Esajasʼ Bog 33 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 33:1-24

Guds dom over de fjendltige nationer og løfter til Guds folk

1Ve dig, Undertrykker!33,1 Der henvises primært til Assyrien. Du har undertrykt andre, men du er aldrig selv blevet undertrykt. Du svigter dine forbundsfæller, selv om de ikke svigter dig. Nu er det din tur til at blive undertrykt og svigtet.

2Herre, vær os nådig, for vi sætter vores lid til dig. Styrk os hver morgen og red os, når vi er undergangen nær. 3Vores fjender flygter, når de hører dig komme. Når du går til angreb, spredes vores fjender for alle vinde. 4De bliver berøvet alt, som når en græshoppesværm æder alt, hvad den passerer.

5Herren er mægtig, han bor i Himlen. Han vil gøre Jerusalem til retfærdighedens og sandhedens højborg. 6Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse.

7De tapre krigere33,7 Teksten er uklar, måske „Ariels beboere”. Ariel kan også betyde „Guds løve” og bruges blandt andet om en helt. Esajas brugte det som et navn for Jerusalem i kap. 29. klynker i Jerusalems gader, fredsudsendingene vender grædende tilbage. 8Vejene er øde, for ingen tør vove sig ud. Fredstraktater annulleres, og løfter brydes, selv om de var afgivet i vidners nærvær. 9Hele Israels land er i vanskeligheder, Libanon er skamferet, Saronsletten lagt øde, Bashan og Karmel plyndret.

10Men Herren siger: „Jeg vil rejse mig og vise min mægtige styrke. 11I fjendtlige nationer får intet som helst ud af jeres anstrengelser. Jeres egen ånde bliver til ild, der brænder jer op. 12Jeres hære skal smuldre som sten, der brændes til kalk, og forgå som tjørn, der fortæres af ilden. 13Alle lande, både nær og fjern, skal høre om, hvad jeg har gjort og anerkende min magt.”

14Synderne i Jerusalem skal ryste af skræk, de gudløse råbe i rædsel: „Hvem kan holde stand over for Herrens fortærende og evige ild?” 15Det kan kun de, som handler ret og taler sandt, som nægter at udnytte og bedrage andre, som ikke tager imod bestikkelse, som nægter at lytte til planer om mord, og som overvinder fristelsen til at handle ondt. 16De får lov at bo på højene, i fæstninger på klipperne, og de skal få alt det mad og vand, de har brug for.

17Jeres øjne skal få kongen at se i al hans skønhed, og I skal se et stort og vidtstrakt land. 18Da bliver fortidens fjendtlige regenter, som krævede store skatter af jer, kun et uhyggeligt minde. 19Snart er de borte, de grusomme barbarer med det fremmedartede sprog, som I ikke forstår.

20Da vil I se Jerusalem som et sted, hvor man samles til højtidsfester. Byen skal være tryg og urokkelig. 21Herren giver os et sted med brede floder og vandstrømme, hvor ingen af fjendens mægtige skibe kan sejle. 22For Herren er vores Dommer, Hersker og Konge. Han tager sig af os og redder os. 23Fjendens reb hænger slappe, masten er ved at vælte, og sejlene er ikke spændt ud. Byttet skal deles ud mellem Guds folk, selv de lamme får del i det. 24Ingen i Israel vil længere sige: „Jeg er syg.” For Herren har tilgivet deres synder.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Isaías 33:1-24

Angustia y auxilio

1¡Ay de ti, destructor, que no has sido destruido!

¡Ay de ti, traidor, que no has sido traicionado!

Cuando dejes de destruir, te destruirán;

cuando dejes de traicionar, te traicionarán.

2Señor, ten compasión de nosotros;

pues en ti esperamos.

Sé nuestra fortaleza33:2 nuestra fortaleza (Siríaca, Targum y Vulgata); la fortaleza de ellos (TM). cada mañana,

nuestra salvación en tiempo de angustia.

3Al estruendo de tu voz, huyen los pueblos;

cuando te levantas, se dispersan las naciones.

4Vuestros despojos se recogen

como si fueran devorados por orugas;

sobre ellos se lanza el enemigo

como una nube de langostas.

5Exaltado es el Señor porque mora en las alturas,

y llena a Sión de justicia y rectitud.

6Él será la seguridad de tus tiempos,

te dará en abundancia salvación, sabiduría y conocimiento;

el temor del Señor será tu tesoro.

7¡Mirad cómo gritan sus valientes en las calles!

¡amargamente lloran los mensajeros de paz!

8Los caminos están desolados,

nadie transita por los senderos.

El pacto se ha quebrantado,

se desprecia a los testigos,33:8 los testigos (Qumrán); las ciudades (TM).

¡a nadie se respeta!

9La tierra está de luto y languidece;

el Líbano se avergüenza y se marchita;

Sarón es como un desierto;

Basán y el Carmelo pierden su follaje.

10«Ahora me levantaré —dice el Señor—.

Ahora seré exaltado,

ahora seré ensalzado.

11Vosotros concebís cizaña

y dais a luz paja;

¡pero el fuego de mi aliento os consumirá!

12Los pueblos serán calcinados,

como espinos cortados arderán en el fuego».

13Vosotros, que estáis lejos,

oíd lo que he hecho;

y vosotros, que estáis cerca,

reconoced mi poder.

14Los pecadores están aterrados en Sión;

el temblor atrapa a los impíos:

«¿Quién de nosotros puede habitar

en el fuego consumidor?

¿Quién de nosotros puede habitar

en la hoguera eterna?»

15Solo el que procede con justicia

y habla con rectitud,

el que rechaza la ganancia de la extorsión

y se sacude las manos para no aceptar soborno,

el que no presta oído a las conjuras de asesinato

y cierra los ojos para no contemplar el mal.

16Este tal morará en las alturas;

tendrá como refugio una fortaleza de rocas,

se le proveerá de pan,

y no le faltará el agua.

17Tus ojos verán al rey en su esplendor

y contemplarán una tierra que se extiende hasta muy lejos.

18Dentro de ti meditarás acerca del terror, y dirás:

«¿Dónde está el contable?

¿Dónde el recaudador de impuestos?

¿Dónde el que lleva el registro de las torres?»

19No verás más a ese pueblo insolente,

a ese pueblo de idioma confuso,

de lengua extraña e incomprensible.

20Mira a Sión, la ciudad de nuestras fiestas;

tus ojos verán a Jerusalén,

morada apacible, campamento bien plantado;

sus estacas jamás se arrancarán,

ni se romperá ninguna de sus sogas.

21Allí el Señor nos mostrará su poder.

Será como un lugar de anchos ríos y canales.

Ningún barco de remos surcará sus aguas,

ni barcos poderosos navegarán por ellas.

22Porque el Señor es nuestro guía;

el Señor es nuestro gobernante.

El Señor es nuestro rey:

¡Él nos salvará!

23Tus cuerdas se han aflojado:

No sostienen el mástil con firmeza

ni se despliegan las velas.

Abundante botín habrá de repartirse,

y aun los cojos se dedicarán al saqueo.

24Ningún habitante dirá: «Estoy enfermo»;

y se perdonará la iniquidad del pueblo que allí habita.