Et budskab om Jerusalems fald
1Et budskab om Zions dal:22,1 Efter LXX. Den hebraiske tekst, vi bruger, siger „Synets dal” her og i vers 5. Der er tale om Jerusalem.
Hvorfor samles folk på hustagene? 2Hvorfor er der fest og ballade i byen?22,2 Teksten er uklar.
De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp. 3Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.
4Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.” 5Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget22,5 Sikkert Zions bjerg, hvor templet stod. om hjælp. 6Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde. 7De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene. 8Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben. 9-11I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.
12Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger. 13Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!” 14Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.
En advarsel til Shebna og senere Eljakim
15Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:
16„Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen? 17Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand. 18Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre. 19Men først vil jeg tage din stilling fra dig 20og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger. 21Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk. 22Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje. 23-24Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”
25„Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.
