Israels lovsang
1Til den tid vil man i Judas land synge en lovsang til Herren:
Vores by er godt befæstet,
Herren selv er dens mure og volde.
2Luk portene op for et retskaffent folk,
som holder fast ved troen på Gud.
3De, som stoler på Herren,
skal bo der i fred.
4Stol altid på Herren,
for han er den evige klippe.
5Han nedstyrter alle de stolte,
knuser de knejsende byer,
jævner dem med jorden
og smider dem i støvet,
6så de trampes ned
af de undertryktes fødder.
7De retskafne vandrer uden at snuble,
for Herren baner vej for dem.
8Herre, vi ønsker at gøre din vilje,
vi ønsker af hjertet at ære dit navn.
9Om natten længes min sjæl efter dig,
min ånd søger dig hele tiden.
Når din dom rammer jorden,
vil folk forstå, hvad retfærdighed er.
10Viser du nåde mod de gudløse,
lærer de ikke at gøre det gode.
De kan bo i et land med retfærdighed
uden at fatte Herrens storhed.
11Herre, de lytter ikke til dine trusler,
ser ikke din hånd, som er parat til slag.
Vis dem din nidkærhed for dit folk,
så de med skam erkender din magt,
mens dine fjender fortæres af ilden.
12Herre, lad din fred hvile over os.
Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort.
13Herre, vor Gud, andre har hersket over os,
men kun dig vil vi anerkende og ære.
14De andre herskere er døde og borte,
de kommer ikke til live igen.
Din straf ramte dem, og de blev udryddet.
De huskes ikke mere.
15Herre, du har gjort os til et talrigt folk
og udvidet vore grænser.
Derved har du vist din storhed.
16Herre, i vores fortvivlelse søgte vi dig,
hviskede vore bønner, mens du straffede os.
17Herre, vi var som en fødende kvinde,
der vrider sig i smerte.
18Ja, vi vred os i fødselsveer,
men intet kom der ud af det.
Vi kunne ikke selv redde vores land.
Intet fødtes af vore anstrengelser.
19Men ét ved vi:
De, som hører dig til, skal leve,
deres legemer skal opstå på ny.
De, der ligger begravet i jorden,
skal engang vågne og juble.
Som duggen indvarsler dagens lys,
vil Herren lade sine døde se livets lys.
Israels befrielse
20Mit folk, gå hjem og lås jeres døre. Skjul jer for en kort tid, indtil Gud i sin vrede har taget sig af jeres fjender. 21Se, Herren kommer fra Himlen for at straffe jordens folk for deres synd. De mord, som blev begået i det skjulte, skal afsløres, for jorden kan ikke længere dække over de dræbte.
Ayeyi Dwom
1Saa da no, wɔbɛto saa dwom yi wɔ Yuda asase so:
Yɛwɔ kuropɔn dennen;
Onyankopɔn de nkwagye
ayɛ nʼafasu ne ne hankare a ɛkorɔn.
2Mummuebue apon no
na atreneefo man no nhyɛn mu,
ɔman nokwafo no.
3Wobɛkora no so asomdwoe mu
nea wasi nʼadwene pi,
efisɛ ɔde ne ho to wo so.
4Fa wo ho to Awurade so afebɔɔ,
efisɛ, Awurade, Awurade yɛ daa Botan.
5Ɔbrɛ wɔn a wɔtete soro ase,
na ɔbrɛ kuropɔn a ɛkorɔn no ase;
obubu gu fam pasaa
ma ɛda mfutuma mu.
6Anammɔn tiatia so,
wɔn a wɔhyɛ wɔn so anammɔn
ahiafo anammɔntu.
7Ɔtreneeni kwan so yɛ tamaa;
wo, Ɔnokwafo, woma ɔtreneeni kwan so yɛ trontrom.
8Yiw, Awurade, yɛnam wo mmara kwan so yi,
yɛretwɛn wo;
na wo din ne ne kɛseyɛ
yɛ nea yɛn koma pɛ.
9Me kra pere hwehwɛ wo anadwo;
anɔpa nso me honhom ani gyina wo.
Sɛ wʼatemmu ba asase yi so a,
nnipa a wɔwɔ wiase sua treneeyɛ.
10Ɛwɔ mu sɛ wuyi adom adi kyerɛ amumɔyɛfo de,
nanso wonsua treneeyɛ;
na mpo atreneefo asase so no, wɔkɔ so yɛ bɔne
na wommu Awurade kɛseyɛ.
11Ao Awurade, wɔama wo nsa so kɔ soro,
nanso wonhu.
Ma wonhu wo mmɔdemmɔ wɔ wo nkurɔfo ho na ɛnhyɛ wɔn aniwu;
ma ogya a wɔasɔ ama wʼatamfo no nhyew wɔn.
12Awurade, woama yɛn asomdwoe;
nea yɛatumi ayɛ nyinaa wo na woayɛ ama yɛn.
13Awurade yɛn Nyankopɔn, awuranom afoforo bi adi yɛn so,
nanso wo din nko ara na yɛ kamfo.
14Afei wɔawuwu, na wɔnte ase bio;
ahonhom a wɔafi mu no wɔrensɔre.
Wotwee wɔn aso na wosɛee wɔn
wɔama yɛn werɛ afi wɔn.
15Woama ɔman no ayɛ kɛse, Awurade;
woama ɔman no ayɛ kɛse;
woahyɛ wo ho anuonyam;
woatrɛtrɛw asase no ahye nyinaa mu.
16Awurade, wofi ahohia mu baa wo nkyɛn;
bere a wotwee wɔn aso no,
na wontumi mmue wɔn ano mpo mmɔ mpae.
17Sɛnea ɔpemfo a awo aka no
fi ɔyaw mu bukabukaw ne mu na osu no,
saa ara na yɛyɛe wɔ wʼanim, Awurade.
18Yenyinsɛnee, yɛkyemee wɔ ɔyaw mu
nanso yɛwoo mframa.
Yɛamfa nkwagye amma asase so;
wɔanwo nnipa amma asase so.
19Nanso wʼawufo benya nkwa;
wɔn nipadua bɛsɔre.
Ma wɔn a wɔtete mfutuma mu no,
nsɔre mfa anigye nteɛ mu.
Mo bosu te sɛ anɔpa bosu;
asase beyi nʼafunu apue.
20Monkɔ, me nkurɔfo, monhyɛnhyɛn mo adan mu
na montoto apon no mu;
momfa mo ho nsie bere tiaa bi
kosi sɛ nʼabufuwhyew ano bedwo.
21Hwɛ, Awurade refi nʼatenae
abɛtwe nnipa a wɔte asase so aso wɔ wɔn bɔne ho.
Asase bɛda mogya a wɔahwie agu no so no adi;
ɔrentumi mfa nʼatɔfo nsie bio.
