Esters Bog 8 – BPH & NIRV

Bibelen på hverdagsdansk

Esters Bog 8:1-17

Kongen gør Mordokaj til førsteminister i stedet for Haman

1Samme dag beslaglagde kong Xerxes alt, hvad der havde tilhørt jødernes fjende, Haman, og overdrog det hele til dronning Ester. Dernæst blev Mordokaj ført frem for kongen, for Ester havde i mellemtiden fortalt ham, at han var hendes plejefar. 2Kongen havde taget sin signetring fra Haman og gav den nu til Mordokaj og gjorde ham dermed til premierminister. Ester overlod også til sin plejefar at bestyre al den ejendom, som havde tilhørt Haman.

3Derpå trådte Ester endnu en gang frem for kongen og faldt grædende ned for hans fødder, mens hun bønfaldt ham om at sætte en stopper for Hamans plan mod jøderne. 4Igen rakte kongen guldscepteret frem mod Ester, hvorefter hun rejste sig 5og sagde: „Hvis jeg har fundet nåde for kongens øjne, hvis det behager Dem at opfylde mit ønske, og hvis De synes, det er rigtigt at gøre det, beder jeg kongen om at tilbagekalde Hamans befaling om at udrydde jøderne i riget. 6Jeg kan ikke bære at se mit folks og min slægts undergang!”

7Kongen svarede Ester og Mordokaj med følgende ord: „Jeg har gjort, hvad jeg kunne: Jeg har henrettet Haman for hans hadefulde angreb på jøderne, og jeg har overdraget hans ejendom til Ester. 8Men når en lov først er skrevet og har fået det kongelige stempel, kan den ikke trækkes tilbage. I har imidlertid min tilladelse til at sende en skrivelse ud til rigets jøder, og jeg giver jer fuld frihed til i mit navn at skrive, hvad I vil, og ophøje det til lov ved at forsegle brevet med den kongelige signetring.”

9Den 23. dag i den tredje måned, den, der hedder sivan, dikterede Mordokaj et brev for kongens sekretærer, som skrev det ned på de mange forskellige sprog, der taltes i de 127 provinser lige fra Indien til Nubien. Brevet var adresseret til guvernørerne og til jøderne ud over hele riget. 10Mordokaj underskrev brevet med kongens navn og stemplede det med det kongelige segl. Derefter udstyrede han sendebudene med de hurtigste heste fra kongens stalde og sendte dem af sted. 11I lovskrivelsen stod der, at jøderne rundt omkring i rigets byer havde tilladelse til at forene sig og forsvare sig, ja, de havde lov til at dræbe enhver fjende, som angreb dem eller deres kvinder og børn, og de måtte derefter overtage fjendens ejendele. 12Loven skulle træde i kraft den 13. dag i den 12. måned, den dag Haman havde fastsat for jødemassakren. 13Desuden stod der, at skrivelsens indhold skulle ophøjes til lov i samtlige rigets provinser, og at denne lov skulle bekendtgøres for alle, så jøderne kunne forberede sig og ruste sig til dagen. 14På kongens befaling steg rytterne op på de kongelige heste og galopperede af sted, efter at skrivelsen var blevet bekendtgjort i regeringsbyen Susa.

15Derefter forlod Mordokaj paladset iført guldkronen og den blåhvide kongelige klædning med den tilhørende purpurrøde linnedkappe og begav sig gennem byen, hvor han blev hyldet af folkemængden. 16Det var indvarslingen af en ny tid med fred og glæde for jøderne. 17Og hver gang de kongelige kurerer nåede frem til en ny by, blev der stor begejstring blandt jøderne, som fejrede begivenheden med fest og dans. Mange ikke-jøder sluttede sig endda til jøderne, for de blev fyldt med ærefrygt for dem.

New International Reader’s Version

Esther 8:1-17

The King Allows the Jews to Fight for Their Lives

1That same day King Xerxes gave Queen Esther everything Haman had owned. Haman had been the enemy of the Jews. Esther had told the king that Mordecai was her cousin. So Mordecai came to see the king. 2The king took his ring off. It had his royal mark on it. He had taken it back from Haman. Now he gave it to Mordecai. And Esther put Mordecai in charge of everything Haman had owned.

3Esther made another appeal to the king. She fell at his feet and wept. She begged him to put an end to the evil plan of Haman, the Agagite. He had decided to kill the Jews. 4The king reached out his gold scepter toward Esther. She got up and stood in front of him.

5She said, “King Xerxes, I hope you will think what I’m asking is the right thing to do. I hope you are pleased with me. If you are, and if it pleases you, let an order be written. Let it take the place of the messages Haman wrote. Haman was the son of Hammedatha, the Agagite. He planned to kill the Jews. He wrote orders to destroy us in all your territories. 6I couldn’t stand by and see the horrible trouble that would fall on my people! I couldn’t stand to see my family destroyed!”

7King Xerxes gave a reply to Queen Esther and Mordecai the Jew. He said, “Haman attacked the Jews. So I’ve given Esther everything he owned. My men have stuck a pole through his dead body. And they’ve set it up where everyone can see it. 8Now write another order in my name. Do it for the benefit of the Jews. Do what seems best to you. Stamp the order with my royal mark. Nothing that is written in my name and stamped with my mark can ever be changed.”

9Right away the king sent for the royal secretaries. It was the 23rd day of the third month. That was the month of Sivan. They wrote down all Mordecai’s orders to the Jews. They also wrote them to the royal officials, the governors and the nobles of the 127 territories in his kingdom. The territories reached from India all the way to Cush. The orders were written down in the writing of each territory. They were written in the language of each nation. They were also written to the Jews in their own writing and language. 10Mordecai wrote the orders in the name of King Xerxes. He stamped them with the king’s royal mark. He sent them by messengers on horseback. They rode fast horses that were raised just for the king.

11The Jews in every city could now gather together and fight for their lives. The king’s order gave them that right. But suppose soldiers from any nation or territory attacked them, their women or children. Then the Jews could destroy, kill and wipe out those soldiers. They could also take the goods that belonged to their enemies. 12A day was appointed for the Jews to do that in all the king’s territories. It was the 13th day of the 12th month. That was the month of Adar. 13A copy of the order was sent out as law in every territory. It was announced to the people of every nation. So the Jews would be ready on that day. They could pay back their enemies.

14The messengers rode on the royal horses. They raced along. That’s what the king commanded them to do. The order was also sent out in the fort of Susa.

The Jews Win the Battle Over Their Enemies

15Mordecai left the king and went on his way. Mordecai was wearing royal clothes when he went. They were blue and white. He was also wearing a large gold crown. And he was wearing a purple coat. It was made out of fine linen. The city of Susa celebrated with great joy. 16The Jews were filled with joy and happiness. They were very glad because now they were being honored. 17They celebrated and enjoyed good food. They were glad and full of joy. That was true everywhere the king’s order came. It was true in every territory and every city. Many people from other nations announced that they had become Jews. That’s because they were so afraid of the Jews.