Bibelen på hverdagsdansk

Esajas 49

Herrens tjener og Israels genoprettelse

1Hør efter, I fremmede folkeslag, lyt til mig, I fjerne lande. Herren udvalgte mig i min mors liv. Fra fødslen kaldte han mig ved navn. Han gav mine ord gennemslagskraft og holdt hånden over mig. Han gjorde mig til en spids pil, som han opbevarede i sit kogger. Han sagde til mig: „Israel skal være min tjener, som jeg vil åbenbare min herlighed igennem.”

Jeg følte, at min tjeneste havde været forgæves, for jeg havde slidt hårdt i det uden mærkbare resultater. Men det er Gud selv, som må vurdere mit arbejde.

Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. Herren siger: „Det er for lidt for dig som min tjener at føre Israels folk hjem og genoprette Jakobs stammer. Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så min frelse kan nå ud til jordens fjerneste egne.”

Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger til det folk, som er foragtet og vraget af mennesker, som holdes nede af verdens herskere: „Konger vil rejse sig i ærefrygt, og fyrster vil bøje sig i støvet for jer, fordi Herren, den trofaste Gud, Israels Hellige, har udvalgt jer.”

Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. 10 De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. 11 Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. 12 Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”[a]

13 Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

14 Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

15 Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! 16 Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne. 17 Snart kommer dine børn[b] tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej. 18 Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker. 19 Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte. 20 Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‚Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’ 21 Så vil du tænke ved dig selv: ‚Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”

22 Herren, den Almægtige siger: „Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene. 23 De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”

24 Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?

25 Hør, hvad Herren svarer: „Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. 26 Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”

Notas al pie

  1. 49,12 Esajasteksten fra Dødehavsrullerne siger Syene, der svarer til Aswan i det sydlige Egypten. LXX oversatte med „Persiens land”.
  2. 49,17 I poetisk og profetisk sprogbrug bliver en by ofte sammenlignet med en kvinde og indbyggerne med hendes børn. Med en anden vokalisering kan „dine børn” oversættes med „dine bygningsfolk”.

Chinese Contemporary Bible (Traditional)

以賽亞書 49

主的僕人

1眾海島啊,聽我說!

遠方的眾民啊,要留心聽!
我還沒有出生,
耶和華就呼召我;
我還沒有離開母腹,
祂就點我的名。
祂使我的口像利劍,
用祂的手護庇我;
祂使我成為磨亮的箭,
把我藏在祂的箭囊中。
祂對我說:「以色列啊,
你是我的僕人,
我要藉著你彰顯我的榮耀。」
但我說:「我虛耗精力,
徒勞無功。
然而,耶和華必公正地待我,
我的報酬在我的上帝那裡。」

我在母腹之中,耶和華便塑造我做祂的僕人,
叫我領雅各歸向祂,
把以色列人召集到祂那裡。
我在耶和華眼中是尊貴的,
我的上帝是我的力量。
祂對我說:「我不僅要你做我的僕人,
去復興雅各的眾支派,
使以色列的餘民重歸故土,
我還要使你成為外族人的光,
好把我的救恩帶到地極。」
以色列的救贖主和聖者——耶和華對受藐視、
被本國人憎恨、
遭官長奴役的那位說:
「因為揀選你的以色列的聖者耶和華是信實的,
君王必在你面前肅然起立,
首領必在你面前俯伏下拜。」

以色列的復興

耶和華說:
「在悅納的時候,我應允了你;
在拯救的日子,我幫助了你。
我要保護你,
使你做我跟民眾立約的中保,
復興家園,
分配荒涼的產業。
你要對被囚禁的人說,
『出來吧!』
要對暗牢中的人說,
『你們自由了。』
他們在路上必有吃的,
光禿的山嶺必有食物。
10 他們不再饑渴,
也不再被熱風和烈日灼傷,
因為憐憫他們的那位必引導他們,
領他們到泉水邊。
11 我要使我的群山變為通途,
修築我的大路。
12 看啊,他們必從遠方來,
有的來自北方,有的來自西方,
還有的來自希尼[a]。」
13 諸天啊,要歡呼!
大地啊,要快樂!
群山啊,要歌唱!
因為耶和華必安慰祂的子民,
憐憫祂受苦的百姓。

14 但錫安說:「耶和華撇棄了我,
主把我忘了。」
15 耶和華說:「母親豈能忘記自己吃奶的嬰兒,
不憐憫自己親生的孩子?
就算有母親忘記,
我也不會忘記你。
16 看啊,我已經把你銘刻在我的手掌上,
你的牆垣在我的看顧之下。
17 你的兒女必很快回來,
毀滅和破壞你的必離你而去。
18 舉目四下看看吧,
你的兒女正聚集到你這裡。
我憑我的永恆起誓,
你必把他們作為飾物戴在身上,
如新娘一樣用他們妝扮自己。
這是耶和華說的。

19 「你那曾經荒廢、淒涼、
遭到毀壞之地現在必容不下你的居民,
那些吞滅你的人必遠遠地離開你。
20 你流亡期間所生的子女必在你耳邊說,
『這地方太小了,
再給我們一些地方住吧。』
21 你會在心裡問,『我喪失了兒女、
不再生育、流亡在外、漂流不定,
誰給我生了這些兒女?
誰把他們養大?
我孤身一人,
他們是從哪裡來的?』」

22 主耶和華說:
「我必向列國招手,
向萬民豎立我的旗幟,
他們必抱著你的兒子、
背著你的女兒回來。
23 列王必做你的養父,
王后必做你的褓姆。
他們必向你俯伏下拜,
舔你腳上的塵土。
那時你便知道我是耶和華,
信靠我的必不致失望。」

24 勇士搶去的能奪回來嗎?
暴君擄走的能救回來嗎?
25 但耶和華說:
「勇士擄去的必被奪回,
暴君搶去的必被救出。
我必與你的敵人爭戰,
拯救你的兒女。
26 我要使那些欺壓你的人吞吃自己的肉,
喝自己的血喝得酩酊大醉,
好像喝酒一樣。
那時候,世人都必知道我耶和華是你的救主,
是你的救贖主,
是雅各的大能者。」

Notas al pie

  1. 49·12 希尼」可能指遙遠的東方或南方某地。