Guds dom over Egypten
1Guds budskab om Egypten:
Se, Herren kommer imod Egypten, ridende på en hurtig sky. Landets afguder skælver, og egypterne mister modet. 2„Jeg skaber borgerkrig i landet, så bror kæmper mod bror, by bekæmper by, og landets provinser erklærer hinanden krig. 3Landets ledere bliver modløse og forvirrede, så de ikke aner, hvad de skal stille op. De trygler deres afguder om visdom, de anråber de døde om indsigt ved hjælp af medier og clairvoyante. 4Men jeg vil udlevere Egypten til en streng og grusom herre,” siger Herren, den Almægtige.
5-7Nilen og dens bifloder tørrer langsomt ud, kanalerne kommer til at stinke af råddent vand, sivene og alt, hvad der gror ved floden, visner og blæser bort. 8Fiskerne klager og sørger. Både de, der fisker med krog, og de, der fisker med net, sygner hen. 9-10Der bliver hverken hør eller bomuld, for høsten har svigtet. Væverne og de ansatte arbejdere fortvivler.
11Zoans ledere opfører sig som tåber, Faraos klogeste rådgivere bliver rådvilde. Hvad hjælper det dem at henvise til deres fornemme herkomst? 12Hvor er nu dine vismænd, Farao? Kan de ikke fortælle dig, hvad Herren har i sinde at gøre ved Egypten? 13Zoans ledere giver tåbelige råd, vismændene fra Memfis er ført bag lyset. Deres råd har ført Egypten til afgrundens rand. 14Herren har taget al fornuft og dømmekraft fra dem, så de raver omkring som berusede i deres eget bræk. 15Egyptens skæbne er beseglet. Ingen, hverken høj eller lav, kan redde landet fra undergang.
16Til den tid vil egypterne fortvivle som kvinder, ryste og skælve for Herren den Almægtiges hånd, der er løftet til slag. 17Blot tanken om Judas land får dem til at ryste af skræk, for de ved jo, at Herren selv har lagt planer imod dem.
En fremtidig velsignelse for Egypten, Assyrien og Israel
18Engang vil der være fem af Egyptens byer, hvor man taler Kana’ans sprog og sværger troskab til Herren, den Almægtige. En af de byer er „Solens by”.19,18 Det vil sige Heliopolis. Teksten er usikker.
19-20Til den tid vil der stå et alter for Herren midt i Egypten og et monument for ham ved landets grænse som et vidnesbyrd om, at der findes gudfrygtige mennesker i Egypten. Når de derfor råber til Herren om hjælp imod deres undertrykkere, vil han sende en befrier og redde dem. 21Da vil Herren åbenbare sig for egypterne, og de skal kende ham, ofre til ham og indfri de løfter, de aflægger til ham. 22Herren vil straffe egypterne, men han vil også hjælpe og genoprette dem. For når de vender sig til Herren, vil han høre deres bøn og hjælpe dem.
23Til den tid skal der gå en lige vej fra Egypten til Assyrien, og de to folk skal indgå forbund og tilbede Herren sammen. 24Da skal Israel sammen med Egypten og Assyrien blive til velsignelse på jorden. 25Herren vil velsigne dem med følgende ord: „Velsignet være mit folk Egypten. Velsignet være Assyrien, som jeg har skabt. Velsignet være Israel, min ejendom.”
Nkɔmhyɛ A Ɛfa Misraim Ho
1Nkɔmhyɛ a ɛtia Misraim:
Monhwɛ! Awurade nam ahoɔherɛ omununkum mu
na ɔreba Misraim.
Misraim ahoni ho popo wɔ nʼanim,
na Misraimfoɔ akoma boto wɔ wɔn mu.
2“Mɛma Misraimfoɔ atwa wɔn ho ako,
onua bɛko atia onua,
ɔyɔnko atia ɔyɔnko,
kuropɔn atia kuropɔn,
ahennie atia ahennie.
3Misraimfoɔ no renya abodwo,
na mɛma wɔn nhyehyɛeɛ ayɛ ɔkwa.
Wɔbɛkɔ abisa wɔ ahoni, ne awufoɔ ahonhom,
asamanfrɛfoɔ ne nkonyaayifoɔ nkyɛn.
4Mede Misraim bɛhyɛ
owura tirimuɔdenfoɔ bi tumi ase,
na ɔhene a ɔyɛ keka bɛdi wɔn so,”
sɛdeɛ Asafo Awurade seɛ nie.
5Nsubɔntene mu nsuo bɛwe,
na nkonkɔn bɛwo ayɛ wesee.
6Nsuka bɛyi hwa;
na nsuwa a ɛwɔ Misraim bɛtwe na awe.
Demmire ne ɛserɛ bɛdwan,
7Nil nsunoa nnua nso,
deɛ ɛwɔ asubɔnten no abɔeɛ no.
Nil nsunoa so mfuo nyinaa
bɛwo wesee na awu koraa.
8Afarefoɔ nyinaa bɛsi apinie atwa adwo,
wɔn a wɔto darewa wɔ Nil mu nyinaa;
wɔn a wɔgu asau wɔ nsuo no so
bɛdi awerɛhoɔ.
9Wɔn a wɔde asaawa yɛ adwuma aba mu bɛbu,
wɔn a wɔnwono nnwera no anidasoɔ bɛsa.
10Wɔn a wɔyɛ ntoma ho adwuma bɛyɛ mmɔbɔ
na wɔn a wɔgye akatua nyinaa akoma bɛboto.
11Soan adwumayɛfoɔ nka hwee sɛ nkwaseafoɔ;
Farao agyinatufoɔ anyansafoɔ ma afutu bɔne.
Ɛbɛyɛ dɛn na woaka akyerɛ Farao sɛ,
“Meyɛ anyansafoɔ no mu baako,
tete ahemfo no kyidifoɔ?”
12Wʼanyansafoɔ no wɔ he afei?
Ma wɔnkyerɛ wo na ma wɔnhunu
deɛ Asafo Awurade
ahyehyɛ atia Misraim.
13Soan adwumayɛfoɔ abɛyɛ nkwaseafoɔ,
wɔadaadaa Memfis19.13 Na Memfis yɛ Misraim kuropɔn. akwankyerɛfoɔ
ne nnipa no ntuanofoɔ
ama Misraim afom ɛkwan.
14Awurade ahwie
anisobirie honhom agu wɔn mu;
wɔma Misraim tɔ ntintan wɔ biribiara a ɔyɛ mu,
te sɛ deɛ ɔsabofoɔ de ne feɛ fɔre ne ho.
15Biribiara nni hɔ a Misraim bɛtumi ayɛ;
obiara rentumi nyɛ hwee, sɛ ɔyɛ etire anaa ɛtoɔ, anaa sɛ ɔyɛ berɛ anaa demmire.
16Saa ɛda no, Misraimfoɔ bɛyɛ sɛ mmaa, Asafo Awurade nsa a wama so atia wɔn no bɛma wɔn abɔ hu na wɔn ho apopo. 17Na Yuda asase no bɛma Misraimfoɔ abɔ hu. Obiara a ɔbɛte Yuda din no bɛsuro, ɛsiane deɛ Asafo Awurade rehyehyɛ atia wɔn enti.
18Saa ɛda no, Misraim nkuropɔn enum bɛka Kanaan kasa na wɔaka Asafo Awurade ntam. Wɔbɛfrɛ wɔn mu baako Ɔsɛeɛ Kuropɔn.
19Saa ɛda no, wɔbɛsi afɔrebukyia wɔ Misraim mfimfini ama Awurade, na wɔasi nkaeɛdum wɔ ne hyeɛ so nso ama Awurade. 20Ɛbɛyɛ nsɛnkyerɛnneɛ ne adansedeɛ ama Asafo Awurade wɔ Misraim asase so. Sɛ wɔn nhyɛsofoɔ enti wɔsu frɛ Awurade a, ɔbɛsoma ɔgyefoɔ ne banbɔni bi, na ɔbɛgye wɔn. 21Enti Awurade bɛda ne ho adi akyerɛ Misraimfoɔ, na saa da no wɔbɛhunu Awurade. Wɔde afɔrebɔ ne nnuane bɛsom, wɔbɛhyɛ Awurade bɔ, na wɔadi so. 22Awurade de ɔyaredɔm bɛbɔ Misraim; ɔde bɛbɔ wɔn na wasa wɔn yadeɛ. Wɔbɛdane akɔ Awurade nkyɛn, na ɔbɛtie wɔn sufrɛ, na wasa wɔn yadeɛ.
23Saa ɛda no, ɛkwantempɔn bɛfiri Misraim ne Asiria. Asiriafoɔ bɛkɔ Misraim na Misraimfoɔ akɔ Asiria. Misraimfoɔ ne Asiriafoɔ bɛbɔ mu asom. 24Saa ɛda no Israel bɛtɔ Misraim ne Asiria so mmiɛnsa, ayɛ nhyira wɔ asase so. 25Na Asafo Awurade bɛhyira wɔn aka sɛ, “Nhyira nka Misraim, me nkurɔfoɔ. Nhyira nka Asiria me nsa ano adwuma. Nhyira nka Israel mʼagyapadeɛ.”
