1Til den tid vil Herren gribe sit skarpe sværd og straffe Livjatan, den lynhurtige slange, der vrider og snor sig, ja, han vil tilintetgøre dragen i havet. 2Da skal I tænke på Israel som en dejlig vinmark. 3Jeg, Herren, passer på den, vander den hver eneste dag, vogter den dag og nat, så ingen kan skade den. 4Min vrede mod Israel er ovre. Bliver den angrebet af tjørn og tidsler, går jeg i krig mod dem og brænder dem op. 5Jeg skåner kun dem, som overgiver sig og slutter fred med mig. 6Engang vil Israel slå rod og blomstre og fylde verden med frugt.
7Har Herren straffet Israel på samme måde, som han straffede deres fjender? 8Nej, fjenderne tilintetgjorde han, men Israel sendte han i eksil langt borte. De blev fejet bort fra deres land ved hans vældige åndepust, som var det en ørkenstorm. 9Israels straf vil være afsonet og deres synd slettet ud, når de har knust afgudsaltrenes sten og nedbrudt Asherapælene og røgelsesaltrene. 10Den befæstede by ligger forladt, dens huse er tomme, den ligner en ødemark. Kalve går og græsser dér. De lægger sig og tygger drøv på træernes blade. 11Folket blev som de tørre grene, kvinderne brækker af træerne for at bruge dem til brændsel. Det var et folk uden forståelse. Derfor viste deres skaber dem ingen barmhjertighed.
12Men engang i fremtiden vil Herren samle dem sammen igen lige fra Eufratfloden og til Egyptens bæk og bringe dem tilbage.27,12 Oversat ud fra LXX. Den hebraiske tekst er uklar. 13Til den tid vil signalet lyde fra det store vædderhorn, og da vil Herren kalde sit folk tilbage fra eksilet i Assyrien og Egypten. De skal vende hjem til Jerusalem og tilbede ham på hans hellige bjerg.
Israel Ogye
1Saa da no,
Awurade de nʼafoa bɛtwe aso,
ɔde nʼafoa a ɛyɛ hu na ɛso na ɛyɛ nnam no,
ɔwɔ Lewiatan a ɔde ahoɔhare tu hoo,
ɔwɔ Lewiatan a ɔbobɔw ne ho;
obekum po mu aboa kɛse a ne ho yɛ hu no.
2Saa da no,
“To dwom fa bobeturo a ɛsow no ho se:
3Me, Awurade, mehwɛ so;
migugu so nsu bere biara.
Mebɔ ho ban awia ne anadwo
sɛnea obiara rensɛe no.
4Me bo mfuw ɛ.
Sɛ ɛkaa nware ne nsɔe nko ara na ɛko tia me a
anka me ne wɔn de bɛbɔ ani;
na mahyew wɔn nyinaa.
5Sɛ ɛnte saa a, ma wɔmmra me nkyɛn mmehintaw;
ne me mmɛdwene asomdwoe ho
Yiw, asomdwoe ho na mo ne me mmɛdwene.”
6Nna a ɛreba no mu no, Yakob ase betim,
Israel begu nhwiren na anyin fɛfɛɛfɛ
na ɔde ne nnuaba ahyɛ wiase nyinaa ma.
7Awurade abɔ Israel
sɛnea ɔbɔɔ wɔn a wɔbɔɔ Israel hwee fam no ana?
Awurade akum Israel
sɛnea okum wɔn a wokum Israel no ana?
8Wode ɔko ne asutwa twe nʼaso,
wode mframa a ano yɛ den pam no
te sɛ da a apuei mframa bɔ no.
9Eyi na ɛbɛyɛ mpata ama Yakob afɔdi,
eyi na ɛbɛyɛ ne bɔne asetu so aba a edi mu:
bere a ɔyɛ afɔremuka so abo
sɛ hyirew a wɔabubu mu nketenkete,
na Asera nnua
ne nnuhuam afɔremuka nsisi hɔ bio no.
10Kuropɔn a wɔabɔ ho ban no ada mpan
wɔagyaw atenae a wɔafi so no te sɛ nweatam
hɔ na nantwimma didi,
hɔ na wɔdeda;
wɔwe so nnua no mman ma ho yɛ kokwakokwa.
11Sɛ nnubaa no wo a, wobubu
na mmea bɛfa de kɔsɔ ogya.
Na saa nnipa yi nni ntease
enti wɔn yɛfo nhu wɔn mmɔbɔ,
na wonnya adom mfi nea ɔbɔɔ wɔn no nkyɛn.
12Saa da no, Awurade bɛporow afi asuten Eufrate akosi Misraim Bon Wosee mu, na mo, Israelfo de, wɔbɛfa mo mmaako mmaako aboaboa mo ano. 13Saa da no, wɔbɛhyɛn torobɛnto kɛse no. Wɔn a na wɔrewuwu wɔ Asiria ne wɔn a na wɔwɔ nnommum mu wɔ Misraim bɛba abɛsom Awurade wɔ Yerusalem bepɔw kronkron no so.
