Bibelen på hverdagsdansk

Dommerbogen 21:1-25

Benjamins stamme reddes fra udslettelse

1De israelitiske ledere havde under mødet i Mitzpa svoret på, at de aldrig ville lade deres døtre gifte sig med mænd fra Benjamins stamme. 2Men efter slaget holdt de endnu et møde—denne gang i Betel—hvor de sørgede og græd for Herrens ansigt indtil aften. 3„Herre, Israels Gud,” klagede de, „hvorfor skulle denne ulykke ramme os? Nu må vi savne en stamme i Israel!”

4Næste morgen stod de tidligt op, byggede et alter og ofrede brænd- og takofre på alteret. 5Da spurgte de hinanden: „Var nogen af Israels folk ikke repræsenteret under mødet i Mitzpa?” De havde nemlig svoret på, at hvis nogen nægtede at møde op, skulle de straffes med døden. 6Men samtidig følte Israel medlidenhed med benjaminitterne og sagde: „Ak, en hel stamme er næsten totalt udryddet af Israel! 7Hvordan skal vi skaffe koner til de få mænd, der er tilbage, når vi for Herrens ansigt har svoret på, at vi ikke vil lade vores døtre gifte sig med dem?”

8-9Da de nu undersøgte, om nogen var udeblevet fra det omtalte møde i Mitzpa, opdagede man, at ingen fra Jabesh i Gilead havde været til stede. 10-11Så sendte de en hær på 12.000 af de bedste soldater af sted med følgende besked: „Udryd alle indbyggerne i Jabesh med undtagelse af unge piger, som er jomfruer.” 12Det gjorde de så, og de fandt 400 unge jomfruer. Disse piger blev ført til den israelitiske lejr i Shilo i Kana’ans land.

13Derefter sendte man en delegation af sted for at fortælle de 600 overlevende benjaminitter ved Rimmons klippe i ørkenen, at de nu kunne tage hjem i fred. 14Det gjorde de så, og de fik overdraget de 400 piger fra Jabesh, men der var ikke koner nok til dem alle. 15-16Israelitterne var meget kede af, at Gud således næsten havde udryddet en af deres stammer. De følte medlidenhed med de sidste benjaminitter og lederne spurgte hinanden: „Hvordan skal vi skaffe koner til de sidste 200 mænd? Alle kvinder i Benjamins stamme er jo udryddet. 17Der må findes en udvej, så de overlevende kan få efterkommere og stammen kan komme på fode igen, 18selv om vi ved vores ed har udelukket muligheden af at bortgifte vores egne døtre til dem.” 19Pludselig var der en, som fik en lys idé! „Hør,” sagde han, „måske kan vi løse problemet under den kommende religiøse byfest i Shilo.” (Shilo ligger øst for vejen mellem Betel og Sikem, syd for Lebona og nord for Betel.)

20-21Så blev de enige om at sige til de benjaminitter, som stadig manglede koner: „Hold jer skjult i vinmarkerne uden for Shilo og se godt på de piger, der tager derhen for at danse. Under dansen kommer I frem fra jeres skjulested, og finder jer hver især en pige, som I tager med hjem til Benjamins land. 22Når deres fædre og brødre så kommer og nedlægger protest over for os, skal vi nok berolige dem og overtale dem til at lade jer beholde deres døtre, for der var ikke koner nok til jer i Jabesh. Vi skal også nok forklare dem, at de ikke har brudt deres ed, for de har ikke bortgiftet deres døtre frivilligt. I har jo selv taget dem!”

23Så gjorde benjaminitterne, som de fik besked på. De fik hver fat i en pige under festen, hvorefter de hjemførte dem som deres koner til deres eget land. Her genopbyggede de byerne og bosatte sig igen i deres eget stammeområde.

24Derpå opløstes den israelitiske hær, og de forskellige stammer vendte hver for sig tilbage til deres land og deres familier. 25Men der var stadig ingen konge i Israel, så alle gjorde, som de havde lyst til.

Ang Pulong Sang Dios

Hukom 21:1-25

Mga Asawa para sa mga Benjaminhon

1Didto sa Mizpa nagpromisa ang mga Israelinhon nga indi gid nila pag-ipaasawa ang ila mga anak nga babayi sa mga Benjaminhon. 2Dayon nagkadto ang mga Israelinhon sa Betel kag naghibi sing tudo sa presensya sang Dios hasta maggab-i. 3Nagsiling sila, “O Ginoo, Dios sang Israel, ngaa bala natabo ini? Karon nakulangan na sang isa ka tribo ang Israel!”

4Pagkaaga, naghimo sila sang halaran kag naghalad sang mga halad nga ginasunog kag mga halad nga para sa maayo nga relasyon. 5Dayon nagpamangkot sila, “May tribo bala sang Israel nga wala makaupod sa aton sang nagtipon kita sa presensya sang Ginoo sa Mizpa?” Sang sadto nga tion, nakapromisa na sila nga patyon ang indi magkadto didto sa presensya sang Ginoo.

6Nasubuan gid ang mga Israelinhon sa ila kadugo nga mga Benjaminhon. Siling nila, “Nabuhinan sang isa ka tribo ang Israel. 7Diin bala kita mangita sang ipaasawa sa mga nabilin nga mga Benjaminhon, kay nakapromisa na kita sa Ginoo nga indi gid naton pag-ipaasawa sa ila ang aton mga anak nga babayi?”

8Sang nagpamangkot sila kon may tribo sang Israel nga wala makaupod sang nagtipon sila sa presensya sang Ginoo sa Mizpa, nasapwan nila nga wala makaupod ang mga taga-Jabesh Gilead. 9Tungod kay sang gin-isip ang mga tawo, wala didto sing bisan isa lang nga taga-Jabesh Gilead. 10-11Gani nagpili ang katilingban sang 12,000 ka maisog nga mga soldado, kag ginsilingan sila, “Magkadto kamo sa Jabesh Gilead kag pamatya ninyo ang mga taga-didto, bata ukon tigulang, lalaki ukon babayi, luwas lang sa mga dalaga nga birhen.” 12Kag didto nakakita sila sang 400 ka dalaga nga birhen kag gindala nila ini sa ila kampo sa Shilo nga sakop sang Canaan.

13Pagkatapos nagpadala ang bug-os nga katilingban sang Israel sang mga mensahero sa mga Benjaminhon nga nagpanago sa Bato sang Rimon. Ginhambalan sila sang mga mensahero nga handa na nga magpakig-abyan sa ila ang ila kapareho nga mga Israelinhon. 14Gani nagpalauli ang mga Benjaminhon kag ginhatag sa ila sang mga Israelinhon ang mga dalaga nga taga-Jabesh Gilead. Pero kulang pa ang mga dalaga para sa ila.

15Nasubuan gid ang mga Israelinhon sa natabo sa mga Benjaminhon, tungod kay ginseparar sang Ginoo ang mga Benjaminhon sa mga tribo sang Israel. 16Gani nag-estoryahanay ang mga manugdumala sang katilingban sang Israel. Siling nila, “Wala na sing may nabilin nga babayi nga Benjaminhon. Ano bala ang aton himuon agod makapangasawa ang nabilin nila nga mga lalaki? 17Kinahanglan nga may mga kaliwat sila agod indi madula ang tribo ni Benjamin. 18Pero indi man puwede nga ipaasawa naton sa ila ang aton mga anak nga babayi tungod kay nakapromisa na kita nga ang maghimo sini pakamalauton.”

19Dayon nadumduman nila nga dali na lang gali ang tuigan nga piesta para sa Ginoo nga ginahiwat sa Shilo. (Ining Shilo ara sa aminhan sang Betel, sa bagatnan sang Lebona, kag sa sidlangan sang dalan nga halin sa Betel pakadto sa Shekem.) 20Ginsilingan nila ang mga Benjaminhon, “Magpanago kamo sa mga talamnan sang ubas, 21kag bantayan ninyo ang mga dalaga nga taga-Shilo. Kon mag-agi sila didto agod magsaot sa piesta, magguwa kamo sa talamnan kag masigdakop sang inyo pangasaw-on kag dal-on sa inyo lugar. 22Kon magreklamo gani sa amon ang ila mga amay ukon utod nga lalaki, amo ini ang amon isiling sa ila, ‘Palihog pabay-i lang ninyo sila tungod kay kulang ang mga dalaga nga nakuha naton sang pagsalakay naton sa Jabesh Gilead. Wala kamo sing salabton tungod nga wala man kamo nagtugot nga pangasaw-on sang mga Benjaminhon ang inyo mga anak nga babayi.’ ”

23Gani ginhimo ini sang mga Benjaminhon. Nagsigdakop sila sang mga dalaga nga nagasaot, kag gindala pauli bilang asawa. Pag-abot nila sa ila duta, ginpatindog nila liwat ang ila mga banwa kag didto nag-estar. 24Nagpauli man ang iban pa nga mga Israelinhon sa ila kaugalingon nga duta, kag sa ila kaugalingon nga tribo kag pamilya.

25Sang sadto nga tion, wala sing hari sa Israel, gani nagapagusto lang ang tagsa-tagsa kon ano ang iya luyag himuon.