Guds dom over Moab
1Guds budskab om Moab:15,1 Moab betegner her hele det oprindelige moabitiske område øst for Det Døde Hav. Rubens stamme havde bosat sig i den nordlige del af området, som kaldes Moabs sletter, blandt andet i byerne Dibon, Nebo, Medeba og Elale, og de var efterhånden blandet med Moabs befolkning (jf. 4.Mos. 32, Jos. 13). Området fra Heshbon og nordpå hørte til Gads stammeområde. De sydlige byer som Ar og Kir hørte med til det egentlige moabitiske rige. På én nat bliver Ar i Moab angrebet og udslettet. På én nat bliver Kir15,1 Hovedstaden i det gamle Moab. Det er den samme by, der også benævnes Kir-Hareset og Kir-Heres. jævnet med jorden. 2Dibons indbyggere går op på offerhøjen og græder. I Nebo og Medeba jamrer man: Alle har barberet hår og skæg af i fortvivlelse. 3I gaderne går folk klædt i sæk og aske, og fra byernes torvepladser og husenes tage høres klage og gråd. 4Skrigene fra Heshbon og Elale kan høres helt til Jahatz. Selv de stærkeste krigere har mistet modet og ryster af skræk.
5Mit hjerte græder over Moab, befolkningen flygter til Zoar og Eglat-Shelishija. Grædende begiver de sig op ad vejen til Luhitpasset, deres jamren høres langs vejen til Horonajim. 6Selv Nimris bæk er udtørret, de græsklædte strækninger er afsvedet, alle planter er væk. 7De fortvivlede flygtninge slæber deres få ejendele over Poppelbækken. 8Klageråb lyder over hele landet, fra Eglajim til Be’er-Elim. 9Bækken ved Dimon er allerede rød af blod, men der kommer mere. Forude venter løverne på de overlevende.
Profecía contra Moab
16:6-12 – Jer 48:29-36
1Profecía contra Moab:
La ciudad moabita de Ar está arruinada,
¡destruida en una noche!
La ciudad moabita de Quir está arruinada,
¡destruida en una noche!
2Acuden los de Dibón al templo,
a sus altares paganos, para llorar.
Moab está gimiendo
por Nebo y por Medeba.
Rapadas están todas las cabezas,
y afeitadas todas las barbas.
3Todos, deshechos en llanto,
van por las calles, vestidos de luto;
¡gimen en los techos y en las plazas!
4Hesbón y Elalé claman a gritos,
hasta Yahaza se escuchan sus clamores.
Por eso gritan los valientes de Moab,
y flaquea su entereza.
5Mi corazón grita por Moab;
sus fugitivos huyen hasta Zoar,
hasta Eglat Selisiyá.
Suben llorando por la cuesta de Luhit;
ante el desastre, gritan desesperados
por el camino de Joronayin.
6Se han secado las aguas de Nimrín;
se ha marchitado la hierba.
Ya no hay vegetación,
no ha quedado nada verde.
7Por eso se llevaron,
más allá del arroyo de los Sauces,
las muchas riquezas que amasaron.
8Su grito desesperado
va recorriendo la frontera de Moab.
Llega su gemido hasta Eglayin,
y aun llega hasta Ber Elín.
9Llenas están de sangre las aguas de Dimón,
y aún más plagas le añadiré:
enviaré un león contra los moabitas fugitivos
y contra los que permanezcan en la tierra.
