En lovsang til Herren
1Almægtige Gud, du er min Gud.
Jeg vil synge din pris og ære dit navn.
Underfulde ting har du gjort,
udført dine planer fra fortids dage.
2Byer har du lagt i ruiner,
jævnet fæstningsværker med jorden.
Fjendens paladser er sunket i grus
for aldrig mere at genopbygges.
3Mægtige nationer skal lovprise dig,
ondskabens byer skal ryste af skræk,
4for du frelser dem, som stoler på dig,
du hjælper de svage i deres nød.
Du giver dem læ for stormen og skygge for heden,
du værner dem mod den ondskab og vold,
der pisker imod dem som regn mod en mur.
5Som kølende skyer i ørkenens hede
dæmper du voldsmænds voldsomme vrede.
En fest for alverdens folk
6På Zions bjerg vil Herren holde fest for alverdens folkeslag, et gilde med lækre retter og udsøgte vine. 7Til den tid vil han fjerne det tæppe af frygt, som indhyller alle folkeslag, 8for han vil tilintetgøre døden for evigt. Gud Herren vil tørre tårerne bort fra hver kind og fjerne forhånelsen af sit folk overalt på jorden. Det er Herren, der har talt.
9Da skal hele folket udbryde: „Han er vores Gud! Vi satte vores lid til ham, og han frelste os. Han er den Herre, som vi ventede på med længsel. Lad os juble og glæde os, fordi han har frelst os.”
10Herrens velsignelse hviler over Zions bjerg, men moabitterne bliver trampet ned som halm i en mødding. 11De kæmper for at holde sig oven vande, men trods deres dygtighed ydmyger Herren dem for deres stoltheds og indbildskheds skyld. 12Deres tårnhøje mure nedbryder han, så de synker i grus og bliver til støv.
Ayeyi Nka Awurade
1Awurade, wo ne me Nyankopɔn;
mɛma wo so na mayi wo din ayɛ,
efisɛ wufi nokwaredi mu,
ayɛ anwonwade bebree,
nneɛma a wɔahyehyɛ fi teteete.
2Woayɛ kuropɔn no nnwiriwii siw,
kurow no a ɛwɔ bammɔ no asɛe;
ananafo abandennen no nyɛ kuropɔn bio;
na wɔrensi bio.
3Enti aman a wɔyɛ den bedi wo ni
atutuwpɛfo aman bɛhyɛ wo anuonyam.
4Woayɛ ahiafo guankɔbea,
ohiani mmɔborɔni guankɔbea,
ahum ano ahintawee
ɔhyew mu nwini
na atirimɔdenfo home
te sɛ ahum a ɛrebɔ dwira ɔfasu
5ne ɔhyew a ɛwɔ nweatam so.
Wobrɛ ananafo huuyɛ ase;
sɛnea omununkum brɛ owia hyew ano ase no,
saa ara na atirimɔdenfo nnwom nso begyae.
6Asafo Awurade bɛto pon wɔ saa bepɔw yi so
obesiesie nnuan pa ne nsa a adi nna;
nam pa ne nsa pa ama nnipa nyinaa.
7Wɔ bepɔw yi so, ɔbɛsɛe
ntama a ɛkata nnipa nyinaa ho
ne nkataso a ɛkata aman nyinaa so no;
8Ɔbɛmene owu afebɔɔ.
Asafo Awurade bɛpepa
ani so nusu nyinaa.
Obeyi ne nkurɔfo ahohora,
afi nsase nyinaa so.
Awurade, na waka.
9Saa da no, wɔbɛka se,
“Ampa ara yɛn Nyankopɔn ni;
yɛde yɛn ho too no so na ogyee yɛn;
Awurade no ni, yegyee no dii;
momma yenni ahurusi na yɛn ani nnye wɔ ne nkwagye no mu.”
10Awurade nsa bɛda saa bepɔw yi so;
nanso obetiatia Moab so
te sɛ sare a wotiatia so de fra sumina.
11Wɔbɛtrɛtrɛw wɔn nsa mu wɔ so,
sɛnea asuguarefo trɛtrɛw wɔn nsa mu de guare.
Onyankopɔn bɛbrɛ wɔn ahomaso ase
a ɔrenhwɛ wɔn nsa ano dwumadi ho.
12Obebubu mo bammɔ afasu atenten no agu,
obebubu agu fam
ama ayɛ mfutuma.
