Bibelen på hverdagsdansk

Efeserbrevet 5:1-33

Det kristne liv er et liv i kærlighed og sandhed i lydighed mod Guds vilje

1Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. 2Elsk hinanden, ligesom Kristus elskede os. Han gav jo afkald på sit liv for vores skyld og bragte sig selv som et lifligt duftende offer til Gud.

3Seksuel synd, umoralske handlinger eller griskhed må ikke forekomme hos jer, for det hører ikke hjemme blandt Guds folk. 4Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud. 5I kan være sikre på én ting: Folk, der lever i seksuel synd eller anden umoral eller griske personer vil ikke få del i Kristi og Guds rige. Griskhed er nemlig en form for afgudsdyrkelse. 6Lad jer ikke bedrage med tomme løfter om, at der ikke sker noget ved det, for Guds dom vil ramme dem, der lever i oprør mod ham og gør sådanne ting. 7Derfor må I ikke gøre fælles sag med den slags mennesker.

8Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn, 9for Guds lys giver sig udslag i godhed, retfærdighed og sandhed. 10I skal gøre det, der glæder Herren. 11Hold jer fra lyssky foretagender, som intet godt fører med sig. Afslør dem hellere. 12Man vil jo skamme sig over bare at nævne, hvad visse folk laver i det skjulte. 13Men når alle disse ting kommer frem i lyset, afsløres deres sande natur, 14for det er lyset, der gør, at man kan se tingene, som de i virkeligheden er. Derfor siger vi: „Vågn op, du, som går rundt i søvne! Rejs dig op fra de åndeligt døde, så vil Kristus blive dit lys.”5,14 Sandsynligvis et citat fra en kristen sang.

15Derfor må I nøje overveje, hvad det er, I gør. Opfør jer ikke som de uvise, men lev klogt og besindigt. 16Udnyt enhver chance for at gøre det gode, for I lever i en ond verden. 17Vær derfor ikke tankeløse, men prøv at forstå, hvad der til enhver tid er Herrens vilje. 18Drik jer ikke fulde, for det får jer bare til at skeje ud. Nej, lad jer fylde med Helligåndens kraft, 19så I opmuntrer hinanden med lovsange, salmer og åndelige sange. Lovsyng Herren i jeres hjerter, 20og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.

Forholdet mellem mand og kone

Kol. 3,18-19

21I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden.

22En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. 23En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden.5,23 Ordret: „Manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved.” Hovedet er et billede på den styrende del, den del, der har hovedansvaret. Jf. 1.Kor. 11,3ff; Ef. 1,22 og 4,15 Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. 24Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.

25Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld! 26-27Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.

28En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét! 29-30Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme, 31for som Skriften siger: „Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, og de to skal blive ét.”5,31 1.Mos. 2,24. 32Der ligger en dybere mening skjult her. Det handler nemlig også om forholdet mellem Kristus og menigheden. 33Det gælder altså for jer mænd, at hver eneste af jer skal have lige så meget omsorg for sin kone, som han har for sig selv, og konen skal have respekt for sin mand.

King James Version

Ephesians 5:1-33

1Be ye therefore followers of God, as dear children; 2And walk in love, as Christ also hath loved us, and hath given himself for us an offering and a sacrifice to God for a sweetsmelling savour. 3But fornication, and all uncleanness, or covetousness, let it not be once named among you, as becometh saints; 4Neither filthiness, nor foolish talking, nor jesting, which are not convenient: but rather giving of thanks. 5For this ye know, that no whoremonger, nor unclean person, nor covetous man, who is an idolater, hath any inheritance in the kingdom of Christ and of God. 6Let no man deceive you with vain words: for because of these things cometh the wrath of God upon the children of disobedience. 7Be not ye therefore partakers with them. 8For ye were sometimes darkness, but now are ye light in the Lord: walk as children of light: 9(For the fruit of the Spirit is in all goodness and righteousness and truth;) 10Proving what is acceptable unto the Lord. 11And have no fellowship with the unfruitful works of darkness, but rather reprove them. 12For it is a shame even to speak of those things which are done of them in secret. 13But all things that are reproved are made manifest by the light: for whatsoever doth make manifest is light. 14Wherefore he saith, Awake thou that sleepest, and arise from the dead, and Christ shall give thee light. 15See then that ye walk circumspectly, not as fools, but as wise, 16Redeeming the time, because the days are evil. 17Wherefore be ye not unwise, but understanding what the will of the Lord is. 18And be not drunk with wine, wherein is excess; but be filled with the Spirit; 19Speaking to yourselves in psalms and hymns and spiritual songs, singing and making melody in your heart to the Lord; 20Giving thanks always for all things unto God and the Father in the name of our Lord Jesus Christ; 21Submitting yourselves one to another in the fear of God. 22Wives, submit yourselves unto your own husbands, as unto the Lord. 23For the husband is the head of the wife, even as Christ is the head of the church: and he is the saviour of the body. 24Therefore as the church is subject unto Christ, so let the wives be to their own husbands in every thing. 25Husbands, love your wives, even as Christ also loved the church, and gave himself for it; 26That he might sanctify and cleanse it with the washing of water by the word, 27That he might present it to himself a glorious church, not having spot, or wrinkle, or any such thing; but that it should be holy and without blemish. 28So ought men to love their wives as their own bodies. He that loveth his wife loveth himself. 29For no man ever yet hated his own flesh; but nourisheth and cherisheth it, even as the Lord the church: 30For we are members of his body, of his flesh, and of his bones. 31For this cause shall a man leave his father and mother, and shall be joined unto his wife, and they two shall be one flesh. 32This is a great mystery: but I speak concerning Christ and the church. 33Nevertheless let every one of you in particular so love his wife even as himself; and the wife see that she reverence her husband.