Esajasʼ Bog 50 – BPH & AKCB

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 50:1-11

Israels synd og Guds almagt

1Hør, hvad Herren siger: „Var det, fordi jeg manglede penge, at jeg solgte jer som slaver og lod et fremmed folk føre jer bort? Eller er det min skyld, at vi er blevet skilt, mit folk? Nej, det var jeres mange synder, som gjorde, at I blev solgt. Jeres ulydighed var skyld i, at vi måtte skilles. 2Hvorfor var der ingen i huset, når jeg kom hjem? Hvorfor var der ingen, der svarede, når jeg kom til døren og kaldte?

Har jeg ikke magt nok til at føre jer hjem igen? Med et ord kan jeg tørlægge havene og gøre floder til ørken, så fiskene dør af tørst og ligger rådne overalt. 3Jeg er den, der klæder universet i mørke og lægger et dække over jorden om natten.”

Herrens lydige tjener

4Gud Herren lærer mig, hvad jeg skal sige, så mine ord kan styrke de trætte. Hver morgen vækker han mig og giver mig indsigt i sin vilje. 5Gud Herren har givet mig åbne ører, jeg lytter til ham og adlyder hans ord. Jeg kommer ikke med indvendinger eller dårlige undskyldninger. 6Jeg er blevet pisket, revet i skægget, spyttet i ansigtet, ja, hånet på alle måder. 7Men Gud Herren er med mig og hjælper mig. Han skuffer mig ikke. Derfor bliver jeg ved med at gøre hans vilje, for jeg ved, at det er umagen værd. 8Han, som står bag mig, er nær. Hvis nogen vil anklage mig eller modsige mig, så lad dem blot komme an. 9Hvem tør dømme mig skyldig, når Gud Herren står bag mig? De vil gå til som gammelt tøj, der bliver ædt op af møl.

10Hvis nogen iblandt jer har ærefrygt for Herren, så hør, hvad hans tjener siger. Når det ser sort ud, og I ikke kan få øje på nogle lyspunkter, så stol på Herren og bed ham om hjælp. 11Men de, som planlægger ødelæggelse, skal rammes af deres egne onde planer. De skal rammes af de pinsler, de har tiltænkt andre. Det vil Herren selv sørge for.

Akuapem Twi Contemporary Bible

Yesaia 50:1-11

Israel Amumɔyɛ Ne Ɔsomfo No Setie

1Sɛɛ na Awurade se:

“Ɛhe na awaregyae ho adansedi nhoma,

nea migyinaa so gyaa no kwan no wɔ?

Anaa sɛ mʼadefirifo mu hena

na metɔn wo maa no?

Wo bɔne nti na wɔtɔn wo;

Wʼamumɔyɛ nti na wɔpam wo na.

2Mebae no, adɛn nti na na obiara nni hɔ?

Mefrɛe no, adɛn nti na obiara annye so?

Na me nsa yɛ tia dodo sɛ ebegye wo ana?

Minni ahoɔden a mede begye wo ana?

Mede mʼanimka kɛkɛ no ma po yow,

medan nsubɔnten nweatam

mu mpataa porɔw esiane nsu a wonnya nti

na osukɔm kum wɔn.

3Mede sum fura ɔsoro

na mema atweaatam yɛ ne nkataho.”

4Asafo Awurade ama me nkyerɛkyerɛ tɛkrɛma

sɛ ɛnka asɛm a ɛhyɛ ɔbrɛfo den.

Onyan me anɔpa biara,

na obue mʼaso ma mitie sɛ obi a ɔregye nkyerɛkyerɛ.

5Otumfo Awurade abue mʼaso

na menyɛɛ otuatewfo ɛ;

na mensan mʼakyi ɛ.

6Mede mʼakyi maa wɔn a wɔboro me,

ne mʼafono maa wɔn a wotutu mʼabogyesɛ.

Mamfa mʼanim anhintaw wɔn

fɛwdi ne ntasu ho.

7Esiane sɛ, Asafo Awurade boa me nti,

wɔrengu mʼanim ase.

Enti na mayɛ mʼanim sɛ ɔtwɛrebo,

na minim sɛ mʼanim rengu ase.

8Nea obu me bem no abɛn.

Enti hena na ɔbɛbɔ me kwaadu?

Ɔmma yenhyia mu!

Hena na ɔbɔ me sobo?

Ma ɔnka nsi mʼanim!

9Asafo Awurade na ɔboa me.

Hena ne nea obebu me fɔ?

Wɔn nyinaa bɛtetew sɛ atade;

nnwewemmoa bɛwe wɔn.

10Mo mu hena na osuro Awurade,

na odi ne somfo asɛm so?

Ma nea ɔnam sum mu

nea onni hann no,

onnye Awurade din nni

na ɔmfa ne ho nto ne Nyankopɔn so.

11Na afei, mo a mososɔ ogya nyinaa

na moyɛ ogyatɛn ma mo ho,

monkɔ, nkɔnantew mo gya hann no,

ne ogyatɛn a wɔasɔ ano no mu.

Eyi ne nea mubenya afi me nsa mu;

mobɛdeda fam wɔ ɔyaw mu.