1Det ville få folkeslagene til at skælve af angst og fjenderne til at frygte dit herlige navn, som når ild sætter kvas i brand og bringer vand i kog. 2For du gjorde engang undere, vi ikke ventede, og bjergene skælvede, da du viste dig. 3Intet øre har hørt, og intet øje har set en gud som dig, for du griber ind og hjælper dem, som sætter deres lid til dig. 4Du hjælper dem, som med glæde gør din vilje og følger dine veje.
Men vi syndede imod dig, og du blev vred. Evig og altid har vi været onde og ulydige.64,4 Teksten er uklar. 5Vi blev alle urene af synd. Selv det bedste, vi gjorde, var kun beskidte handlinger. Vi blev som visne blade, der blev fejet bort af vores synd som af vinden. 6Ingen bad dig om hjælp eller holdt sig nær til dig. Derfor vendte du dig bort og overlod os til den straf, vi fortjente.
7Men Herre, du er stadig vores Far! Vi er leret, og dine hænder har formet os. Vi er dit værk. 8Vær ikke alt for vred på os, Herre. Husk ikke for evigt på vores synd. Vi er jo dit udvalgte folk.
9Se, dine hellige byer er blevet jævnet med jorden, Zion ligner en øde ørken, Jerusalem ligger i ruiner. 10Vores hellige og prægtige tempel, hvor vores forfædre lovpriste dig, er brændt ned til grunden. Det sted, vi elskede over alt andet, er nu kun en ruinhob. 11Vil du stadig ikke gribe ind, Herre? Vil du stiltiende se på, at vi bliver straffet så hårdt?”
1Ao, sɛ anka wobɛsunsuane ɔsorosoro mu, asiane aba fam a,
ɛno na anka mmepɔ no ho bɛpopo wɔ wʼanim!
2Sɛdeɛ ogya ma mmabaa dɛre
na ɛma nsuo huru no,
siane bra fam na ma wʼatamfoɔ nhunu wo din
na ma amanaman no ho mpopo wɔ wʼanim!
3Na ɛberɛ a woyɛɛ nneɛma a ɛyɛ nwanwa a yɛanhwɛ anim no,
wosiane baa fam na mmepɔ no ho popoo wɔ wʼanim.
4Ɛfiri teteete obiara nteeɛ,
ɛntwaa obiara aso mu,
ani biara nhunuu Onyankopɔn bi sɛ wo,
deɛ ɔdi dwuma ma wɔn a wɔtwɛn no.
5Woboa wɔn a wɔde anigyeɛ yɛ deɛ ɛtene,
wɔn a wɔkae wʼakwan.
Nanso yɛkɔɔ so yɛɛ bɔne tiaa wo no,
wo bo fuiɛ.
Na afei ɛbɛyɛ dɛn na woagye yɛn nkwa?
6Yɛn nyinaa ayɛ sɛ obi a ne ho nteɛ,
na yɛn tenenee nneyɛɛ nyinaa te sɛ ntomago fi;
yɛn nyinaa akusa te sɛ ahahan,
na yɛn bɔne pra yɛn kɔ te sɛ mframa.
7Obiara mmɔ wo din,
na obiara mpere sɛ ɔbɛso wo mu;
ɛfiri sɛ wode wʼanim ahinta yɛn
na yɛn bɔne enti woama yɛasɛe.
8Nanso, Ao Awurade, wo ne yɛn Agya.
Yɛyɛ dɔteɛ, na wo ne ɔnwomfoɔ no;
yɛn nyinaa yɛ wo nsa ano adwuma.
9Mma wo bo mfu ntra so, Ao Awurade;
nkae yɛn bɔne da biara da.
Ao, brɛ wʼani ase hwɛ yɛn, yɛsrɛ wo,
ɛfiri sɛ yɛn nyinaa yɛ wo nkurɔfoɔ.
10Wo nkuropɔn kronkron no adane anweatam;
Sion mpo ayɛ anweatam, Yerusalem ada mpan.
11Yɛn asɔredan kronkron a ɛwɔ animuonyam, faako a yɛn nananom yii wo ayɛ no,
wɔde ogya ahye,
na deɛ ɛsom bo ma yɛn no, abubu.
12Yei nyinaa akyi, Ao Awurade wo de wo ho bɛkame yɛn anaa?
Wobɛkɔ so ayɛ komm atwe yɛn aso aboro so anaa?
