Guds svar
1Herren siger til sit folk: „Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde til et folk, som egentlig ikke var mit folk: ‚Se, her er jeg!’
2Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk, som handlede ondt og fulgte deres egne tanker, 3et folk, som blev ved med at håne mig op i mit åbne ansigt ved at dyrke deres afguder i haverne og brænde offerild på hustagene for fremmede guder. 4Om natten gik de ud til gravhulerne for i al hemmelighed at søge kontakt med de afdøde, og de spiste svinekød og anden uren mad. 5Alligevel sagde de til andre mennesker: ‚Rør ikke ved mig, for du gør mig uren med din synd. Jeg er nemlig hellig og ren.’ De er som en stadig stank i min næse.
6Deres synderegister er langt, og jeg giver ikke op, før de har fået, hvad de fortjener. 7Jeg straffer jer ikke kun for jeres egne synder, men også for jeres forfædres synder. Også de brændte røgelse på bjergene og hånede mig ved at dyrke deres afguder på offerhøjene. I skal få den fulde straf for jeres synd.”
8„Men jeg vil ikke udslette jer alle,” siger Herren. „På en rådden drueklase kan man altid finde enkelte gode druer, der ikke fortjener at blive kasseret. Jeg har da også fundet sande Guds tjenere i Israel, og dem vil jeg ikke lade gå til grunde sammen med de andre. 9Jeg vil frelse en rest af Israels folk og Judas efterkommere. Mine udvalgte, som tjener mig, skal arve landet og bo der. 10Saronsletten bliver græsmarker for deres får, og i Akors dal vil deres kvæg ligge og tygge drøv. Det lover jeg dem af mit folk, som søger mig.
11Men I, som har svigtet mig og mit tempel og i stedet tilbeder lykkeguden og skæbneguden, 12jeres skæbne bliver sværdhug, og jeres lykke bliver at knæle til nedslagtning. For da jeg kaldte, svarede I ikke, og da jeg talte, hørte I ikke efter. I syndede bevidst for øjnene af mig og valgte at handle stik imod min vilje.”
13Derfor siger Gud Herren: „I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig. 14I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd. 15Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.
16Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.
17Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere. 18Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk!
Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde. 19Og jeg vil fryde mig over mit folk i Jerusalem. Ingen skal længere græde og jamre af sorg. 20Ingen børn vil dø som spæde, og de gamle vil ikke gå bort før tiden. Hundrede år skal betragtes som en ung alder, og en, der ikke når de hundrede, vil man regne for at være under forbandelse. 21De bygger sig huse og bor der selv, de planter vinmarker og nyder selv dens frugt. 22De bliver ikke jaget fra hus og hjem, og andre røver ikke deres høst. Mit folk vil opnå en høj alder og nyde frugten af deres arbejde. 23De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn for bare at miste dem igen. De er Herrens velsignede folk, og velsignelsen skal gå i arv til deres børn. 24Jeg vil gribe ind og hjælpe dem, før de kalder på mig. Ja, før de ved, hvad de skal bede om, vil jeg give dem det, de har brug for. 25Ulven og lammet skal græsse sammen, løven skal æde hø som oksen, men slangen skal spise støv. Til den tid vil der hverken findes ondskab eller ødelæggelse i hele mit hellige bjergland,” siger Herren.
Juicio y salvación
1«Me di a conocer a los que no preguntaban por mí;
dejé que me hallaran los que no me buscaban.
A una nación que no invocaba mi nombre,
dije: “¡Aquí estoy, aquí estoy!”.
2Todo el día extendí mis manos
hacia un pueblo rebelde,
que va por mal camino,
siguiendo sus propios pensamientos.
3Es un pueblo que en mi propia cara
constantemente me provoca;
que ofrece sacrificios en los jardines
y quema incienso sobre ladrillos;
4que se sienta entre los sepulcros
y pasa la noche en vigilias secretas;
que come carne de cerdo,
y en sus ollas cocina caldo impuro;
5que dice: “¡Manténganse alejados!
¡No se me acerquen!
¡Soy demasiado sagrado para ustedes!”.
Todo esto me fastidia como humo en la nariz;
¡es un fuego que arde todo el día!
6»Ante mí ha quedado escrito;
no guardaré silencio.
Les daré su merecido;
lo sufrirán en carne propia,
7tanto por las iniquidades de ustedes
como por las de sus antepasados»,
dice el Señor.
«Por cuanto ellos quemaron incienso en las montañas
y me desafiaron en las colinas,
les haré sufrir en carne propia
las consecuencias de sus acciones pasadas».
8Así dice el Señor:
«Cuando alguien encuentra un buen racimo de uvas,
dice: “No lo dañen,
porque en él hay bendición”.
Del mismo modo actuaré yo por amor a mis siervos:
No los destruiré a todos.
9De Jacob sacaré descendientes,
y de Judá, a los que poseerán mis montañas.
Las heredarán mis elegidos
y allí morarán mis siervos.
10Para mi pueblo que me busca,
Sarón será corral de ovejas;
el valle de Acor, corral de vacas.
11»Pero a ustedes que abandonan al Señor
y se olvidan de mi monte santo,
que para el dios de la fortuna preparan una mesa
y para el dios del destino sirven vino mezclado,
12los destinaré a la espada;
todos ustedes se inclinarán para el degüello.
Porque llamé y no me respondieron,
hablé y no me escucharon.
Más bien, hicieron lo malo ante mis ojos
y optaron por lo que no me agrada».
13Por eso, así dice el Señor y Dios:
«Mis siervos comerán,
pero ustedes pasarán hambre;
mis siervos beberán,
pero ustedes sufrirán de sed;
mis siervos se alegrarán,
pero ustedes serán avergonzados.
14Mis siervos cantarán
con alegría de corazón,
pero ustedes clamarán
con corazón angustiado;
gemirán con espíritu quebrantado.
15Mis escogidos heredarán el nombre de ustedes
como una maldición.
El Señor y Dios les dará muerte,
pero a sus siervos dará un nombre diferente.
16Cualquiera que en el país invoque una bendición,
lo hará por el Dios de la verdad;
y cualquiera que jure en esta tierra,
lo hará por el Dios de la verdad.
Las angustias del pasado quedarán en el olvido,
ocultas ante mis ojos.
Un cielo nuevo y una tierra nueva
17»Presten atención, que estoy por crear
un cielo nuevo y una tierra nueva.
No volverán a mencionarse las cosas pasadas
ni se traerán a la memoria.
18Alégrense más bien y regocíjense por siempre,
por lo que estoy a punto de crear:
Estoy por crear una Jerusalén feliz,
un pueblo lleno de alegría.
19Me regocijaré por Jerusalén
y me alegraré en mi pueblo;
no volverán a oírse en ella
voces de llanto ni gritos de clamor.
20»Nunca más habrá en ella
niños que vivan pocos días
ni ancianos que no completen sus años.
El que muera a los cien años
será considerado joven;
pero el que no llegue65:20 el que no llegue. Alt. el pecador que llegue. a esa edad
será considerado maldito.
21Construirán casas y las habitarán;
plantarán viñas y comerán de su fruto.
22Ya no construirán casas para que otros las habiten
ni plantarán viñas para que otros coman.
Porque los días de mi pueblo
serán como los de un árbol;
mis escogidos disfrutarán
de las obras de sus manos.
23No trabajarán en vano
ni tendrán hijos para la desgracia;
tanto ellos como su descendencia
serán simiente bendecida del Señor.
24Antes que me llamen, yo les responderé;
todavía estarán hablando cuando ya los habré escuchado.
25El lobo y el cordero pacerán juntos;
el león comerá paja como el buey
y la serpiente se alimentará de polvo.
En todo mi monte santo
no habrá quien haga daño ni destruya»,
dice el Señor.
