1For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. 2Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. 3Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. 4Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. 5Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.
Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning
6På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder. 7Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden. 8Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: „Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille. 9Nej, I skal få lov at spise af det korn, I har høstet, og I skal prise Herren for det. Og I skal få lov til i templets forgård at drikke vinen fra de druer, I har plukket.”
10Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. 11Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”
12De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.
Le rétablissement certain
1Oui, pour la cause de Sion, ╵je ne me tairai pas,
et pour Jérusalem, ╵je ne me donnerai aucun repos
jusqu’à ce que sa justice paraisse ╵comme brille l’aurore
et son salut ╵comme un flambeau qui brûle.
2Alors les peuples verront ta justice
et tous les rois ╵contempleront ta gloire.
Et l’on t’appellera ╵d’un nom nouveau62.2 Voir Es 65.15 ; Ap 2.17 ; 3.12.
que l’Eternel te donnera.
3Tu seras dans la main de l’Eternel
une couronne, ╵rayonnant de splendeur
et un turban royal
dans la main de ton Dieu.
4Tu ne seras plus appelée ╵« La Délaissée »,
et ton pays ne sera plus nommé ╵« La terre dévastée62.4 Voir 54.1 et note. »,
mais on t’appellera ╵« En elle est mon plaisir ».
Et ton pays sera nommé ╵« La terre qui est épousée »
parce que l’Eternel ╵prendra plaisir en toi,
car ton pays ╵sera pour lui ╵comme une épouse.
5En effet, comme le jeune homme ╵se marie avec une jeune fille,
tes fils62.5 Autre traduction : ceux qui te rebâtiront. t’épouseront,
et comme la mariée ╵fait la joie du marié,
tu feras la joie de ton Dieu.
6Sur tes murs, ô Jérusalem,
moi, j’ai posté des gardes,
ils ne se tairont pas, ╵ni le jour ni la nuit.
Oui, vous qui ravivez ╵le souvenir de l’Eternel,
point de repos pour vous !
7Ne lui donnez aucun repos
jusqu’à ce qu’il ait rétabli ╵Jérusalem,
qu’il ait fait d’elle ╵un sujet de louanges sur la terre.
8L’Eternel l’a juré ╵en engageant sa force
et sa puissance :
Je ne donnerai plus ╵ton froment à manger
à ceux qui te combattent,
les étrangers ╵ne boiront plus ton vin,
produit de ton labeur pénible.
9Mais ceux qui auront fait ╵la moisson mangeront ╵ce qu’ils récolteront
et loueront l’Eternel,
ceux qui auront cueilli ╵les raisins de la vigne ╵boiront le vin
dans mes parvis sacrés.
10Passez, oui, passez par les portes !
Frayez, frayez ╵la route de mon peuple !
Faites-lui un chemin,
enlevez-en les pierres !
Et élevez un étendard ╵en direction des peuples !
11L’Eternel se fera entendre
jusqu’aux confins du monde :
Dites à la communauté de Sion62.11 Repris en Mt 21.5. :
Ton salut va venir,
avec lui, son salaire,
et devant lui sa récompense.
12On les appellera ╵« Le Peuple saint,
les libérés de l’Eternel ».
Et toi, Jérusalem, ╵tu seras nommée « Désirée »,
« La ville qui n’est pas abandonnée ».
