1Ve jer, I, som udsteder ondskabsfulde dekreter og afsiger uretfærdige domme for at undertrykke de svage, udnytte de hjælpeløse, 2frakende de fattige deres rettigheder og udplyndre både enker og faderløse børn.
3Hvad vil I gøre, når straffen kommer over jer fra det fjerne? Hvem, tror I, vil hjælpe jer? Hvor vil I opbevare jeres rigdomme? 4I bliver enten dræbt i krig eller ført bort som fanger. Alligevel er Herrens vrede ikke forbi. Hans hånd er stadig løftet til slag.
Herrens dom over Assyriens hovmod
5Men jeg vil også dømme assyrerne, min vredes kæp. Det er min vrede, der giver dem sejr, 6og jeg bruger dem til at straffe mit frafaldne folk, som har provokeret mig til vrede. Jeg lader den assyriske hær hærge og plyndre dem og trampe dem ned som gadens snavs. 7Assyrerkongen ved ikke, at han er mit redskab. Han ønsker bare at tilintetgøre mange folkeslag. 8„Er mine stormænd ikke mægtige som konger?” vil han sige. 9„Vi indtog Kalno, som vi indtog Karkemish. Hamat måtte overgive sig nøjagtig som Arpad. Det gik Samaria som Damaskus. 10Jeg har besejret riger, som havde langt flere guder til at beskytte sig end Jerusalem og Samaria. 11Hvem kan så hindre mig i at gøre med Jerusalem og dets guder, som jeg gjorde med Samaria og dets guder?”
12Men når Herren har udført sine planer imod Zions bjerg og Jerusalem, vender han sig imod Assyriens konge og straffer ham for hans hovmod, griskhed og praleri.
13„Jeg er stærk, jeg er klog, jeg er mægtig!” praler han. „Se blot, hvor mange riger jeg har indtaget. Jeg har overskredet deres grænser, plyndret dem for skatte og stødt deres konger fra tronen. 14Jeg har samlet deres rigdomme, som man samler æg fra en forladt fuglerede, uden at nogen gjorde modstand eller gav lyd fra sig!”
15Men hør her, assyrerkonge! Praler en økse overfor den person, som svinger den? Bestemmer saven over den, som saver? Er en kæp herre over den, som slår med den? Kan en stok gå af sig selv?
16På grund af dit praleri vil Herren, den Almægtige, lade sygdom tynde ud iblandt dine tropper. Under din ydre styrke ulmer ilden. 17Lyset fra Israels Hellige vil blive som en fortærende ild. Pludselig vil han gøre det af med dig som tjørne og tidsler, der går op i røg. 18Ja, Herren vil tynde ud både i din hær og i dit folk, som når træerne i en skov eller frugthave bliver fældet. 19Der bliver så få tilbage, at selv et barn kan tælle dem.
Håb for Israels folks rest
20Til den tid skal den rest, som er tilbage af Israels og Judas folk, ikke længere støtte sig til assyrerne, som forrådte dem. I stedet skal de søge hjælp hos Herren, Israels hellige Gud. 21Denne rest skal vende sig til den almægtige Gud. 22Selv om Israels folk engang var talrigt som sandet ved stranden, vil kun få af dem vende tilbage. Herren er hellig og retfærdig, og han har besluttet at straffe dem. 23Den almægtige Herre og Gud vil gennemføre sin beslutning om at lægge hele landet øde.
24Derfor siger Herren, den Almægtige: „Mit folk, som bor i Jerusalem, I skal ikke være bange for assyrerne, der undertrykker jer, som egypterne gjorde engang. 25Det kommer ikke til at vare længe. Om kort tid er min vrede imod jer forbi, og så vil jeg vende min vrede mod assyrerne og udrydde dem.”
26Herren, den Almægtige, vil svinge sin pisk over dem, ligesom dengang midjanitterne blev slået ved Orebs klippe. Hans stav er udrakt over dem, som dengang han druknede den egyptiske hær i havet. 27Han vil løfte byrden fra jeres skuldre og åget fra jeres nakke. I vil nægte at bære åg, fordi Herren har gjort jer så stærke.10,27 Som så mange andre steder er den hebraiske tekst uklar og meningen omstridt.
28-29Assyrerhæren rykkede frem til Ajjat og passerede gennem Migron. Ved Mikmas efterlod de en del af forsyningerne, hvorefter de marcherede over passet. Ved Geba slog de lejr for natten. Rama rystede af skræk, og indbyggerne i Sauls Gibea flygtede for livet. 30Skrig af frygt, I folk fra Gallim, råb op, Laisha, stem i, Anatot! 31Madmenas indbyggere flygtede, og Gebims indbyggere bragte sig i sikkerhed. 32Fjendehæren nåede frem til Nob, hvor de slog lejr og nu truer med knyttede næver mod Jerusalem og Zions bjerg.
33Men se! Herren, den Almægtige, fælder dem som grene, der hugges af træerne. Selv de stolteste stammer segner. 34Der bliver lyst i skovens tykning. Som skovhuggeren fælder træerne på Libanons bjerge, sådan fælder den Almægtige sine fjender.
1Tsoka kwa anthu amene amapanga malamulo opanda chilungamo,
kwa iwo amene amalemba zongovutitsa anzawo,
2kuwalanda anthu osauka ufulu wawo
ndi kumana chilungamo osautsidwa pakati pa anthu anga,
amalanda zinthu za akazi amasiye
ndi kubera ana amasiye.
3Kodi mudzatani pa tsiku la chilango,
pofika chiwonongeko chochokera kutali?
Kodi mudzathawira kwa yani kuti akuthandizeni?
Nanga chuma chanu mudzachisiya kuti?
4Kudzatsala nʼkungozolika mwamanyazi pakati pa anthu ogwidwa
kapena kufa pamodzi ndi ophedwa.
Komabe pa zonsezi mkwiyo wake sunawachokere,
mkono wake uli chitambasulire.
Chiweruzo cha Mulungu pa Asiriya
5“Tsoka kwa mfumu ya ku Asiriya, chikwapu cha mkwiyo wanga,
iye ndiye ndodo ya mkwiyo wanga!
6Ndidzamutuma kukalimbana ndi mtundu wosapembedza Mulungu,
ndidzamutumiza kukalimbana ndi anthu amene amandikwiyitsa Ine,
kukafunkha ndi kulanda chuma,
ndi kuwapondereza pansi ngati matope a mʼmisewu.
7Koma izi si zimene akufuna kukachita,
izi si zimene zili mʼmaganizo mwake;
cholinga chake ndi kukawononga,
kukapulula mitundu yambiri ya anthu.
8Iye akuti, ‘Kodi atsogoleri anga ankhondo si mafumu okhaokha?’
9‘Kodi Kalino sanagonjetsedwe monga Karikemesi?
Kodi Hamati sali ngati Aripadi,
nanga Samariya sali ngati Damasiko?
10Dzanja langa linakantha maufumu a anthu opembedza mafano,
mafumu amene mafano awo ndi aakulu kupambana Yerusalemu ndi Samariya;
11nanga Ine nʼkulephera kodi kuwononga Yerusalemu pamodzi ndi mafano ake
monga ndinakanthira Samariya pamodzi ndi mafano ake?’ ”
12Ambuye akadzamaliza ntchito yonse yolanga phiri la Ziyoni ndi Yerusalemu adzalanganso mfumu ya ku Asiriya chifukwa cha kudzitama ndi kunyada kwake. 13Pakuti mfumuyo ikuti,
“ ‘Ndachita zimenezi ndi dzanja langa,
ndiponso ndi nzeru zanga, chifukwa ndine wozindikira zinthu.
Ndinachotsa malire a mitundu ya anthu,
ndinafunkha chuma chawo;
ndinagonjetsa mafumu awo monga munthu wamphamvu.
14Dzanja langa lagwira chuma cha mitundu ya anthu
ngati momwe munthu amagwirira chisa cha mbalame,
ngati momwe anthu amatolera mazira osiyidwa,
motero inenso ndinasonkhanitsa mayiko onse;
palibe mbalame imene inakupiza mapiko ake,
kapena kuyasama kukamwa kuti ilire.’ ”
15Kodi nkhwangwa ingathe kudzikuza kupambana woyigwiritsa ntchito,
kapena macheka angathe kudzikuza kupambana wowagwiritsa ntchito?
Ndiye kukhala ngati kuti chikwapu chikuzunguza munthu amene wachinyamula,
kapena ngati kuti ndodo ikuopseza amene wayinyamula!
16Nʼchifukwa chake Ambuye Yehova Wamphamvuzonse
adzatumiza matenda owondetsa kwa ankhondo amphamvu;
kunyada kwa mfumuyo kudzapsa
ndi moto wosazima.
17Mulungu, Kuwala kwa Israeli, adzakhala ngati moto,
Woyera uja wa Israeli adzakhala ngati malawi a moto.
Motowo udzawatentha ndi kuwapsereza
ngati minga ndi mkandankhuku pa tsiku limodzi.
18Ankhondo ake adzawonongedwa
ngati nkhalango yayikulu
ndi ngati nthaka yachonde.
19Mitengo yotsalira ya mʼnkhalango zake idzakhala yochepa kwambiri,
yoti ndi mwana yemwe ndi kuyiwerenga.
Aisraeli Otsala
20Tsiku limenelo otsalira a ku Israeli,
opulumuka a nyumba ya Yakobo,
sadzadaliranso anthu
amene anawakantha,
koma adzadalira Yehova,
Woyerayo wa Israeli.
21Otsalira adzabwerera, otsalira a Yakobo
adzabwerera kwa Mulungu Wamphamvu.
22Iwe Israeli, ngakhale anthu ako achuluke ngati mchenga wa ku nyanja,
otsala okha ndiwo adzabwerere.
Chiwonongeko chalamulidwa,
chidzaonetsa chilungamo chosefukira.
23Ambuye Yehova Wamphamvuzonse adzawononga ndithu dziko lonse
monga momwe analamulira.
24Nʼchifukwa chake, Ambuye Yehova Wamphamvuzonse akunena kuti,
“Inu anthu anga okhala mu Ziyoni,
musawaope Asiriya,
amene amakukanthani ndi ndodo
nakumenyani ndi zibonga monga mmene Igupto anachitira.
25Patsala pangʼonongʼono kuti mkwiyo wanga uchoke pa inu
ndipo ndidzaonetsa ukali wanga pa iwo mpaka kuwawononga.”
26Yehova Wamphamvuzonse adzawakwapula ndi chikwapu,
monga momwe anakwapulira Amidiyani ku thanthwe la Orebu;
ndipo adzatukula ndodo yake pa madzi
ndikuwalanga monga analangira Igupto pa nyanja.
27Tsiku limenelo katundu wawo adzachotsedwa pa mapewa anu,
goli lawo lidzachoka mʼkhosi mwanu;
golilo lidzathyoka
chifukwa cha kunenepa kwambiri.
28Adani alowa mu Ayati
apyola ku Migironi;
asunga katundu wawo ku Mikimasi.
29Adutsa pa mpata uja, ndipo akuti,
“Tikagona ku Geba”
Rama akunjenjemera;
Gibeya, mzinda wa Saulo ukuthawa.
30Lilani mokweza, inu anthu a ku Galimu!
Tchera khutu, iwe Laisa!
Iwe Anatoti wosauka!
31Anthu a ku Madimena akuthawa;
anthu a ku Gebimu bisalani.
32Lero lomwe lino adaniwo adzayima ku Nobu;
adzagwedeza mikono yawo,
kuopseza anthu a ku Ziyoni,
pa phiri la Yerusalemu.
33Taonani, Ambuye Yehova Wamphamvuzonse,
adzadula mwamphamvu nthambi za mitengo,
mitengo yodzikweza idzadulidwa,
mitengo yayitali idzagwetsedwa.
34Yehova adzadula ndi nkhwangwa mitengo ya mʼnkhalango yowirira;
Lebanoni adzagwa pamaso pa Wamphamvu.
