dom over jer. 10I vil blive forfulgt lige til landets grænse, og mange vil falde for sværdet. Da vil I indse, at jeg er Herren. 11Det er ikke jer, der bliver som kødet i Jerusalems gryde, for jeg vil forfølge jer til Israels grænse. 12Da vil I indse, at jeg er Herren, hvis love og bud I ikke har adlydt. I stedet har I overtaget nabolandenes afguder.”

13Mens jeg profeterede, faldt Pelatja død om. Da kastede jeg mig i mit syn med ansigtet mod jorden og råbte: „Åh, Herre, min Gud, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”

Guds løfte til eksiljøderne

14Derpå sagde Herren til mig: 15„De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’ 16Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil. 17Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen. 18Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse. 19Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte, 20så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. 21Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”

22Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem. 23Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.

24Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi, 25og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Ezequiel 11:1-25

Juicio contra los líderes de Israel

1Un viento me levantó y me llevó hasta la entrada oriental del templo del Señor. A la entrada vi a veinticinco hombres, entre los cuales estaban Jazanías hijo de Azur y Pelatías hijo de Benaías, que eran jefes del pueblo. 2Dios me dijo: «Hijo de hombre, estos son los que están tramando maldades y dando malos consejos en esta ciudad. 3Dicen: “Todavía no es el momento de reconstruir las casas. La ciudad es la olla y nosotros somos la carne”. 4Por eso, hijo de hombre, profetiza contra ellos; ¡sí, profetiza!»

5El Espíritu del Señor vino sobre mí y me ordenó proclamar: «Así dice el Señor: “Vosotros, pueblo de Israel, habéis dicho esto, y yo conozco vuestros pensamientos. 6Habéis matado a mucha gente en esta ciudad y habéis llenado las calles de cadáveres. 7Por eso yo, el Señor omnipotente, os aseguro que los cadáveres que habéis arrojado en medio de la ciudad son la carne, y la ciudad es la olla de la que yo os arrojaré. 8¿Teméis la guerra? Pues bien, yo, el Señor omnipotente, declaro que enviaré guerra contra vosotros. 9Os echaré de la ciudad, os entregaré en manos de extranjeros y os castigaré con justicia. 10Moriréis a filo de espada; yo os juzgaré en las mismas fronteras de Israel, y así sabréis que yo soy el Señor. 11La ciudad no os servirá de olla, ni seréis la carne dentro de ella. Yo os juzgaré en la frontera misma de Israel. 12Entonces sabréis que yo soy el Señor. No habéis seguido mis decretos ni habéis cumplido con mis leyes, sino que habéis adoptado las costumbres de las naciones que os rodean”».

13Mientras yo profetizaba, Pelatías hijo de Benaías cayó muerto. Entonces caí rostro en tierra y clamé a gritos: «¡Ay, Señor mi Dios! ¿Vas a exterminar al resto de Israel?»

14El Señor me habló diciendo: 15«Hijo de hombre, esto es lo que dicen los habitantes de Jerusalén en cuanto a tus hermanos, tus parientes y todo el pueblo de Israel: “Ellos se han alejado del Señor, y por eso se nos ha dado esta tierra en posesión”. 16Por tanto, adviérteles que así dice el Señor omnipotente: “Aunque los desterré a naciones lejanas y los dispersé por países extraños, por un tiempo les he servido de santuario en las tierras adonde han ido”.

17»Adviérteles también que así dice el Señor omnipotente: “Yo os reuniré de entre las naciones; os juntaré de los países donde habéis estado dispersos, y os daré la tierra de Israel. 18Ellos volverán a su tierra y echarán de allí a los ídolos detestables y pondrán fin a las prácticas repugnantes. 19Yo les daré un corazón íntegro, y pondré en ellos un espíritu renovado. Les arrancaré el corazón de piedra que ahora tienen, y pondré en ellos un corazón de carne, 20para que cumplan mis decretos y pongan en práctica mis leyes. Entonces ellos serán mi pueblo, y yo seré su Dios. 21Pero, a los que van tras esos ídolos detestables y siguen prácticas repugnantes, yo les pediré cuentas de su conducta. Lo afirma el Señor omnipotente”».

La gloria del Señor abandona Jerusalén

22Los querubines desplegaron sus alas. Las ruedas estaban junto a ellos, y la gloria del Dios de Israel estaba por encima de ellos. 23La gloria del Señor se elevó de en medio de la ciudad y se detuvo sobre el cerro que está al oriente de Jerusalén. 24En una visión, un viento me levantó y me trasladó hasta donde estaban los exiliados en Babilonia; y la visión desapareció. 25Entonces les comuniqué a los exiliados lo que el Señor me había revelado.