Esajasʼ Bog 13 – BPH & NVI-PT

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 13:1-22

Et profetisk syn om Babyloniens fald

1Esajas så Babyloniens ødelæggelse i et syn, hvor Herren sagde:

2„Løft signalet til angreb på toppen af en høj! Lad kommandoråbet lyde! Giv tegn til hæren om at marchere mod Babylon og jævne de riges paladser med jorden! 3Jeg har udvalgt disse hære til at straffe dem, der har fremkaldt min vrede. Jeg har kaldt mine helte til denne opgave, og de vil juble, når jeg sejrer.

4Hør larmen fra bjergene! Lyt til hærene under fremmarch! Det er krigslarm fra mange folkeslags hære. Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg mønstrer min hær. 5De kommer langvejsfra, og de er mit redskab imod dig, Babylon. De er udtryk for min vrede, og de skal ødelægge hele landet.

6Skrig af rædsel, for Herrens time er kommet. Den Almægtige vil knuse jer. 7-8Jeres arme er lammet af frygt, og selv de modigste mænd ryster af skræk. Frygt og smerte sætter ind som veerne hos en kvinde, der skal føde. I stirrer hjælpeløse på hinanden, hede om ørerne. 9Se, Herrens dag kommer, Herrens frygtelige vredesdag. Landet skal ødelægges, og alle syndere med det. 10Der ses ingen stjerner på himlen, solen er formørket, månen skinner ikke.

11Jeg, Herren, straffer verden for dens ondskab og de ugudelige for deres synd. Jeg knuser de stoltes overlegenhed og tyrannernes hovmod. 12Når dommen er fuldbyrdet, er der ikke mange tilbage. Til den tid er mennesker sjældnere end det fineste guld. 13I min vrede ryster jeg himlen, og jorden skal rokkes fra sin plads. Jeg, Herren den Almægtige, viser min vrede.

14Som skræmte gazeller, som forvildede får, der er kommet bort fra deres hyrde, flygter enhver hjem til sit eget land. 15Enhver, der bliver taget til fange, bliver gennemboret af sværdet. 16Deres småbørn knuses for øjnene af dem, deres hjem bliver plyndret og deres kvinder voldtaget.

17Jeg vækker nemlig medernes vrede imod det babyloniske rige. De kan ikke købe sig fri med guld og sølv. 18Medernes pile rammer de unge, de har ingen medynk med børnene.

19Det går Babylon, den herlige storby, den kaldæiske kulturs stolthed og pryd, som det gik Sodoma og Gomorra, dengang Herren sendte ild fra himlen. 20Aldrig igen skal Babylon genopbygges og blive beboet. Selv nomaderne undgår at slå lejr der. Ingen hyrder søger nattely på det sted. 21Kun ørkenens vilde dyr bor der, ugler tuder fra de forladte huse. Strudse slår sig ned, og vilde geder springer rundt på ruinerne. 22I de tomme borge og fine paladser lyder ekkoet af hyæners og sjakalers hyl. Babylons dage er talte, dommens time er nær.”

Nova Versão Internacional

Isaías 13:1-22

Profecia contra a Babilônia

1Advertência contra a Babilônia, que Isaías, filho de Amoz, recebeu em visão:

2Levantem uma bandeira no topo de uma colina desnuda,

gritem a eles;

chamem-lhes com um aceno,

para que entrem pelas portas dos nobres.

3Eu mesmo ordenei aos meus santos;

para executarem a minha ira

já convoquei os meus guerreiros,

os que se regozijam com o meu triunfo.

4Escutem! Há um barulho nos montes

como o de uma grande multidão!

Escutem! É uma gritaria entre os reinos,

como nações formando uma imensa multidão!

O Senhor dos Exércitos está reunindo

um exército para a guerra.

5Eles vêm de terras distantes,

lá dos confins dos céus;

o Senhor e as armas da sua ira,

para destruírem todo o país.

6Chorem, pois o dia do Senhor está perto;

virá como destruição da parte do Todo-poderoso.

7Por isso, todas as mãos ficarão trêmulas,

o coração de todos os homens se derreterá.

8Ficarão apavorados,

dores e aflições os dominarão;

eles se contorcerão como a mulher

em trabalho de parto.

Olharão chocados uns para os outros,

com os rostos em fogo.

9Vejam! O dia do Senhor está perto,

dia cruel, de ira e grande furor,

para devastar a terra

e destruir os seus pecadores.

10As estrelas do céu e as suas constelações

não mostrarão a sua luz.

O sol nascente escurecerá,

e a lua não fará brilhar a sua luz.

11Castigarei o mundo por causa da sua maldade,

os ímpios pela sua iniquidade.

Darei fim à arrogância dos altivos

e humilharei o orgulho dos cruéis.

12Tornarei o homem mais escasso do que o ouro puro,

mais raro do que o ouro de Ofir.

13Por isso farei o céu tremer,

e a terra se moverá do seu lugar

diante da ira do Senhor dos Exércitos

no dia do furor da sua ira.

14Como a gazela perseguida,

como a ovelha que ninguém recolhe,

cada um voltará para o seu povo,

cada um fugirá para a sua terra.

15Todo o que for capturado será traspassado;

todos os que forem apanhados cairão à espada.

16Seus bebês serão despedaçados diante dos seus olhos;

suas casas serão saqueadas e suas mulheres, violentadas.

17Vejam! Eu despertarei contra eles os medos,

que não se interessam pela prata

nem se deleitam com o ouro.

18Seus arcos ferirão os jovens,

e eles não terão misericórdia dos bebês,

nem olharão com compaixão para as crianças.

19Babilônia, a joia dos reinos,

o esplendor do orgulho dos babilônios13.19 Ou caldeus,

será destruída por Deus,

à semelhança de Sodoma e Gomorra.

20Nunca mais será repovoada

nem habitada, de geração em geração;

o árabe não armará ali a sua tenda

e o pastor não fará descansar ali o seu rebanho.

21Mas as criaturas do deserto lá estarão,

e as suas casas se encherão de chacais;

nela habitarão corujas

e saltarão bodes selvagens.

22As hienas uivarão em suas fortalezas,

e os chacais em seus luxuosos palácios.

O tempo dela está terminando,

e os seus dias não serão prolongados.