1Det ville få folkeslagene til at skælve af angst og fjenderne til at frygte dit herlige navn, som når ild sætter kvas i brand og bringer vand i kog. 2For du gjorde engang undere, vi ikke ventede, og bjergene skælvede, da du viste dig. 3Intet øre har hørt, og intet øje har set en gud som dig, for du griber ind og hjælper dem, som sætter deres lid til dig. 4Du hjælper dem, som med glæde gør din vilje og følger dine veje.
Men vi syndede imod dig, og du blev vred. Evig og altid har vi været onde og ulydige.64,4 Teksten er uklar. 5Vi blev alle urene af synd. Selv det bedste, vi gjorde, var kun beskidte handlinger. Vi blev som visne blade, der blev fejet bort af vores synd som af vinden. 6Ingen bad dig om hjælp eller holdt sig nær til dig. Derfor vendte du dig bort og overlod os til den straf, vi fortjente.
7Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk. 8Vær ikke alt for vred på os, Herre. Husk ikke for evigt på vores synd. Vi er jo dit udvalgte folk.
9Se, dine hellige byer er blevet jævnet med jorden, Zion ligner en øde ørken, Jerusalem ligger i ruiner. 10Vores hellige og prægtige tempel, hvor vores forfædre lovpriste dig, er brændt ned til grunden. Det sted, vi elskede over alt andet, er nu kun en ruinhob. 11Vil du stadig ikke gribe ind, Herre? Vil du stiltiende se på, at vi bliver straffet så hårdt?”
1愿你裂天而降！
愿群山在你面前战抖！
2求你使敌人认识你的威名，
使列国在你面前颤抖，
如火烧干柴使水沸腾。
3你曾降临，行超乎我们预料的可畏之事，
那时群山在你面前战抖。
4自古以来，从未见过，
也未听过有任何神明像你一样为信奉他的人行奇事。
5你眷顾乐于行义、遵行你旨意的人。
我们不断地犯罪惹你发怒，
我们怎能得救呢？
6我们的善行不过像肮脏的衣服，
我们都像污秽的人，
像渐渐枯干的叶子，
我们的罪恶像风一样把我们吹去。
7无人呼求你，
无人向你求助，
因为你掩面不理我们，
让我们在自己的罪中灭亡。
8但耶和华啊，你是我们的父亲。
我们是陶泥，你是窑匠，
你亲手造了我们。
9耶和华啊，求你不要大发烈怒，
不要永远记着我们的罪恶。
我们都是你的子民，
求你垂顾我们。
10你的众圣城已沦为荒场，
甚至锡安已沦为荒场，
耶路撒冷已沦为废墟。
11我们那圣洁、华美的殿——我们祖先颂赞你的地方已被焚毁，
我们珍爱的一切都被摧毁。
12耶和华啊，你怎能坐视不理呢？
你仍然保持缄默，使我们重重地受罚吗？
