Domsprofeti over Babylon
1Herren siger: „Babylon, du ubesejrede, stig ned fra magtens trone og sæt dig i jordens støv. Din storhedstid er forbi, Kaldæas datter. Du skal ikke længere leve som en fornem og forvænt prinsesse. 2Nu må du knæle ved kværnen og male korn. Af med sløret og slæbet! Løft op i skørterne, så benene blottes, og flygt over floden. 3Tøjet vil blive flået af dig, så din nøgenhed kan ses. Nu er hævnens time kommet, og jeg lægger ikke fingrene imellem.”
4Sådan taler vores Befrier, Herren, den Almægtige, Israels hellige Gud.
5Herren siger: „Nu sidder du tavs i glemslens mørke, Kaldæas datter. Du er ikke længere kongerigernes øverste dronning. 6Jeg blev vred på mit folk, mit ejendomsfolk, og straffede dem ved at udlevere dem til dig. Men du var for ubarmhjertig. Selv gamle folk skånede du ikke, men lod dem bære tunge byrder. 7Du troede, du var uovervindelig, at du for evigt skulle være verdens dronning. Du tænkte ikke over, hvad du gjorde, eller hvilke konsekvenser det ville få.
8Men hør nu her, min fine dame! Du sidder så trygt på tronen og siger: ‚Jeg alene er verdens hersker. Jeg ender aldrig som enke. Jeg mister aldrig mine børn.’ 9Jo, det er netop lige, hvad der vil ske. På en og samme dag bliver du enke og mister dine børn på trods af din trolddomskraft og magi.
10Du sagde selvsikkert midt i din ondskab: ‚Ingen ser mig!’ Din såkaldte visdom og lærdom førte dig ud i selvbedrag, så du troede, du var urørlig som verdens hersker. 11Derfor skal du rammes af en katastrofe, du ikke kan afværge. Pludselig er undergangen over dig.
12Prøv bare den trolddomskraft, som du har dyrket fra din ungdom af. Kan den hjælpe dig? Kan den skræmme fjenden væk? 13Søg endelig hjælp hos de astrologer og spåmænd, du omgiver dig med, og som måned for måned lader dig vide, hvad dit horoskop siger. 14Som vissent græs går de op i røg, de kan ikke engang redde sig selv ud af ilden. De brænder op så hurtigt, at der ikke bliver gløder til at varme sig ved. 15Alle de astrologer og troldmænd, du har dyrket så ihærdigt siden din ungdom, flygter i hver sin retning. Ingen kan redde dig.”
Ang Paglaglag sa Babilonia
1Miingon ang Ginoo, “Maglingkod ka sa yuta, Babilonia. Maglingkod ka nga walay trono. Ikaw nga sama sa putli nga babaye, dili ka na tawgong maloloy-on ug hinhin. 2Ulipon ka na karon, busa pagkuhag galingan ug paggaling ug trigo. Hukasa ang imong belo, ug isaha ang imong bisti aron makita ang imong mga paa samtang nagatabok ka sa suba. 3Makita ang imong pagkahubo ug maulawan ka. Manimalos ako kanimo ug dili ko ikaw kaloy-an.”
4Ang atong Manluluwas, kansang ngalan Ginoo nga Makagagahom, mao ang Balaang Dios sa Israel.
5Miingon pa gayod ang Ginoo, “Babilonia, lingkod nga malinawon sa ngitngit nga dapit. Kay dili ka na tawgong rayna sa mga gingharian. 6Nasuko ako sa katawhan nga akong gipanag-iyahan, ug gisalikway ko sila. Busa gitugyan ko sila sa imong mga kamot, ug wala mo sila kaloy-i. Bisan gani ang mga tigulang kanila imong gidaog-daog. 7Miingon ka pa nga ang imong pagka-rayna walay kataposan! Busa wala mo hunahunaa kining imong gihimo ug kon unsa ang mahimong sangpotan niini. 8Busa karon pamatia kini, ikaw nga mahigugmaon sa kalipay ug nagahunahuna nga dili matarog. Nagaingon ka sa imong kaugalingon nga ikaw ang Dios, ug wala nay lain gawas kanimo. Nagahunahuna ka nga dili ka gayod mabalo o mawad-ag mga anak.47:8 Nagahunahuna ka… mawad-ag mga anak: Tingali ang buot ipasabot, nagahunahuna siya nga dili siya mawalaan ug tigpanalipod ug katabang. 9Apan sa kalit lang, mahitabo kini kanimo. Mabalo ka ug mawad-ag mga anak. Mahitabo gayod kining tanan kanimo bisag daghan ka pag nahibaloang pagpamarang ug gamhanang mga lamat. 10Nagsalig ka sa imong pagkadaotan, kay nagahunahuna ka nga walay nakakita kanimo. Ang imong kaalam ug kahibalo nagpahisalaag kanimo, ug nagtukmod kanimo sa pag-ingon, ‘Ako ang Dios, ug wala nay lain gawas kanako.’ 11Busa moabot kanimo ang katalagman ug dili ka mahibalo kon unsaon mo kini pag-abog pinaagi sa imong salamangka. Moabot kanimo ang kalamidad nga dili mo mabayran aron moundang. Sa kalit lang moabot kanimo ang kalaglagan nga wala mo damha. 12Sige, padayon sa imong pagpamarang ug mga lamat-lamat nga imong gihagoan sukad sa bata ka pa. Basin pag magmadaogon ka, o malisang ang imong mga kaaway. 13Gipul-an ka na sa imong daghang plano. Patabanga kanimo ang imong mga tawo nga nagtuon mahitungod sa mga bitoon, ug nagatagna matag bulan sa mga butang nga mahitabo kanimo. 14Sa pagkatinuod, sama lang sila sa dagami nga dali rang masunog. Dili gani sila makaluwas sa ilang kaugalingon gikan sa kalayo. Dili kini kalayo nga makahatag ra ug igong kainit sa ilang lawas, kay labihan kini kainit. 15Ingon ra niana ang mga tawong gipangayoan mo ug tambag sukad sa imong pagkabata. Ang matag usa kanila nahisalaag ug dili sila makaluwas kanimo.
