Esajasʼ Bog 43 – BPH & NVI

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 43:1-28

Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed

1Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! 2Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. 3Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. 4Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. 5Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, 6fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, 7alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.

8Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. 9Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

10I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. 11Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. 12Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. 13Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

14Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. 15Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

16Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. 17Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

18Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. 19For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. 20De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. 21Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

22Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. 23I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. 24Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

25Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. 26Hvis jeg har uret, så bevis det! 27Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt. 28Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.

Nueva Versión Internacional

Isaías 43:1-28

El único Salvador de Israel

1Pero ahora, así dice el Señor,

el que te creó, Jacob,

el que te formó, Israel:

«No temas, que yo te he redimido;

te he llamado por tu nombre; tú eres mío.

2Cuando cruces las aguas,

yo estaré contigo;

cuando cruces los ríos,

no te cubrirán sus aguas;

cuando camines por el fuego,

no te quemarás

ni te abrasarán las llamas.

3Yo soy el Señor tu Dios,

el Santo de Israel, tu Salvador;

yo he entregado a Egipto como precio por tu rescate,

a Cus y a Seba en tu lugar.

4Porque eres precioso a mis ojos

y digno de honra, yo te amo.

A cambio de ti entregaré pueblos;

a cambio de tu vida entregaré naciones.

5No temas, porque yo estoy contigo;

desde el oriente traeré a tu descendencia,

desde el occidente te reuniré.

6Al norte diré: “¡Entrégalos!”.

Y al sur: “¡No los retengas!

Trae a mis hijos desde lejos

y a mis hijas desde los confines de la tierra.

7Trae a todo el que sea llamado por mi nombre,

al que yo he creado para mi gloria,

al que yo hice y formé”».

8Saquen al pueblo ciego, aunque tiene ojos,

al pueblo sordo, aunque tiene oídos.

9Que se reúnan todas las naciones

y se congreguen los pueblos.

¿Quién de sus dioses profetizó estas cosas

y nos anunció lo ocurrido en el pasado?

Que presenten a sus testigos y demuestren tener razón,

para que otros oigan y digan:

«Es verdad».

10«Ustedes son mis testigos», afirma el Señor,

«y mi siervo a quien he escogido,

para que me conozcan y crean en mí,

y entiendan que yo soy.

Antes de mí no hubo ningún otro dios

ni habrá ninguno después de mí.

11Yo, yo soy el Señor,

fuera de mí no hay ningún otro salvador.

12Yo he anunciado, salvado y proclamado;

yo entre ustedes y no un dios extraño.

Ustedes son mis testigos de que yo soy Dios»,

afirma el Señor.

13«Desde los tiempos antiguos, yo soy.

No hay quien pueda librar de mi mano.

Lo que yo hago, nadie puede desbaratarlo».

La misericordia de Dios y la infidelidad de Israel

14Así dice el Señor,

su Redentor, el Santo de Israel:

«Por ustedes enviaré gente a Babilonia;

abatiré a todos como fugitivos.

En los barcos que eran su orgullo,

abatiré a los babilonios.43:14 Lit. caldeos.

15Yo soy el Señor, su Santo;

soy su Rey, el Creador de Israel».

16Así dice el Señor,

el que abrió un camino en el mar,

una senda a través de las aguas caudalosas;

17el que hizo salir carros de combate y caballos,

ejército y guerrero al mismo tiempo,

los cuales quedaron tendidos para nunca más levantarse,

extinguidos como mecha que se apaga:

18«Olviden las cosas de antaño;

ya no vivan en el pasado.

19¡Voy a hacer algo nuevo!

Ya está sucediendo, ¿no se dan cuenta?

Estoy abriendo un camino en el desierto

y ríos en lugares desolados.

20Me honran los animales salvajes,

los chacales y los avestruces;

yo hago brotar agua en el desierto,

ríos en lugares desolados,

para dar de beber a mi pueblo escogido,

21al pueblo que formé para mí mismo,

para que proclame mi alabanza.

22»Pero tú, Jacob, no me has invocado;

tú, Israel, te has cansado de mí.

23No me has traído el cordero de tus holocaustos

ni me has honrado con tus sacrificios.

No te he abrumado exigiendo ofrendas de grano

ni te he agobiado reclamando incienso.

24No me has comprado caña aromática

ni me has saciado con el sebo de tus sacrificios.

¡En cambio, tú me has abrumado con tus pecados

y me has agobiado con tus iniquidades!

25»Soy yo, solo yo, el que por amor a mí mismo

borra tus transgresiones

y no se acuerda más de tus pecados.

26¡Hazme recordar!

Presentémonos a juicio;

plantea el argumento de tu inocencia.

27Tu primer antepasado pecó;

tus voceros se rebelaron contra mí.

28Por eso humillé a las autoridades del templo;

entregué a Jacob a la destrucción total,

entregué a Israel al menosprecio.