Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 6:1-22

Ondskaben breder sig

1Jordens befolkning var nu vokset meget, og der blev født mange smukke piger. 2„Gudesønnerne”6,2 Teksten er uklar. „Gudesønnerne” eller „Guds børn” kan betyde enten engle, fyrster eller mænd fra Sets slægt, som var dem, der tilbad Gud ifølge 4,26. „Menneskets døtre” kunne så være almindelige kvinder eller de kvinder, der hørte til den rent „menneskelige” Kains slægt, der levede borte fra Gud. Lemek af Kains slægt var den første, der tog sig flere koner, jf. 4,23. Fortolkningen med Sets og Kains efterkommere er den mest almindelige blandt kristne fortolkere, bortset fra den allertidligste og nyeste tid. Tidlig jødisk tradition formoder, at der er tale om engle, men det er i modstrid med, hvad Bibelen ellers fortæller om engles natur. Senere jødisk tradition foretrækker teorien om fyrstesønner. Ordet „guder” eller „Gud” (elohim) på hebraisk henviser visse andre steder i GT til dommere eller ledere i samfundet. Jf. Joh. 10,34, Sl. 82,6 og 138,1. blev tiltrukket af de smukke piger, og tog sig så mange koner iblandt dem, som de havde lyst til. 3Da sagde Gud: „Min Ånd6,3 Eller: „ånd”, måske „ånde” eller „livsånde”. skal ikke for altid strides med menneskene, for de er jo blot kød og blod. Jeg vil give dem 120 år.”6,3 Eller: „forblive i”. Hvad dette ord og verset som helhed betyder, er uklart. De 120 år kan enten være menneskets normale levetid fra nu af eller den periode, som menneskene fik til at angre deres onde levevis.

4Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage.

5Da Herren så, hvordan menneskenes ondskab voksede, så de hele dagen kun tænkte onde tanker, 6blev han ked af, at han havde skabt dem. Al den ondskab skar ham i hjertet. 7„Jeg vil fjerne de mennesker, jeg har skabt, fra jordens overflade,” sagde han. „Og jeg vil udrydde både de vilde og tamme dyr og alle fuglene, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” 8Men Herren var tilfreds med Noa.

9Dette er Noas historie: Noa var dengang det eneste menneske på jorden, som Gud kunne acceptere. Han levede i et nært forhold til Gud. 10Han havde tre sønner: Sem, Kam og Jafet.

11-12Men ondskaben voksede ud over jorden. I Guds øjne blev verden mere og mere ond. Menneskene var onde og fordærvede i bund og grund.

13Da sagde Gud til Noa: „Jeg har besluttet at udrydde menneskene, for de er skyld i, at verden er fuld af vold og ondskab. 14Men du skal bygge en ark af gofertræ og tætne den med tjære både indvendigt og udvendigt. Du skal indrette den med mange rum. 15Sådan her skal du bygge arken: Den skal være 150 meter6,15 Eller: 300 alen. Den alen, der anvendes her, er enten den babyloniske alen på 50,3 cm, den egyptiske alen på 52,5 cm eller den gamle, „kongelige” hebraiske alen på syv håndsbredder, eller 51,8 cm. Senere blev en kortere alen almindelig. Den er på seks håndsbredder, eller 44,5 cm. lang, 25 meter bred og 15 meter høj. 16Du skal lave taget, så det ender en halv meter over arken,6,16 Betydningen er usikker. Sandsynligvis er der tale om en alens mellemrum mellem det øverste af arkens sider og taget, så der blev mulighed for lys og luft gennem en række vinduer eller åbninger, jf. 8,6. og du skal lave en dør i siden på arken. Du skal indrette den med et nederste, mellemste og øverste dæk. 17Jeg vil nemlig sende en stor oversvømmelse, som vil udrydde alt, hvad der lever på landjorden. Både dyr og mennesker skal dø. 18Men jeg vil oprette en pagt6,18 Enhver pagt indeholder et løfte om velsignelse fra Gud samt et krav om lydighed fra menneskenes side. Hvis menneskene ikke overholder pagtens betingelser, bliver de straffet af Gud. med dig. Du skal gå ind i arken sammen med din kone, dine sønner og deres koner. 19-20I skal medbringe en han og en hun af alle de tamme og vilde dyr og alle fuglene, for at de kan overleve sammen med jer. 21Og I skal tage mad med, så der er nok til både jer og dyrene.”

22Noa begyndte med det samme at gøre, hvad Gud havde befalet ham.

Hoffnung für Alle

1. Mose 6:1-22

Gott greift ein

1-2Die Menschen wurden immer zahlreicher und breiteten sich auf der Erde aus. Da bemerkten die Gottessöhne, wie schön die Töchter der Menschen waren. Sie wählten diejenigen aus, die ihnen am besten gefielen, und nahmen sie zu Frauen. 3Da sagte der Herr: »Die Menschen sollen nicht mehr so alt werden, ich werde ihnen meinen Lebensatem nicht mehr für so lange Zeit geben.6,3 Oder: Mein Geist soll nicht mehr lange bei den Menschen bleiben. Denn sie sind schwach und anfällig für das Böse. Ich werde ihre Lebenszeit auf 120 Jahre begrenzen.« 4Aus der Verbindung der Gottessöhne mit den Menschentöchtern gingen die Riesen hervor. Sie lebten damals – und auch später noch – auf der Erde und waren als die berühmten Helden der Vorzeit bekannt.

5Der Herr sah, dass die Menschen voller Bosheit waren. Jede Stunde, jeden Tag ihres Lebens hatten sie nur eines im Sinn: Böses planen, Böses tun. 6Der Herr war tieftraurig darüber und wünschte, er hätte die Menschen nie erschaffen.

7»Ich werde die Menschen, die ich gemacht habe, wieder vernichten!«, sagte er. »Ja, nicht nur die Menschen – auch die Tiere auf der Erde, von den größten bis zu den kleinsten, und ebenso die Vögel am Himmel. Es wäre besser gewesen, ich hätte sie erst gar nicht erschaffen.«

Noah soll verschont werden

8Nur Noah fand Gnade beim Herrn. 9Dies ist seine Geschichte: Noah war ein rechtschaffener Mensch – ganz im Gegensatz zu seinen Zeitgenossen. Er ging seinen Weg mit Gott und hörte auf ihn.

10Noah hatte drei Söhne: Sem, Ham und Jafet. 11Die übrige Menschheit aber war vollkommen verdorben, die Erde erfüllt von Gewalt. 12Wohin Gott auch sah: Überall herrschte Unrecht, denn die Menschen waren alle vom rechten Weg abgekommen.

13Da sprach Gott zu Noah: »Ich habe beschlossen, alles Leben auf der Erde zu vernichten, denn wo man auch hinsieht, herrscht Grausamkeit. Darum werde ich alles auslöschen! 14-16Bau dir ein Schiff, die Arche6,14‒16 Traditionelle Bezeichnung für das kastenförmige Schiff, das Noah auf Gottes Anweisung hin bauen sollte.! Mach es aus festem Holz6,14‒16 Die hier genannte Holzart ist nicht eindeutig zu bestimmen; vermutlich handelt es sich um ein widerstandsfähiges Nadelholz ähnlich der Zypresse. und dichte es von innen und außen mit Pech ab! Drei Stockwerke soll es haben und jedes Stockwerk mehrere Räume. Es muss 150 Meter lang, 25 Meter breit und 15 Meter hoch sein. Setz ein Dach darauf, das einen halben Meter hoch ist, und bau an einer Schiffsseite eine Tür ein!6,14‒16 Die Baubeschreibung des Schiffes ist nicht in allen Einzelheiten sicher zu deuten. 17Denn mein Plan steht fest: Mit einer großen Flut werde ich die ganze Erde überschwemmen, so dass Mensch und Tier darin umkommen. Kein Lebewesen soll verschont bleiben. 18Aber mit dir will ich einen Bund schließen: Geh mit deiner Frau, deinen Söhnen und Schwiegertöchtern in die Arche! 19Nimm von allen Tieren jeweils zwei mit hinein, ein Männchen und ein Weibchen, damit keine Tierart ausstirbt. 20Von jeder Art der Vögel, des Viehs und aller anderen Landtiere soll ein Paar mit ins Schiff kommen, damit sie alle erhalten bleiben. 21Leg genug Vorräte an, dass es für euch und die Tiere ausreicht!«

22Noah führte alles genau so aus, wie Gott es ihm aufgetragen hatte.