Guds dom over Aram og Nordriget
1Guds budskab om Damaskus: „Se, Damaskus vil forsvinde. Byen bliver en ruindynge. 2Aroers byer17,2 Sandsynligvis skulle der have stået „Arams byer”. Aram svarer til det nuværende Syrien. bliver forladte, så fåreflokkene kan græsse frit i gaderne. Ingen vil forstyrre dem. 3Nordrigets befæstede byer bliver også ødelagt, og Damaskus’ magt får ende. De få, som er tilbage i Aram, vil dele skæbne med Nordriget,” erklærer Herren, den Almægtige.
4„Da vil Nordrigets tidligere herlighed høre en tåget fortid til, for hungersnød sætter ind. 5Landet vil ligge øde hen som Refaimdalens stubmarker, efter at kornet er høstet. 6Kun enkelte indbyggere bliver tilbage, ligesom de få oliven, der endnu sidder på et oliventræ efter høsten, et par stykker i toppen og nogle enkelte på de yderste grene,” siger Herren, Israels Gud.
7Engang vil de erkende, at Herren er deres Skaber, og de vil vende tilbage til Israels hellige Gud. 8Da vil de ikke længere bede afguderne om hjælp, dyrke deres menneskeskabte guder, tilbede og ofre til Asherapælene eller brænde røgelse på deres afgudsaltre.
9Dine prægtige byer vil blive lagt i ruiner som en fældet skov på en bakketop,17,9 Teksten er uklar, og LXX taler om amoritter og hivvitter. akkurat som byerne blev lagt i ruiner, dengang israelitterne først indtog landet. Alt skal ligge øde hen. 10Hvorfor? Fordi du har forladt den Gud, som kan frelse dig, og ikke ænser Klippen, hvor du kunne have søgt tilflugt. Du kan plante de bedste vinsorter,17,10 Teksten er uklar. 11og selv om de skulle spire og blomstre, når du planter dem, så kommer du aldrig til at plukke druer fra dem. Du vil kun høste sorg og bitter smerte.
12Hør larmen fra folkeslagenes hære. De larmer som havets oprørte bølger. 13Men Gud truer ad dem, så de flygter langt bort. De jages som avner af bjergvinden, som tidselfrø for slettens hvirvelvind. 14Aftenen er mættet af frygt, men før morgenen kommer, er fjenden borte. Sådan går det dem, der vil plyndre og gå på rov hos os.
Nkɔmhyɛ A Etia Damasko
1Nkɔmhyɛ a ɛfa Damasko ho:
“Hwɛ, Damasko renyɛ kuropɔn bio
ɛbɛdan ayɛ nnwiriwii siw.
2Aroer nkuropɔn bɛdan amamfo
na wɔagyaw ama nguankuw ama wɔadeda hɔ,
a obiara renyi wɔn hu.
3Kuropɔn a wɔabɔ ho ban bɛyera wɔ Efraim,
adehyetumi nso befi Damasko;
Aram nkae bɛyɛ
Israelfo anuonyam,”
Sɛnea Asafo Awurade se ni.
4“Da no Yakob anuonyam bɛpa;
na ne mu srade bɛsa.
5Ɛbɛyɛ sɛnea nnɔbaetwafo twa aburow a egyina afuw so
na ɔde ne nsa penpan,
sɛ bere a obi redi mpɛpɛwa
wɔ Refaim Bon mu.
6Nanso mpɛpɛwa no mu bi bɛka,
sɛnea wɔwosow ngodua a ɛyɛ no,
ɛka aba no abien anaa abiɛsa wɔ atifi mman no so,
ne anan anaa anum wɔ mman a ɛso no so,”
sɛnea Awurade, Israel Nyankopɔn se ni.
7Saa da no, nnipa de wɔn ani bɛto wɔn Yɛfo so
na wɔadan wɔn ani ahwɛ Israel Ɔkronkronni no.
8Wɔremfa wɔn ho nto afɔremuka a
ɛyɛ wɔn nsa ano adwuma no so,
na wobebu Asera nnua ne nnuhuam afɔremuka
a wɔde wɔn nsateaa ayɛ no animtiaa.
9Da no wɔn nkuropɔn a ɛwɔ bammɔ dennen, a Israelfo nti wogyaw hɔ no, bɛyɛ sɛ mmeaemmeae a wɔagyaw ama nnɔtɔ ne nwura. Ne nyinaa bɛda mpan.
10Mo werɛ afi Onyankopɔn, mo Agyenkwa,
na monkaee Ɔbotan no, mo abandennen no.
Enti ɛwɔ mu sɛ mopɛ nnua papa
na mudua bobe a moatɔ afi amannɔne,
11ɛwɔ mu, da a muduae no, moma enyinii
anɔpa a muduae no, moma eguu nhwiren,
nanso otwa no renyɛ hwee sɛ
ɔyare ne ɔyaw a wontumi nsa.
12Nnome nka aman dodow a wohuru so no,
wohuru so te sɛ po a ɛrebɔ asorɔkye!
Nnome nka nnipa dodow a wɔworo so,
wɔworo so sɛ asu akɛse!
13Ɛwɔ mu, nnipa dodow woro so te sɛ, asu a ɛresen mmirika so,
sɛ ɔka wɔn anim a woguan kɔ akyirikyiri,
te sɛ ntɛtɛ a mframa bɔ gu wɔ bepɔw so
te sɛ nweatam so nwura a mframaden rebɔ no.
14Anwummere, wɔbɔ yɛn hu awerɛfiri mu
ansa na ade bɛkyɛ no na wɔkɔ dedaw!
wɔn a wɔfow yɛn nneɛma,
ne wɔn a wɔbɔ yɛn korɔn kyɛfa ni.
