Dommerbogen 15 – BPH & BDS

Bibelen på hverdagsdansk

Dommerbogen 15:1-20

Samsons hævn over filistrene

1Senere gik Samson ned for at besøge den pige, der trods alt var hans brud. Det var under hvedehøsten, og han havde et gedekid med. „Lad mig få lov at gå ind til min kone i hendes kammer,” sagde han. Men pigens far satte sig imod det.

2„Jeg troede ikke, du brød dig om hende,” forklarede han. „Derfor gav jeg hende til den mand, der var forlover ved brylluppet. Men hendes lillesøster er endnu smukkere. Tag dog hende til kone i stedet for.”

3Samson var rasende. „Denne gang er det ikke min skyld, at det kommer til at gå ud over filistrene!” snerrede han. 4Så gik han ud og fangede 300 ræve, bandt halerne sammen på dem to og to og fastgjorde en fakkel midt imellem. 5Efter at have sat ild til faklerne, slap han rævene løs i filistrenes marker, så både det uhøstede korn, de stablede neg, vinrankerne og oliventræerne gik op i lys lue.

6„Hvem har gjort det?” spurgte filistrene. „Samson,” lød svaret. „Det er hans hævn over, at hans svigerfar fra Timna bortgiftede hans kone til forloveren.” Så gik filistrene hen og brændte huset ned, så både pigen og hendes far indebrændte. 7Det fik Samson til at udbryde: „Fordi I har gjort sådan en udåd, vil jeg hævne mig på jer.” 8I blindt raseri gik han løs på dem og slog mange af dem ihjel, hvorefter han flygtede til en klippehule ved Etam.

9Filistrene svarede igen ved at sende en stor styrke ind i Juda, hvor de spredte sig og slog lejr i omegnen af Lehi. 10„Hvorfor angriber I os?” spurgte judæerne. Filistrene svarede: „Fordi vi vil fange Samson og tage hævn over ham!” 11Så sendte judæerne 3000 mænd af sted til klippehulen ved Etam for at hente Samson. „Hvorfor har du bragt os i den her ulykkelige situation?” spurgte de Samson. „Er du ikke klar over, at filistrene har magten i landet?” „Jeg har kun gjort gengæld for det, de gjorde imod mig,” lød Samsons svar.

12Judæerne fortsatte: „Vi er kommet for at tage dig til fange og udlevere dig til filistrene!” „Lad gå,” svarede Samson, „bare I lover mig, at I ikke vil slå mig ihjel.” 13„Vi binder dig bare og overgiver dig til filistrene,” sagde de. „Vi slår dig ikke ihjel.”

Så bandt de ham omkring håndled og overarme med to nye reb og førte ham bort. 14Da de nåede frem til Lehi, blev filistrene ellevilde af begejstring, men i det samme kom Herrens Ånd over Samson og gav ham styrke, så han sprængte både rebet om overkroppen og det reb, hans håndled var bundet med. 15Samson tog derpå en æselkæbe, der lå på jorden, og slog 1000 filistre ihjel med den. 16Derefter udbrød han:

Med en æselkæbe har jeg dræbt bunker af „æsler”.

Med en æselkæbe slog jeg 1000 mand ned.

17Så kastede han æselkæben fra sig. Derfor kaldte man stedet for „Kæbehøjen”.15,17 På hebraisk: Ramat-Lehi.

18Bagefter var Samson så udmattet af tørst, at han råbte til Herren: „I dag har du givet sejr til Israel ved min hånd! Skal jeg nu dø af tørst og falde i hænderne på de her ugudelige filistre?” 19Da lod Herren vand strømme frem fra et hul i jorden, så Samson kunne drikke og komme til kræfter igen. Kilden kaldte man „Råbets Kilde”,15,19 På hebraisk: En-ha-Kore. og den findes den dag i dag i Lehi.

20De næste 20 år var Samson Israels befrier, men filistrene havde stadig magten i landet.

La Bible du Semeur

Juges 15:1-20

La vengeance de Samson contre les Philistins

1Quelque temps après, lors de la moisson des blés15.1 Fin mai, début juin., Samson rendit visite à sa femme et lui apporta un jeune chevreau15.1 Présent habituel dans ce cas (voir Gn 38.17). Dans ce type de mariage, la mariée restait dans la maison de son père qui ne percevait pas de dot, mais des cadeaux lors de chaque visite de l’époux.. Il déclara : Je veux aller auprès de ma femme dans sa chambre.

Mais son beau-père ne le laissa pas y aller.

2– J’étais persuadé, lui dit-il, que tu l’avais prise en haine, alors je l’ai donnée à ton garçon d’honneur. Est-ce que sa jeune sœur n’est pas plus charmante qu’elle ? Prends-la donc à sa place.

3Samson répliqua : Cette fois-ci, on ne pourra pas me reprocher le mal que je vais faire aux Philistins.

4Là-dessus, il s’en alla et attrapa trois cents chacals15.4 Mot qui signifie aussi renard. Ici, il s’agit sans doute de chacals car ces animaux vivent en bandes et sont donc relativement faciles à attraper.. Après quoi, il prit des torches, attacha les animaux deux par deux par leurs queues en fixant une torche entre chaque paire de queues. 5Puis il alluma les torches et lâcha les chacals dans les blés mûrs des Philistins. Le feu ravagea les blés en meule aussi bien que ceux sur pied, et jusqu’aux vignes et aux oliviers.

6Les Philistins demandèrent : Qui a fait cela ?

On leur répondit : C’est Samson, le gendre d’un homme de Timna, parce que celui-ci lui a repris sa femme et l’a donnée à son garçon d’honneur.

Alors les Philistins allèrent brûler vifs la femme et son père. 7Samson leur dit : Puisque c’est ainsi que vous agissez, je n’aurai de cesse jusqu’à ce que je me sois vengé sur vous !

8Là-dessus, il les battit à plate couture et leur infligea une grande défaite. Puis il partit vivre dans la caverne du rocher d’Etam15.8 Entre Bethléhem (de Juda) et Teqoa (2 Ch 11.6) ; cette région est trouée de grottes..

Samson livré aux Philistins

9Les Philistins pénétrèrent dans le territoire de Juda, et y installèrent leur camp, et ils se répandirent dans la région de Léhi. 10Les habitants de Juda demandèrent : Pourquoi êtes-vous venus nous attaquer ?

Ils répondirent : C’est pour capturer Samson que nous sommes venus, afin de lui rendre le mal qu’il nous a fait.

11Alors trois mille hommes de Juda se rendirent à la caverne du rocher d’Etam et dirent à Samson : Ne sais-tu pas que les Philistins exercent leur domination sur nous ? Te rends-tu compte de ce que tu nous as fait ?

Il répondit : Je les ai traités comme ils m’ont traité.

12Mais ils reprirent : Nous sommes venus pour te ligoter et te livrer ensuite aux Philistins.

Samson leur dit : Jurez-moi que vous ne me tuerez pas vous-mêmes.

13Ils lui assurèrent : Non, nous voulons seulement te ligoter et te remettre à eux ; nous ne te ferons pas mourir.

Ils le lièrent avec deux cordes neuves et le firent sortir de la grotte. 14C’est ainsi que Samson arriva à Léhi. Les Philistins accoururent en poussant des cris de triomphe. Alors l’Esprit de l’Eternel fondit sur lui et les cordes qui liaient ses bras se déchirèrent comme si c’étaient des fils de lin brûlés. Ses liens se désagrégèrent sur ses mains.

15Il trouva une mâchoire d’âne encore fraîche, la ramassa et s’en servit pour tuer mille hommes. 16Puis il s’écria :

Avec la mâchoire d’un âne ╵j’en ai fait des tas et des tas,

oui, j’ai tué un millier d’hommes ╵avec la mâchoire d’un âne.

17Après avoir dit cela, il jeta la mâchoire loin de lui et nomma le lieu Ramath-Léhi (la colline de la Mâchoire).

18Comme il avait horriblement soif, il pria l’Eternel et dit : C’est toi qui as accordé cette grande victoire à ton serviteur. Me laisseras-tu maintenant mourir de soif et tomber entre les mains de ces incirconcis ?

19Alors Dieu fendit le rocher creux qui se trouve à Léhi, et il en jaillit de l’eau. Samson but, il reprit ses esprits et se sentit revivre. C’est pourquoi on a nommé cette source Eyn-Haqqoré (la Source de celui qui prie) ; elle existe encore aujourd’hui à Léhi. 20Samson fut chef en Israël pendant vingt ans à l’époque où les Philistins dominaient le pays.