Esajasʼ Bog 43 – BPH & AKCB

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 43:1-28

Guds løfte om at redde sit folk på trods af deres ulydighed

1Israels folk, Herren, som skabte dig, siger nu til dig: „Vær ikke bange, for jeg har købt dig fri! Jeg kalder dig ved navn—du er min! 2Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig. Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. 3Jeg er Herren, din Frelser, Israels hellige Gud! Jeg giver Egypten, Kush og Seba i løsesum, så du kan få din frihed. 4Fordi du er dyrebar for mig, agtet og elsket, giver jeg andre folkeslag i bytte for at redde dig. 5Vær ikke bange, for jeg er med dig! Jeg samler dig sammen fra øst og vest, 6fra nord og syd. Mine sønner skal komme fra fjerne lande og mine døtre fra jordens ende, 7alle dem, som hører mig til, og som jeg har skabt til at ære mig.

8Før folket frem! De er blinde og døve, selvom de har øjne at se med og ører at høre med. 9Kald folkeslagene sammen! Har nogen af deres guder forudsagt sådanne begivenheder? Har de nogensinde forudsagt noget som helst? Lad vidnerne stå frem for at fortælle, hvilke af deres forudsigelser der er blevet opfyldt.

10I er mine vidner! siger Herren. I er den tjener, jeg har udvalgt til at lære mig at kende, at tro på mig og forstå, at jeg er den, jeg er. Der findes ingen anden Gud. Der har aldrig været nogen anden, og der vil aldrig blive nogen anden. 11Jeg er Herren. Der findes ingen anden Frelser end mig. 12Det er mig, der forudsiger det her, og det er mig, der frelser jer. Det var ingen fremmed gud, som talte til jer. I er vidner på, at jeg er Gud. 13Jeg er og vil i al fremtid være den eneste sande Gud, og ingen kan forhindre mig i at handle, som jeg vil.”

14Herren, jeres Befrier, Israels hellige Gud, siger: „For jeres skyld sender jeg en mægtig hær mod Babylon. Jeg nedbryder alle byens porte, så deres jubel vendes til jammer. 15Jeg er Herren, den Hellige, Israels Skaber og jeres Konge!”

16Herren banede en vej gennem vandet og førte sit folk uskadt over havets bund. 17Han lokkede Egyptens hær derud med alle dens heste og stridsvogne. De segnede og rejste sig aldrig igen. De døde, gik ud som et lys.

18Herren siger: „Glem bare fortiden og lad være med kun at tænke på, hvad der skete dengang. 19For nu vil jeg gøre noget helt nyt! Det spirer frem allerede. Ser I det ikke? Nu baner jeg en vej gennem ørkenen og lader vandstrømme bryde frem i ødemarken. 20De vilde dyr vil takke mig, selv sjakalen og strudsen. For jeg lader vand vælde frem i vildmarken og kilder springe frem i ørkenen, så mit udvalgte folk kan få slukket deres tørst. 21Det folk, som jeg skabte til min ære, skal fortælle om min herlighed.

22Men det var ikke mig, I søgte hjælp hos, Jakobs børn. I blev trætte af mig, Israels folk. 23I ofrede ingen lam til mig og ærede mig ikke med offerdyr, skønt jeg ikke stillede urimelige krav om høstofre og røgelsesofre. 24Alligevel købte I ikke vellugtende røgelse til mig eller lod mig nyde offerdyrenes fedt. Nej, I bragte mig kun jeres synder og trættede mig med jeres overtrædelser.

25Men jeg vil af egen fri vilje og for min egen skyld tilgive jeres synder og ikke mere mindes dem. 26Hvis jeg har uret, så bevis det! 27Jeres første forfar syndede. Jeres ledere brød min pagt. 28Derfor vanærede jeg lederne af min helligdom og overgav Israels folk til spot og ødelæggelse.

Akuapem Twi Contemporary Bible

Yesaia 43:1-28

Israel Agyenkwa Koro

1Na afei, sɛɛ na Awurade se,

nea ɔbɔɔ wo, Yakob

nea ɔnwen wo, Israel;

“Nsuro na magye wo;

mabɔ wo din afrɛ wo; woyɛ me dea.

2Sɛ wofa nsu mu a,

mɛka wo ho;

na sɛ wutwa nsubɔnten no a,

ɛremmu mfa wo so.

Sɛ wonantew ogya no mu a,

worenhyew;

ogyaframa no renhye wo.

3Na mene Awurade, wo Nyankopɔn,

Israel Kronkronni, wo Agyenkwa.

Mede Misraim yɛ mpata ma wo

na mede Kus ne Seba si wʼanan mu.

4Sɛ wosom bo ma me na wowɔ anuonyam wɔ mʼanim

na medɔ wo nti,

mede nnipa bɛsesa wo,

na mede nkurɔfo asesa wo nkwa.

5Nsuro, efisɛ meka mo ho;

mede wo mma befi apuei fam aba

na maboa wɔn ano afi atɔe fam.

6Mɛka akyerɛ atifi fam se, ‘Munnyaa wɔn!’

ne anafo fam se, ‘Munnye wɔn ntena ha.’

Momfa me mmabarima mfi akyirikyiri mmra

na me mmabea mfi asase ano mmra,

7obiara a me din da no so,

nea mebɔɔ no de hyɛɛ me ho anuonyam,

nea menwen no na meyɛɛ no.”

8Momfa wɔn a wɔwɔ ani, nanso wonhu ade

wɔn a wɔwɔ aso nanso asisiw no mmra.

9Aman no nyinaa boa wɔn ho ano,

na nnipa no hyia mu.

Wɔn mu hena na ɔkaa eyi fii mfiase

na ɔpaee mu kaa nneɛma a atwam no kyerɛɛ yɛn?

Ma wɔmmfa wɔn nnansefo mmra mmedi adanse sɛ wodi bem,

sɛnea afoforo bɛte na wɔaka se, “Ɛyɛ nokware.”

10“Mone me nnansefo, ne mʼasomfo a mapaw no,”

sɛɛ na Awurade se,

“Sɛnea mubehu na moagye me adi

na moate ase sɛ me ne no.

Wɔammɔ onyame bi anni mʼanim,

na mʼakyi nso obiara remma.

11Me, Me ara, Mene Awurade,

na agyenkwa biara nni hɔ sɛ me.

12Mada no adi na magye nkwa na mapae mu aka se,

Me, na ɛnyɛ onyame nanani bi a ɔwɔ mo mu.

Mone me nnansefo,” Awurade na ose sɛ, “Mene Onyankopɔn.

13Yiw, na efi teteete no me ne no.

Obiara rentumi nnye mfi me nsam

sɛ meyɛ biribi a, hena na obetumi adan no?”

Onyankopɔn Ahummɔbɔ Ne Israel Huammɔdi

14Sɛɛ na Awurade se,

wʼAgyenkwa, Israel Kronkronni no:

“Mo nti, mɛsoma akɔ Babilonia,

na mede Babiloniafo nyinaa bɛba sɛ aguanfo

wɔ ahyɛn a wɔde hoahoa wɔn ho no mu.

15Mene Awurade, wo Kronkronni no,

Israel Yɛfo, wo Hene.”

16Sɛɛ na Awurade se,

nea ɔbɔɔ kwan wɔ po mu,

kwan a ɛda asubun mu,

17nea ɔtwee nteaseɛnam ne apɔnkɔ,

asraafo ne ne nkekaho nyinaa,

na wɔkaa hɔ a wɔansɔre bio,

wɔadum wɔn te sɛ kanea mu ntamabamma:

18“Momma mo werɛ mfi kan nneɛma no

monntɔ nnkɔ nea atwam no so.

19Hwɛ, mereyɛ ade foforo!

Mprempren, ɛrepue; na munhu ana?

Merebɔ kwan afa nweatam so

na mereyɛ nsuwansuwa wɔ asase wosee so.

20Mmoa a wɔyɛ keka hyɛ me anuonyam,

adompo ne mpatu,

efisɛ mema nsu wɔ nweatam so

ne nsuwansuwa wɔ asase wosee so,

de ma me nkurɔfo, wɔn a mapaw wɔn no nsu,

21nnipa a meyɛɛ wɔn maa me ho

sɛ wɔmpae mu nka mʼayeyi.

22“Nanso, womfrɛɛ me, Yakob,

wonhaw wo ho wɔ me ho, Israel.

23Momfaa nguan mmrɛɛ me sɛ ɔhyew afɔrebɔde,

na momfaa mo afɔrebɔ nhyɛɛ me anuonyam nso.

Memmaa aduan afɔre nyɛɛ mo adesoa

na memfaa nnuhuamgye nhaw mo.

24Montɔɔ nnuhuam mmrɛɛ me,

na mommaa mo afɔrebɔde mu srade mmuu me so.

Mmom, mode mo bɔne asoa me

na mode mo mfomso ho haw abɛto me so.

25“Me, me ara, mene nea ɔpepa

mo bɔne, me nti,

na menkae mo amumɔyɛ bio.

26Monhwehwɛ nea atwa mu no mu bio mma me,

momma yɛmmɔ mu nnye asɛm no ho akyinnye;

ka wʼasɛm a ɛkyerɛ sɛ wunni fɔ no.

27Mo agya a odii kan no yɛɛ bɔne;

mo kasamafo tew mʼanim atua.

28Enti magu mo asɔredan mu atitiriw anim ase,

na mede Yakob ama ɔsɛe

na mede Israel ama ahohora.