Rodskuddet fra Isajs stub
1Der vil komme et rodskud fra Isajs stub, et nyt skud på Davids stamtræ. 2Herrens Ånd hviler over ham og giver ham visdom, indsigt, karakterstyrke, kundskab og gudsfrygt. 3Han lever og ånder for at gøre Herrens vilje. Han bedømmer aldrig en sag blot på grundlag af, hvad han ser og hører. 4Han forsvarer fattiges rettigheder og dømmer de svage retfærdigt. Han sætter voldsmænd til vægs med et visdomsord, tilintetgør de onde med et åndepust. 5Han bærer ret adfærd som bælte om sit liv, klæder sig i trofasthed og sandhed.
6Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. 7Køer og bjørne vil blive venner, så deres unger ligger side om side. Løven vil æde græs som oksen. 8Spædbørn kan lege ved slangens hule, og småbørn kan uskadt stikke hånden i hugormens rede. 9Ingen gør fortræd i hele mit hellige bjergland, for alverden skal fyldes af en dyb forståelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene.
10Engang vil Isajs rodskud stå som et banner og kalde på alle folkeslagene. Menneskene vil søge svar hos ham, og hans bolig bliver herlig. 11Da vil Herren igen række hånden ud for at hjemkalde den rest, der er tilbage af hans folk, og de skal komme fra Assyrien, fra nedre og øvre Egypten, Kush, Elam, Babylonien, Hamat og fjerne kyster. 12Herren kalder på folkeslagene med sit banner, og han samler Israels og Judas bortdrevne og adspredte folk fra de fire verdenshjørner. 13Da skal fjendskabet mellem Israel og Juda høre op, og de skal ikke længere bekrige hinanden. 14I stedet angriber de i fællesskab filistrene i vest og tager bytte fra folkene i øst. De erobrer Edom og Moab, og gør ammonitterne til deres undersåtter.
15Herren baner en vej gennem Egyptens Hav. Han hæver sin hånd over Eufratfloden og lader en mægtig vind dele den i syv bække, som man let kan komme over. 16Der bliver en banet vej for den rest af hans folk, der er tilbage i Assyrien, ligesom der blev for Israel, da de drog op fra Egypten.
Yisai Ase Dubaa
1Dua foforɔ bi bɛfefɛ wɔ Yisai dunsini ho;
ɛfiri ne nhini mu na Dubaa bi bɛso aba.
2Awurade Honhom bɛtena no so:
nyansa ne nteaseɛ Honhom,
afotuo ne tumi Honhom,
nimdeɛ ne Awurade suro Honhom.
3Na nʼani bɛgye wɔ Awurade suro mu.
Ɛnnyɛ deɛ ɔde nʼani hunu soɔ na ɔbɛgyina abu atɛn,
anaa deɛ ɔde nʼaso bɛteɛ soɔ na ɔbɛgyina asi gyinaeɛ;
4na mmom ɔde tenenee bɛbu mmɔborɔfoɔ atɛn,
ɔde atɛntenenee bɛsi gyinaeɛ ama asase so ahiafoɔ.
Ɔde abaa a ɛyɛ nʼanom asɛm bɛwoso asase;
ɔde ahome a ɛfiri nʼanom bɛkunkum amumuyɛfoɔ.
5Tenenee bɛyɛ nʼabɔsoɔ
na nokorɛdie ayɛ nʼabɔwomu.
6Pataku ne odwammaa bɛtena,
ɔsebɔ ne abirekyie bɛda,
nantwie ba ne gyata ne ne ba bɛbɔ mu;
na abɔfra ketewa bi adi wɔn anim.
7Ɔnantwie ne sisire bɛbɔ mu adidi,
wɔn mma bɛdeda faako,
na gyata bɛwe wira te sɛ nantwie.
8Akokoaa bɛdi agorɔ abɛn ɔprammire amena ano,
na abɔfra ketewa de ne nsa ahyɛ ɔnanka bɔn mu.
9Wɔrenyɛ obi bɔne na wɔrensɛe adeɛ
wɔ me bepɔ Kronkron nyinaa so,
na Awurade ho nimdeɛ bɛyɛ asase so ma
sɛdeɛ nsuo ayɛ ɛpo ma no.
10Na da no, Yisai aseni no bɛsɔre; deɛ ɔbɛsɔre abɛdi amanaman no so; ɔno na wɔn ani bɛda ne so, na nʼahomegyebea bɛnya animuonyam. 11Saa ɛda no, Awurade bɛma ne nsa so ne mprɛnu so de agye ne nkurɔfoɔ a wɔaka afiri Asiria, Misraim anafoɔ fam, Misraim atifi fam, Kus, Elam, Babilonia, Hamat ne Po so nsupɔ.
12Ɔbɛma frankaa so ama aman no
na wɔaboaboa Israel atukɔfoɔ ano;
Ɔbɛboaboa Yudafoɔ a wɔahwete no ano
afiri asase ntwea ɛnan no so.
13Efraim anibereɛ bɛtu ayera,
na wɔbɛsɛe Yuda atamfoɔ.
Efraim ani remmere Yuda bio,
na Yuda nso rentane Efraim ani.
14Wɔbɛtwi afa Filistia nsaneɛ ahodoɔ no so akɔ atɔeɛ fam;
na wɔbɛbɔ mu afo nnipa akɔ apueeɛ fam.
Wɔbɛfa Edom ne Moab,
na Amonfoɔ bɛhyɛ wɔn ase.
15Awurade bɛma nsuo
a ɛwɔ Misraim Po no mu awe korakora;
ɔbɛma ne nsa mu mframa a emu yɛ hyeɛ
abɔ afa Asubɔnten Eufrate so.
Ɔbɛpaapae mu ayɛ no nsuwansuwa nson
sɛdeɛ ɛbɛyɛ a obiara bɛtumi ahyɛ mpaboa atwa.
16Ɛkwantempɔn bi bɛda hɔ ama ne nkurɔfoɔ nkaeɛfoɔ
a wɔaka Asiria,
sɛdeɛ ebi daa hɔ maa Israel
ɛberɛ a wɔfiri Misraim baeɛ no.
