Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 1:1-31

1I løbet af den periode, hvor henholdsvis kong Uzzija, kong Jotam, kong Ahaz og kong Hizkija regerede i Judariget, modtog Esajas, Amotz’ søn, en række profetiske syner om Judarigets og Jerusalems fremtid:

Et budskab til det oprørske Judas rige

2Himmel og jord, hør, hvad Herren siger:

„De børn, jeg kærligt har opdraget og haft omsorg for, har gjort oprør imod mig. 3En okse kender sin ejer, et æsel ved, hvor det hører hjemme, men Israel vil ikke kendes ved mig, mit folk fatter ingenting!”

4Ja, Israels folk er fulde af synd. De er tynget af skyld. Som ondskabsfulde børn, der ødelægger alt, har de vendt Herren ryggen. De har hånet Israels hellige Gud. De har afskåret sig fra hans hjælp.

5Hør, Israel, er du ikke blevet straffet nok? Hvor længe vil du blive ved med at gøre oprør? Dit hoved er forslået, og dit livsmod forsvundet. 6Fra top til tå er du fuld af mærker efter slag. Der er store rifter og ubehandlede, åbne sår, der hverken er lindret med olie eller forbundet. 7Jeres land er ødelagt og byerne brændt ned. Jeres marker blev plyndret for øjnene af jer, gjort til en gold ødemark. 8Jerusalem står som et forladt vagttårn i en gammel vinmark, som et læskur i en forladt melonmark, som en by, der har været belejret.

9Hvis ikke den almægtige Gud havde reddet en rest, var vi blevet udslettet som Sodoma, gjort til intet som Gomorra. 10Hør Herrens ord, I Sodoma-ledere, lyt til, hvad vores Gud siger, I Gomorra-folk:

11„Jeg er dødtræt af jeres ofre. Hold op med at bringe flere! Jeg bryder mig ikke om jeres fede væddere og blodet fra alle jeres offerdyr. 12Hvorfor kommer I og tramper rundt i min helligdom med jeres nytteløse ofre? 13Jeres røgelsesofre er en stank i næsen på mig. Jeres nymåne- og sabbatsfester, ja, alle jeres højtider, er forurenet af jeres ondskab. 14Jeg hader jeres fester! Jeg kan ikke udstå synet af dem! 15Når I rækker hænderne ud imod mig i bøn, vender jeg ryggen til. Jeg nægter at høre jeres bønner, uanset hvor meget I beder, for jeres hænder er plettet af det blod, I har udgydt.

16Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! 17Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne.”

18„Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld. 19Hvis I er villige til at adlyde mig, skal I få lov til selv at høste og nyde, hvad I har sået i landet, 20men hvis I er trodsige og egenrådige, bliver I udryddet af fjenden! Jeg, Herren, har talt!”

Jerusalems utroskab

21Jerusalem, du, som engang var så trofast imod Herren, er blevet ham utro. Før i tiden var du fuld af retsindige og retskafne mennesker, nu huser du mordere. 22Engang var du som det rene sølv, nu er du som slagger. Engang var du en udsøgt vin, nu er du helt udvandet. 23Dine ledere er oprørske og står i ledtog med forbrydere. De tager alle imod bestikkelse og er altid på udkig efter gaver. De tager sig ikke af de forældreløse, taler ikke enkers sag i retten. 24Derfor siger Herren, Israels Gud, den Almægtige: „Ve jer, for nu vil jeg hævne mig på jer. I er blevet mine fjender! 25Jeg vil vende mig imod jer og smelte jer om. Jeg vil rense alle urenheder bort. 26Bagefter vil jeg genoprette jer og give jer gode ledere og kloge rådgivere som dem, I havde før. Jerusalem skal igen kaldes ‚Retfærdighedens og troskabens by’.”

27Jerusalem bliver frit igen, når dets indbyggere begynder at handle ret. Byen kan ånde lettet op, når retfærdigheden igen begynder at råde. 28Men alle, som er ulydige og vender sig fra Herren, bliver udryddet.

29En dag vil I skamme jer over at tænke på, hvordan I ofrede til afguderne under egetræerne. I vil rødme, når I tænker på alle de synder, I begik i jeres offerlunde. 30I bliver som visne egetræer, som en have, der ikke får vand. 31De stærkeste iblandt jer bliver som hø, og deres onde handlinger vil være de gnister, der antænder høet. Ingen vil kunne slukke ilden.

Asante Twi Contemporary Bible

Yesaia 1:1-31

1Saa anisoadehunu a ɛfa Yuda ne Yerusalem ho no baa Amos babarima Yesaia so wɔ Yuda ahemfo Usia, Yotam, Ahas ne Hesekia berɛ so.

Atuateman

2Ao, ɔsoro, montie! Ao, asase yɛ aso!

Na Awurade akasa:

“Matete mma ama wɔanyini,

nanso wɔate me so atua.

3Nantwie nim ne wura,

afunumu nso nim ne wura mmoa adididaka,

nanso Israel nnim,

me nkurɔfoɔ nte aseɛ.”

4Aa, amumuyɛ ɔman,

ɔman a afɔdie adesoa ahyɛ wɔn ma,

nnebɔneyɛfoɔ kuo,

mma a porɔeɛ ahyɛ wɔn ma!

Wɔatwe wɔn ho afiri Awurade ho;

Wɔapo Israel Kronkronni no,

wɔadane wɔn akyi akyerɛ no.

5Adɛn enti na mopɛ sɛ wɔkɔ so boro mo?

Adɛn enti na moda so te atua?

Wɔapira mo tiri,

na mo akoma nso di yea.

6Ɛfiri mo nan ase kɔsi mo tiri so

ahomeka biara nni mu,

apirakuro ne nsoasoaeɛ nko ara

akuro a anim deda hɔ

na wɔnhohoro so anaa Wɔnkyekyereeɛ

anaa wɔmfaa ngo nsrasraa so.

7Mo ɔman ada mpan,

wɔde ogya ahyehye mo nkuropɔn;

ananafoɔ regye mo mfuo

a mo ani tua,

na asɛe sɛdeɛ ɛyɛɛ ɛberɛ a ahɔhoɔ tuu mo guiɛ no.

8Wɔagya Ɔbabaa Sion

te sɛ bobe turo mu sese

te sɛ akuraa a ɛsi ɛferɛ afuo mu,

te sɛ kuropɔn a atamfoɔ atwa ho ahyia.

9Awurade

tumfoɔ no annya yɛn asefoɔ a,

anka yɛayɛ sɛ Sodom,

na yɛadane ayɛ sɛ Gomora.

10Montie Awurade asɛm,

mo Sodom sodifoɔ;

montie yɛn Onyankopɔn mmara,

mo Gomorafoɔ!

11“Mo afɔrebɔ ahodoɔ bebree no,

ɛdeɛn na ɛyɛ ma me?”

Sɛdeɛ Awurade seɛ nie.

“Mewɔ ɔhyeɛ afɔrebɔdeɛ ma ɛboro so,

deɛ ɛyɛ nnwennini ne mmoa a wɔadɔre sradeɛ;

mʼani nnye

anantwinini, nnwammaa ne mpapo mogya ho.

12Sɛ moba mʼanim a

hwan na ɔbisa yei firi mo hɔ?

Hwan na ɔsomaa mo sɛ monnantenante me efie yi?

13Monnyae afɔrebɔdeɛ a mode ba a ɛmfra no!

Mo aduhwam yɛ me tan.

Ɔbosome foforɔ, home nna ne nhyiamu ahodoɔ ne

mo nhyiamu fi no afono me.

14Mo bosome foforɔ afahyɛ ne mo apontoɔ a moahyehyɛ no,

me kra kyiri.

Ayɛ adesoa ama me;

masoa mabrɛ.

15Sɛ mopagya mo nsa bɔ mpaeɛ a,

mɛyi mʼani ato nkyɛn.

Sɛ mobɔ mpaeɛ bebree mpo a

merentie.

“Mogya bebree agu mo nsa ho fi.

16“Monnwira mo ho na mo ho nte.

Monnyi mo nnebɔne mfiri mʼani so!

Monnyae bɔne yɛ.

17Monyɛ papa; monhwehwɛ atɛntenenee

Monhyɛ wɔn a wɔhyɛ wɔn so nkuran.

Monni mma nwisiaa,

monka akunafoɔ nsɛm mma wɔn.

18“Afei mommra na yɛnnwene mmɔ mu,”

sɛdeɛ Awurade seɛ nie.

“Sɛ mo bɔne te sɛ kɔben a,

ɛbɛyɛ fitaa sɛ sukyerɛmma;

mpo sɛ ɛyɛ kɔkɔɔ te sɛ mogya a

ɛbɛyɛ fitaa sɛ asaawa foturo.

19Sɛ mopene so na moyɛ ɔsetie a,

mobɛdi asase no so nnepa.

20Na sɛ moampene na mote atua a,

akofena bɛdi mo nam.”

Awurade na wakasa.

21Hwɛ sɛdeɛ kuropɔn nokwafoɔ no

adane odwamanfoɔ.

Ɛberɛ bi na atɛntenenee ahyɛ no ma

na anka tenenee te ne mu,

nanso seesei awudifoɔ ahyɛ mu ma!

22Wo dwetɛ adane adeɛ a ɛho nni mfasoɔ,

wɔde nsuo afra wo nsã papa mu.

23Wo sodifoɔ yɛ atuatefoɔ,

akorɔmfoɔ yɔnkonom;

wɔn nyinaa pɛ adanmudeɛ,

na wɔpere akyɛdeɛ ho.

Wɔnni mma nwisiaa;

na akunafoɔ nsɛm nkɔ wɔn anim.

24Enti, Awurade, Otumfoɔ Awurade,

deɛ ɔyɛ Kɛseɛ ma Israel no ka sɛ,

“Aa, mɛnya ahomegyeɛ afiri mʼatamfoɔ hɔ

na matɔ wɔn so were.

25Mɛma me nsa so, atia mo;

mɛhohoro wo ho fi korakora

na mayi mo ho nkekaawa nyinaa.

26Mɛma mo atemmufoɔ bio sɛ kane no,

ne mo afutufoɔ sɛdeɛ na ɛteɛ, ahyɛaseɛ no.

Yei akyi no, wɔbɛfrɛ wo

Kuropɔn Tenenee

Kuropɔn Nokwafoɔ.”

27Wɔde atɛntenenee bɛgye Sion bio,

na wɔn a wɔnu wɔn ho no, wɔde tenenee bɛgye wɔn.

28Nanso atuatefoɔ ne nnebɔneyɛfoɔ deɛ, wɔbɛdwɛre wɔn abɔ mu,

na wɔn a wɔpa Awurade akyi bɛyera.

29“Mo ani bɛwu ɛsiane odum anyame a

monyaa wɔn mu anigyeɛ no;

wɔbɛgu mo anim ase ɛsiane nturo

a mosom abosom wɔ mu no enti.

30Mobɛyɛ sɛ odum a ne nhahan apo,

ne turo a ɛnnya nsuo.

31Ɔhoɔdenfoɔ bɛyɛ sɛ adeɛ a ɛhye ntɛm;

nʼadwuma bɛyɛ sɛ ogya nturueɛ;

ne mmienu no bɛhye abɔ mu,

a obiara rentumi nnum.”