Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiel 9

Afgudsdyrkerne dræbes

1Så hørte jeg Herren råbe med tordenrøst: „Kom her, I mænd, som jeg har udvalgt til bødler, og tag jeres våben med.”

Da kom der seks mænd ind gennem den nordlige port i den ydre forgård, alle med våben i hånden. Desuden var der en, som var klædt i linned og bar nogle skriveredskaber. De gik alle hen og tog opstilling ved bronzealteret foran indgangen til templet, 3-4 og Israels Guds stråleglans løftede sig fra sin sædvanlige plads over keruberne og stod nu ved templets indgang. „Gå gennem Jerusalems gader,” råbte Herren til manden med skriveredskaberne, „og sæt et mærke på panden af alle dem, som græder og sukker over al den synd, de ser omkring sig.”

Derefter hørte jeg Herren sige til de andre mænd: „Følg efter ham og dræb alle, som ikke har et mærke på panden. Skån ingen, vis ingen barmhjertighed. Dræb unge såvel som gamle, kvinder såvel som børn. Kun dem, som har et mærke på panden, må I ikke slå ihjel. Begynd her ved templet.” Så begyndte de med at slå de 70 ledere ihjel.

„Fyld forgården med ligene af de dræbte,” fortsatte han, „også selv om det gør templet urent. Derefter skal I gå ud i byen.” Da de 70 ledere var slået ihjel, fortsatte mændene ud i byen.

Da de var gået, kastede jeg mig ned med ansigtet mod jorden og udbrød: „Åh, Gud Herre, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”

„Både Nordriget og Sydriget har begået utrolige synder,” svarede han. „Landet er fuldt af uretfærdighed og mord. De påstår, at jeg ikke opdager noget, og at jeg har forladt mit land og mit folk. 10 Derfor vil jeg ikke skåne dem eller vise medlidenhed. De skal komme til at betale for al deres ondskab og afgudsdyrkelse.”

11 Manden, som var klædt i linned og havde skriveredskaber, kom kort efter tilbage og sagde: „Jeg har fuldført den opgave, du gav mig.”

The Message

Ezekiel 9

A Mark on the Forehead

1Then I heard him call out loudly, “Executioners, come! And bring your deadly weapons with you.”

Six men came down the road from the upper gate that faces north, each carrying his lethal weapon. With them was a man dressed in linen with a writing case slung from his shoulder. They entered and stood by the bronze altar.

3-4 The Glory of the God of Israel ascended from his usual place above the cherubim-angels, moved to the threshold of the Temple, and called to the man with the writing case who was dressed in linen: “Go through the streets of Jerusalem and put a mark on the forehead of everyone who is in anguish over the outrageous obscenities being done in the city.”

5-6 I listened as he went on to address the executioners: “Follow him through the city and kill. Feel sorry for no one. Show no compassion. Kill old men and women, young men and women, mothers and children. But don’t lay a hand on anyone with the mark. Start at my Temple.”

They started with the leaders in front of the Temple.

7-8 He told the executioners, “Desecrate the Temple. Fill it with corpses. Then go out and continue the killing.” So they went out and struck the city.

While the massacre went forward, I was left alone. I fell on my face in prayer: “Oh, oh, God, my Master! Are you going to kill everyone left in Israel in this pouring out of your anger on Jerusalem?”

9-10 He said, “The guilt of Israel and Judah is enormous. The land is swollen with murder. The city is bloated with injustice. They all say, ‘God has forsaken the country. He doesn’t see anything we do.’ Well, I do see, and I’m not feeling sorry for any of them. They’re going to pay for what they’ve done.”

11 Just then, the man dressed in linen and carrying the writing case came back and reported, “I’ve done what you told me.”