Dom over folkets ledere
1Herren, den Almægtige, vil afskære Jerusalem og Juda fra al hjælp og alle forsyninger af mad og vand. 2Han vil fjerne landets ledere—helte og krigere, dommere og profeter, spåmænd og slægtsoverhoveder, 3delingsførere og magtfulde mænd, rådgivere, troldmænd og slangetæmmere.
4De får drenge som ledere, kåde knægte skal herske over dem. 5Der bliver anarki og kaos. Folk bekæmper hinanden, de unge gør oprør mod de ældre, slyngler overfuser hæderlige folk. 6Når den tid kommer, vil en mand gribe fat i sin slægtning og sige: „Du har i det mindste tøj på kroppen. Tag ledelsen, så vi kan få ryddet op i det her rod!” 7Men hans slægtning vil svare: „Nej tak! Jeg vil ikke overtage et fallitbo. Jeg har slet ikke ressourcer til at klare den opgave.” 8Jerusalem falder og Judariget går i opløsning, fordi de har trodset Herren med deres ord og handlinger og ringeagtet hans ære og værdighed. 9Deres ansigtsudtryk er nok til at afsløre dem. De er stolte over deres synder som Sodomas mænd, de har ikke skygge af skam i livet. De har nedkaldt dommen over sig selv.
10Lad de retskafne glæde sig, for dem skal det gå godt. De skal nyde frugten af deres gode gerninger. 11Men ve de onde, for med dem står det skidt til. De skal få, hvad de har fortjent.
12Folkets ledere er som selviske børn og dominerende kvinder. De vejleder jer ikke, de vildleder jer! De fører jer på afveje, så I ender i afgrunden.
13Herren rejser sig, parat til at dømme folkene. 14Herren, den Almægtige, anklager folkets ledere og siger: „Det er jer, der har plyndret vinmarkerne og røvet kornhøsten fra de magtesløse bønder. 15Hvor vover I at knuse mit folk og træde de fattige ned i støvet?”
Dom over de stolte kvinder
16Herren siger: „Jerusalems kvinder tripper stolte af sted med ringlende ankelkæder og næsen i sky, med knejsende nakke og kælne blikke. 17Derfor vil jeg gøre dem skaldede, så de må gå skamfulde omkring.”
18-19Herren vil fjerne al deres pynt: ankelkæder, månetegn og soltegn, øreringe, armbånd, slør, 20tørklæder, ankellænker,3,20 Meningen uklar. Måske er det en kort lænke, som tvang dem til at tage små skridt. bælter, lugtedåser, amuletter, 21fingerringe, næseringe, 22festdragter, kapper, slag, tasker, 23spejle, kjortler, turbaner og sjaler. 24I stedet for duft af parfume bliver der stank, i stedet for et bælte om livet får de reb, i stedet for kunstfærdige frisurer skaldethed, i stedet for festtøj sækkelærred, i stedet for skønhed skam.
Dommen over landets og byens krigere
25Landets mænd vil falde for sværdet, Jerusalems krigere dø i kamp. 26På byens torve vil man jamre og klage, for byen er som en kvinde, der sidder på jorden, berøvet alt.
Yerusalem Ne Yuda Atemmuo
1Afei hwɛ, Awurade,
Asafo Awurade,
rebɛgyae deɛ ɔde ma
wɔ Yerusalem ne Yuda nyinaa:
aduane ne nsuo a ɔde ma wɔn nyinaa.
2Nnɔmmarima ne akofoɔ,
ɔtemmufoɔ ne odiyifoɔ,
nkɔmhyɛni ne ɔpanin,
3aduonum so panin ne deɛ ɔwɔ diberɛ,
ɔfotufoɔ, odwumfoɔ nyansafoɔ ne nkaberɛkyerefoɔ oniferefoɔ.
4“Mede mmerantewaa bɛyɛ wɔn nnwuma so mpanimfoɔ;
na mmɔfra adi wɔn so.”
5Nnipa bɛhyɛ wɔn ho wɔn ho so,
ɔbarima bɛtia ɔbarima, ɔyɔnko bɛtia ne yɔnko.
Mmabunu bɛsɔre atia wɔn mpanimfoɔ,
apapahwekwaa bɛtia onimuonyamfoɔ.
6Ɔbarima bɛsɔ ne nuanom baako mu
wɔ nʼagya efie aka sɛ,
“Wowɔ atadeɛ, bɛyɛ yɛn dikanfoɔ;
wɔ kuro a adane mmubuiɛ sie yi so.”
7Nanso, ɛda no ɔbɛteam sɛ,
“Menni deɛ mede bɛyɛ.
Menni aduane anaa ntoma wɔ me fie;
mfa me nyɛ nnipa no so dikanfoɔ.”
8Yerusalem retɔ ntintan,
Yuda rehwe ase;
wɔn nsɛm ne nneyɛeɛ tia Awurade.
Wɔmmu nʼanimuonyam a ɛwɔ wɔn mu.
9Sɛdeɛ wɔn anim teɛ no di adanseɛ tia wɔn;
wɔda wɔn bɔne adi te sɛ Sodom;
wɔmmfa nsie.
Nnome nka wɔn!
Wɔakɔfa amanehunu aba wɔn ho so.
10Ka kyerɛ teneneefoɔ sɛ ɛbɛsi wɔn yie,
ɛfiri sɛ wɔbɛdi wɔn nneyɛeɛ so aba.
11Nnome nka amumuyɛfoɔ!
Amanehunu wɔ wɔn so!
Wɔbɛtua wɔn so ka
wɔ deɛ wɔn nsa ayɛ no ho.
12Mmabunu hyɛ me nkurɔfoɔ so,
mmaa di wɔn so.
Ao me nkurɔfoɔ, mo akwankyerɛfoɔ ma mo yera;
wɔma mo mane firi kwantempɔn no so.
13Awurade tena ase wɔ nʼasɛnniiɛ.
Ɔma ne mu so bu nkurɔfoɔ no atɛn.
14Awurade bu atɛn
de tia ne nkurɔfoɔ mpanimfoɔ ne akannifoɔ sɛ,
“Mo na moasɛe me bobe turo;
apoobɔdeɛ a ɛfiri ahiafoɔ nkyɛn wɔ mo afie mu.
15Aseɛ ne sɛn enti na modwɛre me nkurɔfoɔ
na mode ahiafoɔ anim twitwiri fam?”
Sɛdeɛ Asafo Awurade seɛ nie.
16Awurade kasa sɛ,
“Sion mmammaa yɛ ahantan;
wɔnante toto wɔn kɔn,
wɔdeda wɔn ani akyi,
wɔtutu wɔn anammɔn ntiawa ntiawa,
na wɔn nan ase nkawa gyegye.
17Enti Awurade bɛma tikuro abɛgu Sion mmaa tiri ho.
Awurade bɛma wɔn tiri so apa.”
18Ɛda no Awurade bɛyiyi wɔn afɛfɛdeɛ: nkawa, ntomaban ne kɔnmuadeɛ, 19nsomuadeɛ, nkapo ne nkatanimu, 20Wɔn mmɔtire, ananse ntweaban, abɔwomu, nnuhwam ntoa ne nkaberɛ, 21ntimsoɔ mpɛtea ne hwenemu nkawa, 22ntadetenten pa, ngugusoɔ tiawa a ɛnni nsa, ntadeɛ yuu ne sika nkotokuo; 23nhwehwɛ, serekye ntadeɛ, tirinwi so nkawa ne abatiri so ngugusoɔ.
24Nkabɔne bɛsi deɛ ɛyɛ hwam anan mu;
ntampehoma bɛsi nkatakɔnmu anan mu;
tire a ɛso apa bɛsi tirinwi a wɔasiesie anan mu;
ayitoma bɛsi ntoma pa anan mu;
honam ani atwaatwa bɛsi ahoɔfɛ anan mu.
25Wo mmarima bɛtotɔ akofena ano,
wʼakofoɔ bɛtotɔ wɔ ɔko mu.
26Sion apono bɛtwa adwo, adi awerɛhoɔ;
na deɛ ɔnnibie bɛtena fam asu.
