Esajasʼ Bog 3 – BPH & CST

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 3:1-26

Dom over folkets ledere

1Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand. 2Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder, 3delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.

4De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem. 5Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk. 6Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!” 7Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.” 8Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed. 9Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.

10Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger. 11Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.

12Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.

13Herren rejser sig, parat til at dømme folkene. 14Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder. 15Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”

Dom over de stolte kvinder

16Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke. 17Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”

18-19Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør, 20tørklæder, ankellænker,3,20 Meningen uklar. Måske er det en kort lænke, som tvang dem til at tage små skridt. bælter, lugtedåser, amuletter, 21fingerringe, næseringe, 22festdragter, kapper, slag, tasker, 23spejle, kjortler, turbaner og sjaler. 24I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.

Dommen over landets og byens krigere

25Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp. 26På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.

Nueva Versión Internacional (Castilian)

Isaías 3:1-26

Juicio sobre Jerusalén y Judá

1¡Prestad atención!

El Señor, el Señor Todopoderoso,

retira de Jerusalén y de Judá

todo apoyo y sustento:

toda provisión de pan,

toda provisión de agua.

2Él retira al valiente y al guerrero,

al juez y al profeta,

al adivino y al anciano,

3al capitán y al dignatario,

al consejero, al artesano experto

y al hábil encantador.

4Les pondré como jefes a muchachos,

y los gobernarán niños caprichosos.

5Unos a otros se maltratarán:

hombre contra hombre,

vecino contra vecino,

joven contra anciano,

plebeyo contra noble.

6Entonces un hombre agarrará a su hermano

en la casa de su padre, y le dirá:

«Sé nuestro líder, pues tienes un manto;

¡hazte cargo de este montón de ruinas!»

7Pero entonces el otro protestará:

«Yo no soy médico,

y en mi casa no hay pan ni manto;

¡no me hagas líder del pueblo!»

8Jerusalén se tambalea,

Judá se derrumba,

porque su hablar y su actuar

son contrarios al Señor:

¡desafían su gloriosa presencia!

9Su propio descaro los acusa

y, como Sodoma, se jactan de su pecado;

¡ni siquiera lo disimulan!

¡Ay de ellos,

porque causan su propia desgracia!

10Decid al justo que le irá bien,

pues gozará del fruto de sus acciones.

11¡Ay del malvado, pues le irá mal!

¡Según la obra de sus manos se le pagará!

12¡Pobre pueblo mío, oprimido por niños

y gobernado por mujeres!

¡Pobre pueblo mío, extraviado por tus guías,

que tuercen el curso de tu senda!

13El Señor se dispone a denunciar;

se levanta para enjuiciar al pueblo.

14El Señor va a juicio

contra los ancianos y jefes de su pueblo:

«¡Vosotros habéis devorado la viña,

y el despojo del pobre está en vuestras casas!

15¿Con qué derecho aplastáis a mi pueblo

y pasáis por encima de los pobres?»,

afirma el Señor,

el Señor Todopoderoso.

16El Señor dice:

«Las hijas de Sión son tan orgullosas

que caminan con el cuello estirado,

con ojos seductores y pasitos cortos,

haciendo sonar los adornos de sus pies.

17Por eso el Señor cubrirá de sarna

la cabeza de las hijas de Sión;

el Señor las dejará completamente calvas».

18En aquel día, el Señor arrancará todo adorno: hebillas, diademas, broches, 19pendientes, pulseras, velos, 20pañuelos, cadenillas de los pies, cinturones, frasquitos de perfume, amuletos, 21anillos, argollas para la nariz, 22ropas de gala, mantos, chales, bolsos, 23espejos, telas finas, turbantes y mantillas.

24Habrá pestilencia en vez de perfume,

soga en vez de cinturón,

calvicie en vez de peinado elegante,

ropa de luto en vez de trajes lujosos,

vergüenza3:24 vergüenza (Qumrán); TM no incluye esta palabra. en vez de belleza.

25Tus hombres caerán a filo de espada,

y tus valientes, en el campo de batalla.

26Las puertas de la ciudad gemirán y se vestirán de luto;

desolada, la ciudad se sentará en el suelo.