Guds dom over Aram og Nordriget
1Guds budskab om Damaskus: „Se, Damaskus vil forsvinde. Byen bliver en ruindynge. 2Aroers byer17,2 Sandsynligvis skulle der have stået „Arams byer”. Aram svarer til det nuværende Syrien. bliver forladte, så fåreflokkene kan græsse frit i gaderne. Ingen vil forstyrre dem. 3Nordrigets befæstede byer bliver også ødelagt, og Damaskus’ magt får ende. De få, som er tilbage i Aram, vil dele skæbne med Nordriget,” erklærer Herren, den Almægtige.
4„Da vil Nordrigets tidligere herlighed høre en tåget fortid til, for hungersnød sætter ind. 5Landet vil ligge øde hen som Refaimdalens stubmarker, efter at kornet er høstet. 6Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de få oliven, der endnu sidder på et oliventræ efter høsten, et par stykker i toppen og nogle enkelte på de yderste grene,” siger Herren, Israels Gud.
7Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud. 8Da vil de ikke længere bede afguderne om hjælp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherapælene eller brænde røgelse på deres afgudsaltre.
9Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop,17,9 Teksten er uklar, og LXX taler om amoritter og hivvitter. akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen. 10Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter,17,10 Teksten er uklar. 11og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte.
12Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger. 13Men Gud truer ad dem, så de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfrø for slettens hvirvelvind. 14Aftenen er mættet af frygt, men før morgenen kommer, er fjenden borte. Sådan går det dem, der vil plyndre og gå på rov hos os.
