Israels lovsang
1Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:
Vores by er godt befæstet,
Herren selv er dens mure og volde.
2Luk portene op for et retskaffent folk,
som holder fast ved troen på Gud.
3De, som stoler på Herren,
skal bo der i fred.
4Stol altid på Herren,
for han er den evige klippe.
5Han nedstyrter alle de stolte,
knuser de knejsende byer,
jævner dem med jorden
og smider dem i støvet,
6så de trampes ned
af de undertryktes fødder.
7De retskafne vandrer uden at snuble,
for Herren baner vej for dem.
8Herre, vi ønsker at gøre din vilje,
vi ønsker af hjertet at ære dit navn.
9Om natten længes min sjæl efter dig,
min ånd søger dig hele tiden.
Når din dom rammer jorden,
vil folk forstå, hvad retfærdighed er.
10Viser du nåde mod de gudløse,
lærer de ikke at gøre det gode.
De kan bo i et land med retfærdighed
uden at fatte Herrens storhed.
11Herre, de lytter ikke til dine trusler,
ser ikke din hånd, som er parat til slag.
Vis dem din nidkærhed for dit folk,
så de med skam erkender din magt,
mens dine fjender fortæres af ilden.
12Herre, lad din fred hvile over os.
Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.
13Herre, vor Gud, andre har hersket over os,
men kun dig vil vi anerkende og ære.
14De andre herskere er døde og borte,
de kommer ikke til live igen.
Din straf ramte dem, og de blev udryddet.
De huskes ikke mere.
15Herre, du har gjort os til et talrigt folk
og udvidet vore grænser.
Derved har du vist din storhed.
16Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,
hviskede vore bønner, mens du straffede os.
17Herre, vi var som en fødende kvinde,
der vrider sig i smerte.
18Ja, vi vred os i fødselsveer,
men intet kom der ud af det.
Vi kunne ikke selv redde vores land.
Intet fødtes af vore anstrengelser.
19Men ét ved vi:
De, som hører dig til, skal leve,
deres legemer skal opstå på ny.
De, der ligger begravet i jorden,
skal engang vågne og juble.
Som duggen indvarsler dagens lys,
vil Herren lade sine døde se livets lys.
Israels befrielse
20Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender. 21Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.
Ayɛyie Dwom
1Saa ɛda no, wɔbɛto saa dwom yi wɔ Yuda asase so:
Yɛwɔ kuropɔn denden;
Onyankopɔn de nkwagyeɛ
ayɛ nʼafasuo ne nʼafaban a ɛkorɔn.
2Mommuebue apono no
na ateneneefoɔ ɔman no nhyɛne mu,
ɔman nokwafoɔ no.
3Obiara a ɔde ne ho to wo so no
wobɛkora ne so asomdwoeɛ mu,
ɛfiri sɛ ɔde ne ho ato wo so.
4Fa wo ho to Awurade so afebɔɔ,
ɛfiri sɛ, Awurade yɛ daa Botan.
5Ɔbrɛ wɔn a wɔtete soro ase,
na ɔbrɛ kuropɔn a ɛkorɔn no ase;
ɔbubu gu fam pasaa
ma ɛda mfuturo mu.
6Ahiafoɔ ne wɔn a wɔhyɛ wɔn so
de wɔn nan bɛtiatia so.
7Ɔteneneeni kwan so yɛ tamaa;
Ao ɔnokwafoɔ, woma ɔteneneeni kwan so yɛ tromtrom.
8Aane, Awurade, yɛnam wo mmara kwan so yi no,
yɛretwɛn wo;
na wo din ne ne kɛseyɛ
yɛ deɛ yɛn akoma pɛ.
9Me kra pere hwehwɛ wo anadwo;
anɔpa nso me honhom ani gyina wo.
Sɛ wʼatemmuo ba asase yi so a,
nnipa a wɔwɔ ewiase sua tenenee yɛ.
10Ɛwom sɛ woyi adom adi kyerɛ amumuyɛfoɔ deɛ,
nanso wɔnnsua tenenee yɛ;
na mpo teneneefoɔ asase so no, wɔkɔ so yɛ bɔne
na wɔmmu Awurade kɛseyɛ.
11Ao Awurade, wɔapagya wo nsa akɔ ɔsoro,
nanso wɔnhunu.
Ma wɔnhunu wo mmɔdemmɔ wɔ wo nkurɔfoɔ ho na ɛnhyɛ wɔn aniwuo;
ma ogya a woasɔ ama wʼatamfoɔ no nhye wɔn.
12Awurade, woama yɛn asomdwoeɛ;
deɛ yɛatumi ayɛ nyinaa wo na woayɛ ama yɛn.
13Ao, Awurade yɛn Onyankopɔn, awuranom afoforɔ bi adi yɛn so,
nanso wo din nko ara na yɛkamfo.
14Afei wɔawuwu, na wɔnte ase bio;
ahonhom a wɔafiri mu no, wɔrensɔre.
Wotwee wɔn aso na wo sɛee wɔn
na yɛn werɛ afiri wɔn.
15Woama ɔman no ayɛ kɛseɛ, Ao Awurade;
woama ɔman no ayɛ kɛseɛ;
woahyɛ wo ho animuonyam;
woatrɛtrɛ asase no ahyeɛ nyinaa mu.
16Awurade, yɛfiri ahohia mu baa wo nkyɛn;
ɛberɛ a wotwee wɔn aso no,
na yɛntumi mmue yɛn ano mpo mmɔ mpaeɛ.
17Sɛdeɛ ɔpemfoɔ a awoɔ aka no
firi ɔyea mu nukanuka ne mu na ɔsu no,
saa ara na yɛyɛeɛ wɔ wʼanim, Ao Awurade.
18Yɛnyinsɛnee, yɛkyemee wɔ ɔyea mu
nanso yɛwoo mframa.
Yɛamfa nkwagyeɛ amma asase so;
yɛanwo nnipa amma asase so.
19Nanso wʼawufoɔ bɛnya nkwa;
wɔn onipadua bɛsɔre.
Mo a motete mfuturo mu,
monsɔre mfa anigyeɛ nteam.
Mo bosuo te sɛ anɔpa bosuo;
asase bɛyi nʼafunu apue.
20Monkɔ, me nkurɔfoɔ, monhyɛne mo adan mu
na montoto apono no mu;
momfa mo ho nsie berɛ tiawa bi
kɔsi sɛ nʼabufuhyeɛ ano bɛdwo.
21Hwɛ, Awurade refiri nʼatenaeɛ
abɛtwe nnipa a wɔte asase so aso wɔ wɔn bɔne ho.
Asase bɛda mogya a wɔahwie agu no so adi;
ɛrentumi mfa nʼatɔfoɔ nsie bio.
